mboost-dp1

Microsoft

Enestående filmtilbud – dog kun til IE-brugere

- Via Movieurope - , redigeret af Emil

Den danske filmudbyder Movieurope har lanceret et helt nyt tilbud, der gør det muligt at leje 500 film for kun 65 kr. Selv om servicen er en enestående mulighed på det danske mediemarked, har Movieurope imidlertid valgt at beskytte sine film med DRM. Det betyder, at brugere af Windows med Internet Explorer (IE) er de eneste, som kan benytte sig af tilbuddet.

På deres webside skriver Movieurope bl.a.:
”Som filmmager tilbydes du mulighed for at få dine film bredt eksponeret med Movieurope, der giver filmmageren mulighed for at nå et langt større publikum.”
Med deres valg af licensbeskyttelse afskærer Movieurope dog de brugere, der ikke har muligheden for at benytte IE som browser. Dette gælder f.eks. en væsentlig del af brugerne her på newz.dk.

Vi spurgte Movieuropes administrerende direktør, Niels Aalbæk Jensen, om, hvad der ligger til grund for deres beslutning om kun at tilbyde filmservicen i IE, og hvorfor de har valgt at benytte DRM-beskyttelse frem for en alternativ løsning, der kunne fungere på alle platforme.

»Da vi i slutningen af 2007 skulle vælge en player med DRM, var der kun Microsofts i standard. Vi vidste, at Adobe ville komme med deres i 2008, men vi vidste ikke hvornår og havde en deadline, vi skulle overholde (vi er fondet af EU). Vi syntes, at Silverlight havde nogle enestående features og stadig har det,« fortæller Niels Aalbæk Jensen og fortsætter:

»Tro mig, at kunne vi uden videre skifte til Adobe/Flash, så gjorde vi det pronto. Sagen er den, at vi har et meget komplekst site med næsten 1.000 film, der skal kunne servicere kunder verden over. På dansk grund er expertisen meget lille, hvis overhovedet tilstede til at hjælpe os. Konsekvensen heraf er, at det er uhyre bekosteligt at foretage et skift. Alt skal re-encodes med ny DRM i nyt format mm.«

Valget af Silverlight som platform for afspilning af filmene burde imidlertid ikke være nogen hindring for, at brugere med en anden standardbrowser kan benytte servicen hos Movieurope. Silverlight kan afspille DRM-klip på flere platforme end blot IE og Windows, så hvorfor kravet om IE for at leje film hos Movieurope?

»Hvad angår vores krav om Internet Explorer og manglende opdatering har det meget at gøre med vores leverandør«, svarer Niels Aalbæk og slutter: »Vi er i en situation, hvor vi undersøger mulighederne for at finde et nyt partnerskab frem for at poste masser af penge efter noget, der aldrig bliver rigtig godt.«





Gå til bund
Gravatar #1 - El_Coyote
26. mar. 2009 17:07
Det lyder da fornuftigt, og rart der for en gangs skyld er lidt åbenhed om deres valg af teknologier.
Gravatar #2 - MiniatureZeus
26. mar. 2009 17:14
Endelig er newz.dk blevet et rigtig nyhedssite, med egen produceret nyheder :D Fedt!
Gravatar #3 - David Munch
26. mar. 2009 17:25
Det undrer mig lidt at den DRM løsning kun fungerer til IE, hvis det er baseret på Silverlight. Troede MS gjorde alt for at sprede den teknologi?
Gravatar #4 - graynote
26. mar. 2009 17:28
Selvom jeg selvfølgeligt helst så, at denne og så mange andre services blev platformuafhængige, så er valgene altså nogle gange fornuftbetonede set fra serviceudbyderens side.

Eller med andre ord: Jeg forstår dem godt.

Endvidere vil jeg gerne pointere, at jeg synes at ordvalget er forkert, når man siger, at Movieeurope udelukker en stor gruppe potentielle brugere.

Jovist, man skal bruge IE, men det har alle nu engang også muligheden for at gøre.

Man udelukker ikke en brugergruppe - man stiller krav. Og der er immervæk forskel, hvor generende kravene end kan være.
Gravatar #5 - Decipher
26. mar. 2009 17:36
Buhu det er for svært at reencode 1000 film?

Batch job ... done

Hvor svært var det?
Gravatar #6 - mvoigt27
26. mar. 2009 17:37
Lyder som et godt tilbud.. Specielt hvis man ligesom med sputnik kan capture det hele med Fraps som kun fanger filmen og lyd og ikke browseren. Drop nu det kopi sikring, det er sgu for let at omgå.
Gravatar #7 - ghostface
26. mar. 2009 17:44
Silverlight fungerer da ganske udemærket i firefox?

Er i sikre på problemet er browseren og ikke platformen. Det er nok nærmere linux/mac brugere der har problemet.
Gravatar #8 - Logifire
26. mar. 2009 17:46
Med deres valg af licensbeskyttelse afskærer Movieurope dog de brugere, der ikke har muligheden for at benytte IE som browser. Dette gælder f.eks. en væsentlig del af brugerne her på newz.dk.


En væsentlig del af brugerne her på newz !?! ... Jeg går ud fra at størstedelen her på newz bruger den ene eller anden form for Windows, og som bekendt er IE med i Windows...
Gravatar #9 - akv
26. mar. 2009 17:50
Jeg syntes det lugter lidt. EU plejer at slå Microsoft meget hårdt i hovedet med store bøder grundet monopolisme og så støtter EU, via fonde, her et firma der benytter sig af Microsofts monopol...

Måske det var noget for Newz at fortsætte den journalistiske tankegang og kontakte EU for at få en forklaring på hvordan det kan hænge sammen? :)
Gravatar #10 - dlc
26. mar. 2009 17:51
Jeg har lige været inde på deres hjemmeside og kan ikke umildbart finde en liste over de der 500 film, men på forsiden har de "de mest sete film" og det er ting som "Karen Blixen - Storyteller" "Lars von Trier - De unge år" eller "Tilbageblik på Idioterne" hvis den type film de har er sådan en blanding af middelmådige dokumentarer så tror jeg ikke jeg får set mere end ½ film så er 65 kr altså mange penge...
edit: Okay nu tror jeg, jeg fandt deres film men det er også en stor omgang no-names, jo der er en eller to man kender men resten er sådan noget som TV2 film sender om natten
Gravatar #11 - SimonBob
26. mar. 2009 18:00
akv (9) skrev:
her et firma der benytter sig af Microsofts monopol...


Har Microsoft monopol på streaming af video?
Det er måske noget du har læst her på siden?
Gravatar #12 - Tumleren
26. mar. 2009 18:18
Decipher (5) skrev:
Buhu det er for svært at reencode 1000 film?

Batch job ... done

Hvor svært var det?


Nåh, det er jo ingen sag så - Hvorfor fortæller du dem ikke det, de har sikkert slet ikke overvejet det. Overhovedet ikke. Ikke det mindste, faktisk.
Gravatar #13 - Emil
26. mar. 2009 18:19
#8 > 86,4 % af vores brugere anvender Windows, 8,9 % Mac og 3,8 % Linux.

Ifølge Google Analytics baseret på de sidste 30 dage.
Gravatar #14 - fusk
26. mar. 2009 18:24
Jeg trækker bare på skulderne og tænker, nåja, så skal jeg bare ikke være kunde der.


#8
men det betyder ikke ikke at 86% af brugerne her også har ie, der nogle folk der fjerner det fra deres komputer.

Gravatar #15 - zionic
26. mar. 2009 18:27
Det var da bare en crapfest af film...Installerede alt det pis for ingenting...
Gravatar #16 - Amadeus
26. mar. 2009 18:28
fusk (14) skrev:
Jeg trækker bare på skulderne og tænker, nåja, så skal jeg bare ikke være kunde der.


#8
men det betyder ikke ikke at 86% af brugerne her også har ie, der nogle folk der fjerner det fra deres komputer


Det var da en dum ting at gøre?
Gravatar #17 - Magten
26. mar. 2009 18:29
fusk (14) skrev:
Jeg trækker bare på skulderne og tænker, nåja, så skal jeg bare ikke være kunde der.


#8
men det betyder ikke ikke at 86% af brugerne her også har ie, der nogle folk der fjerner det fra deres komputer.
Sjovt så mange af dem så whiner over man ikke kan fjerne det ;)
Gravatar #18 - Niklas H
26. mar. 2009 18:35
#17 Det er også først blevet en mulighed i Windows 7. Hvis man prøver at fjerne IE fra XP eller Vista, så fjerner den bare nogen genveje hist og her, men browseren ligger der stadig.



GrayNote (4) skrev:
Jovist, man skal bruge IE, men det har alle nu engang også muligheden for at gøre.


Ikke hvis man ikke bruger Windows.
Gravatar #19 - Magten
26. mar. 2009 18:37
Nilks (18) skrev:
#17 Det er også først blevet en mulighed i Windows 7. Hvis man prøver at fjerne IE fra XP eller Vista, så fjerner den bare nogen genveje hist og her, men browseren ligger der stadig.
Det kan faktisk godt lade sig gøre at fjerne, men det gør det væsentligt sværere at få den fulde oplevelse ud af Windows :D
Gravatar #20 - akv
26. mar. 2009 19:04
SimonBob (11) skrev:
Har Microsoft monopol på streaming af video?
Det er måske noget du har læst her på siden?


Det jeg mener er at Microsoft bliver banket i hovedet for at udnytte deres monopol til f.eks. at få IE ud til forbrugerne og derved gøre det svært for andre (Opera, Firefox osv). Det er noget EU har givet mange bøder for og Microsoft har accepteret det og man kan nu fjerne IE. Men så støtter EU et produkt der kræver IE og flere MS teknologier for at virke. Det giver virkeligt ikke mening for mig...
Gravatar #21 - Niklas H
26. mar. 2009 19:04
Magten (19) skrev:
Det kan faktisk godt lade sig gøre at fjerne, men det gør det væsentligt sværere at få den fulde oplevelse ud af Windows :D


Det værktøj der ligger i Windows fra standard til at fjerne Windows komponenter (inklusiv IE) fjerner kun genveje. Men det kan sikkert godt lade sig gøre ad omveje at fjerne den :)
Gravatar #22 - mZungu
26. mar. 2009 19:27
Hvor KUNNE det være morsomt hvis det så ikke virkede i IE8 men kun IE7 :-D

Men som #7 siger, så virker silverlight da fint i chrome eller ff3. Hvad er problemet?
Gravatar #23 - Mandalae
26. mar. 2009 19:28
#22,

Har du læst hele nyheden? :) - Det står til sidst.
Gravatar #24 - coday
26. mar. 2009 19:53
#22 Jeg kan ikke komme ind på siden i ie 8 men tror det er min comp der fucker.
Gravatar #25 - ktg
26. mar. 2009 20:05
GrayNote (4) skrev:
Jovist, man skal bruge IE, men det har alle nu engang også muligheden for at gøre.
Jeg har mac. Det er flere år siden IE fandtes til mac.

akv (9) skrev:
Jeg syntes det lugter lidt. EU plejer at slå Microsoft meget hårdt i hovedet med store bøder grundet monopolisme og så støtter EU, via fonde, her et firma der benytter sig af Microsofts monopol...
MS får ikke bøder fordi du køber windows af dem. MS får heller ikke bøder fordi Movieurope og deres partnere vælger at bruge dem.
Det MS får bøder af, er at (mis)bruge deres monopol på ét marked, til at forøge deres markedsandel på andre markeder. Windows og IE, windows og WMP, windows og Live osv. Folk må selv bestemme hvilke styresystemer og browsere de bruger, og selskaberne vil heller ikke bliver straffet af det. Dog gælder der flere regler så snart man opnår et de facto monopol.
Gravatar #26 - Magten
26. mar. 2009 20:09
akv (20) skrev:

Det jeg mener er at Microsoft bliver banket i hovedet for at udnytte deres monopol til f.eks. at få IE ud til forbrugerne og derved gøre det svært for andre (Opera, Firefox osv). Det er noget EU har givet mange bøder for og Microsoft har accepteret det og man kan nu fjerne IE. Men så støtter EU et produkt der kræver IE og flere MS teknologier for at virke. Det giver virkeligt ikke mening for mig...
Så derfor skal EU kun støtte Mac og Linux projekter?

#21
Skal se om jeg kan finde det - der er et tool til at 'frigøre' iexplorer.exe og andre filer som normalt ikke kan slettes :)
Gravatar #27 - Coney
26. mar. 2009 20:52
Som så mange andre har sagt så synes jeg det er mega dårlig stil at sige 500 film, og så diske op med samtlige nordiske film du kan købe til en 10'er i SuperSpar.... Godt koncept men der er ligesom ikke rigtig noget der giver mig lyst til at prøve et abbonement..

Når det så er sagt så synes jeg godt nok det er hamrende elendig stil at lukke HELE hjemmesiden ned medmindre man installerer DRM og alt mulig lort... Hvad fanden er det for en udvikling?? Bare for overhovedet at se hvad det er for noget så skal de installere ting på min pc:S??

*En lille tanke.. Det her, indtil videre, noname firma har formået at afspærre verden fra deres side, medmindre man installerer drm, men det er komplet umuligt for DR at gøre det samme med deres side så jeg kunne undgå at smide penge efter licens... Interesting....
Gravatar #28 - Kian
26. mar. 2009 22:30
#15 & 27

Jeg er helt enig! jeg har siddet og browset listen på 108 sider med 6 film på hver side igennem. Jeg kendte/har-hørt-om omkring en håndfuld, dvs fem stk, af alle de film der er. Over halvdelen af dem har jeg set, dvs ca 3 af fem. Resten, de 643 film har jeg aldrig hørt om. 3/4 af de 643 er dokumentarfilm - heriblandt en del afsnit om padder, bag-om-filmen mv.

65 kroner er i den grad overkill og at reklamere med 500 film er mindst lige så grumt et overkill.
Det eneste der kunne retfærdiggøre det var hvis jeg ville se Nynne-serien men den har min kæreste på DVD så det kan være ligemeget...

Fantast-sites er der nok af! Movieurope er et af dem.

(iøvrigt så er det slamkodet i bedste stil)
Gravatar #29 - PaulPeterPorges
26. mar. 2009 22:51
Nilks (18) skrev:
#17 Det er også først blevet en mulighed i Windows 7. Hvis man prøver at fjerne IE fra XP eller Vista, så fjerner den bare nogen genveje hist og her, men browseren ligger der stadig.

Ikke hvis man ikke bruger Windows.


Hvorfor er det ikke godt nok at den bare fjerner genvejene, når den nu er integreret i Windows?

18# Så brug Windows, så kan du godt få IE. Jeg kunne forstå argumentet hvis man ønskede at bruge sin mobiltelefon, el. lign.

Hele nyheden virker desuden som en skjult reklame

Gravatar #30 - Taxwars
27. mar. 2009 01:07
Hvorfor blev han ikke spurgt: "Hvorfor spilder i tid på det der kunde fjendske DRM når det alligevel bliver fjernet og spredt på internettet 5 minutter senere?"
Gravatar #31 - sKIDROw
27. mar. 2009 04:12
Jeg skal ikke være kunde et sted, der pakker mig DRM på. Så er prisen iøvrigt underordnet, shit de kunne ikke betale mig for at modtage skidtet.

DRM bliver ALDIRG platformsneutralt. Så indtil de vågner op til den virkelige verden, hvor DRM simpelthen bare aldrig kommer til at gøre en forskel. Ja så kan det ikke lade sig gøre, at lave tjenester som ikke prakker brugerne bestemt software på.

Jeg insisterer på at vælge mit eget OS, software som hardwareafspillere. Og det skal fungere som JEG ønsker, ikke som IFPI eller MPAA måtte ønske. Mange tak... :P

#30

Mit bud er at du givetvis sagtens, kan forklare ham at DRM er svinsk mod forbrugeren, og iøvrigt slet ikke kan det de tilsigter. Men at forklare det til de copyrightdinosaure, som ejer rettighederne til matrialet, er til gengæld noget nær umuligt.
Gravatar #32 - myplacedk
27. mar. 2009 06:21
Magten (26) skrev:
Så derfor skal EU kun støtte Mac og Linux projekter?

De må da også gerne støtte cross-platform projekter, for min skyld. Jeg vil da ikke udelukkes bare fordi jeg ikke har mac. Det tror jeg heller ikke Windows-brugerne vil.
Gravatar #33 - Magten
27. mar. 2009 07:06
myplacedk (32) skrev:
De må da også gerne støtte cross-platform projekter, for min skyld. Jeg vil da ikke udelukkes bare fordi jeg ikke har mac. Det tror jeg heller ikke Windows-brugerne vil.
Hvis det ikke kan lade sig gøre på en måde som opfylder IFPI og alle de andre whineres krav, så må man jo tage den der er mest udbredt..
Gravatar #34 - ktg
27. mar. 2009 07:07
Coney (27) skrev:
*En lille tanke.. Det her, indtil videre, noname firma har formået at afspærre verden fra deres side, medmindre man installerer drm, men det er komplet umuligt for DR at gøre det samme med deres side så jeg kunne undgå at smide penge efter licens... Interesting....
Den har vi hørt så mange gange, og nej, den holder ikke. Snippet fra DR's hjemmeside om licensen:

http://www.dr.dk/OmDR/Kontakt_DR/spoergsmaal/Licens/Husstand/20061228110816.htm skrev:
Medieforliget der er blevet indgået, skelner ikke mellem hvad du bruger din computer til, men hvad du har mulighed for at bruge din computer til.

Der er ikke tale om bruger betaling, der er tale om muligheden for at se.
Gravatar #35 - Reck
27. mar. 2009 07:08
Magen til liste over krav og brugte minutter før det lykkedes en rent faktisk at komme ind på siden skal man lede længe efter.
Gravatar #36 - Magten
27. mar. 2009 07:14
ktg (34) skrev:
Den har vi hørt så mange gange, og nej, den holder ikke. Snippet fra DR's hjemmeside om licensen:
Og det er netop det #27 hentyder til, burde være muligt for DR at ændre..
Gravatar #37 - Niklas H
27. mar. 2009 07:42
PaulPeterPorges (29) skrev:
18# Så brug Windows, så kan du godt få IE.


Vil du betale for en Windows til mig?
Gravatar #38 - ZnabelA
27. mar. 2009 09:01
Jeg har lidt svært ved at finde MovieEurope.dk's kontakoplysninger, adresse etc på deres hjemmeside.

Som grundholdning, så handler jeg ikke steder hvor jeg ikke kan gå hen til en dørklokke og brokke mig bagefter. :)

Gravatar #39 - Coney
27. mar. 2009 09:15
#34 ja præcis... Fjern muligheden for mig, medmindre jeg køber adgang til en gang DRM... Det er sq ikke så svært...
Gravatar #40 - T_A
27. mar. 2009 09:17
LOL til alle folk tuder over DRM.

Det er ikke folkene bag denne side. der bestemmer om der skal være DRM på eller ej.

Det er film producenterne de nægter at give licens til nogen der vil distrubere film og musik på nettet uden kopibeskyttelse.

Hvis man er træt af kopi beskyttelse eller bare ønsker en DRM som er åben til alle platformer så er det der i skal henvende jer.

Gravatar #41 - SimonBob
27. mar. 2009 09:22
Det jeg mener er at Microsoft bliver banket i hovedet for at udnytte deres monopol til f.eks. at få IE ud til forbrugerne og derved gøre det svært for andre (Opera, Firefox osv). Det er noget EU har givet mange bøder for og Microsoft har accepteret det og man kan nu fjerne IE. Men så støtter EU et produkt der kræver IE og flere MS teknologier for at virke. Det giver virkeligt ikke mening for mig...


Men det er OK hvis de basere sig på Adobe/Flash teknologi... eller hvad?

Eller er de nødt til at bygge deres egen streaming teknologi fra bunden?

Det bliver da en fest, hvis vi skal installere software fra hvert eneste site der tilbyder video-streaming...
Gravatar #42 - YouPhreak
27. mar. 2009 10:15
Jeg har et bedre tilbud der ikke er begrænset til stupide windows brugere. Hørt om torrents? :)
Gravatar #43 - mZungu
27. mar. 2009 10:41
mandalae (23) skrev:
#22,

Har du læst hele nyheden? :) - Det står til sidst.


Hvis det er
»Hvad angår vores krav om Internet Explorer og manglende opdatering har det meget at gøre med vores leverandør«, svarer Niels Aalbæk

du mener, så synes jeg ikke rigtig det er svar nok for mig. Kan ikke finde den tekniske begrundelse
Gravatar #44 - myplacedk
27. mar. 2009 11:05
mZungu (43) skrev:
Kan ikke finde den tekniske begrundelse

Deres udtalelse oversat: "Vi har valgt en uheldig leverandør, som hovedløst har valgt at kræve IE. Det er vi kede af, men det må vi leve med indtil videre, for vi har ikke ressourcer til at rette det selv."
Gravatar #45 - el_barto
27. mar. 2009 11:19
Meh...Silverlight + popup-vinduer? Ellers tak...jeg spår at deres virke i filmbranchen er ophørt inden 3 måneder.
Gravatar #46 - runeh
27. mar. 2009 12:33
Har i læst betingelserne?
- Det er for 30 dage ad gangen
- movieeurope kan videregive alle oplysningerne om dig, til en hvilken som helst anden tredjepart.
- Downloadede materialer kan ses til 23:59 dagen efter, og skal derefter downloades igen
- det er nødvendigt at du er online via den samme IP-adresse, som du tegnede abonnement fra
- opsigelse: min. 10 dage før, ellers trækker de for et helt måned extra.
Gravatar #47 - ZrednaZ
30. mar. 2009 16:33
zionic (15) skrev:
Det var da bare en crapfest af film...Installerede alt det pis for ingenting...

Sådan har jeg det også lige nu...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login