Energizers P18K Pop har et 18.000 mAh-batteri, der er det hidtil største i en smartphone.
Energizer har lavet en telefon, der kan holde strøm i en uge eller i 48 timer med nonstop video-afspilning. Den har nemlig et kæmpe 18.000 mAh-batteri.
Prisen for sådan et 18.000 mAh-batteri er en vis tykkelse. Faktisk svarer tykkelsen på Energizer P18K Pop til omkring tre iPhones.
Energizer skriver selv, at den er 18 mm tyk, men det er der, hvor den er tyndest på grund af de afrundede sider. Hvis man måler fra midten, er den tykkere end det.
Udover batteriet, der er det største i en smartphone hidtil, har telefonen en 6,2 LCD-skærm med en opløsning på 2280 x 1080 – uden notches eller kamera-huller.
De to selfie-kameraer kan nemlig poppes ud fra toppen af telefonen. Der er yderligere tre kameraer på bagsiden.
Indeni finder man en MediaTek Helio P70-processor, 6 GB RAM og 128 GB lagerplads.
Energizer Power Max P18K Pop kommer på markedet til sommer.