mboost-dp1

Facebook

Eks-Facebook-chef: Sociale medier ødelægger samfundet

- Via The Verge -

Chamath Palihapitiya blev i 2007 vicepræsident for brugervækst hos Facebook. Nu mener han, at netop Facebook har skabt redskaber, som er med til at rive den sociale struktur i samfundet fra hinanden.

Han har det selv dårligt med rollen, han har haft, og opfordrer folk til at tage en lang pause fra de sociale medier.

De korte dopamin-drevne feedback-loop,s som de sociale medier lever på – som likes, hjerter og thumbs-up, er med til at ødelægge samfundet, som vi kender det. Palihapitiya mener desuden, at de sociale medier ikke medfører en civiliseret omgangstone, men spreder derimod misinformation og usandheder.

Han bruger et eksempel i Indien, hvor syv uskyldige personer blev lynchet på grund af falske informationer delt på WhatsApp.

Palihapitiya bruger selv Facebook så lidt som muligt og fortæller i den sammenhæng, at hans børn ikke må bruge det ‘lort’.





Gå til bund
Gravatar #1 - brostenen
12. dec. 2017 14:33
Jeg holder mig mega langt væk fra facebook. Sidst jeg benyttede det, var da jeg lukkede min konto en gang i 2014. Jeg har efterfølgende fundet ud af at jeg ikke har noget at benytte det til. Ulemperne er som store sorte skyer over en eller to meget små fordele i mit tilfælde. Men nu har jeg aldrig oplevet facebook som noget der indeholdt noget som helst socialt. Meget ironisk at man snakker om det som værende et socialt netværk, når jeg kun har oplevet det som en eller anden slags udstillingsvindue.
Gravatar #2 - Hack4Crack
12. dec. 2017 15:10
Facebook er en underlig snegl.

som #1 siger, et udstillingsvindue.
men også en køb/salg side, uden nogen former for sikkerhed, jeg begriber ikke hvorfor folk sætter noget til salg på facebook.

Det er også et mødested for mennesker med samme interesser. Er der ikke snart nogen som laver et nyt site, så vi ikke behøver at dele vores egne personlige oplysninger. De er jo snart penge værd, jeg har set i DR's program So ein Ding.

Facebook, du gør ingen nytte i denne verden.
Gravatar #3 - Ufomekaniker
12. dec. 2017 19:40
Det gør da nytte, men er bare ikke for alle der gider at posere på FB. Jeg gider det heller ikke, men når man dater med en udlænding som jeg gør, bliver man verificeret ad den vej. Så på den måde er FB en nødvendig onde for mig. Men jeg har haft den deaktiveret, og reaktiveret igen efter jeg er begynd med det her tingel tangel.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login