mboost-dp1

Flickr - flyvancity

Egypten er online igen

- Via The Register - , redigeret af Mathias Friis Hansen

Efter først at have lukket for forbindelsen til Facebook og Twitter valgte de egyptiske myndigheder i fredags at lukke for internettet i landet.

De fleste internetudbydere fik således påbud om at lukke for al trafik til og fra landet, men nu er det igen muligt at tilgå egyptiske hjemmesider, ligesom egypterne igen kan kommunikere med omverdenen via nettet.

Lukningen af internettet var et forsøg på at gøre det sværere for demonstranter at arrangere protestaktioner mod styret i landet, hvilket dog mislykkedes. I de seneste dage har der være store demonstrationer, hvor fokus har været på, at præsident Mubarak skal træde af.

Mubarak gik i går delvist med på demonstranternes krav, idet han har lovet ikke at genopstillle til præsidentvalget til september.

Læs også: Google tilbyder egyptere at tweete via Google Voice





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
2. feb. 2011 13:47
Dejlig nyhed.. kan ikke vente med at komme ind på alle deres gode hjemmesider :)

Ej det er da lækkert for dem. Også på tide.. det andet holder ikke i længden.
Gravatar #2 - Anders Fedеr
2. feb. 2011 13:58
Gravatar #3 - smækkerlækker
2. feb. 2011 14:32
Jeg mangler at vide HVORFOR de er kommet online igen?
Gravatar #4 - Windcape
2. feb. 2011 14:34
smækkerlækker (3) skrev:
Jeg mangler at vide HVORFOR de er kommet online igen?
El Presidente har trukket sig (rent formelt, det er spil for galleriet)
Gravatar #5 - Makey
2. feb. 2011 14:36
Jeg overvejer om myndigheder har skudt sig selv i foden ved at lukke for internettet, og at det har givet bagslag i form af at folk i stedet for at sidde derhjemme og tweete og skrive på Facebook (det er åbenbart alt hvad de laver i Egypten), har haft tid og motivation til at gå på gaden for at protestere.

I min verden er det i hvert fald sådan at det kan være lidt lige meget hvem der sidder på magten, så længe jeg har det mest nødvendige og mit kære internet.
Gravatar #6 - Windcape
2. feb. 2011 14:44
#5

Med Mubarak's hemmelige politi rendende rundt, er internettet jo det ideele sted at starte en demonstration, da hvis du forsøger uden nok opbakning på forhånd, bliver du slæbt væk i en ligpose, før du overhovedet kommer i gang.

Så Internettet er i høj grad med til at sikre demokratiske rettigheder. Fantatisk.
Gravatar #7 - Mulpacha
2. feb. 2011 14:58
Hvis staten lukkede for internettet i Danmark ville jeg da også demonstrere. Hvad skulle jeg ellers lave?
Gravatar #8 - myplacedk
2. feb. 2011 16:01
Mubarak gik i går delvist med på demonstranternes krav, idet han har lovet ikke at genopstillle til præsidentvalget til september.

Hvis han er så upopulær, er det så ikke temmeligt ligegyldigt om han stiller op til valg?
Gravatar #9 - nielsbuus
2. feb. 2011 16:05
myplacedk (8) skrev:
Hvis han er så upopulær, er det så ikke temmeligt ligegyldigt om han stiller op til valg?

Nej, det er så ikke. I et land som Egypten der genvinder den siddende præsident altid præsidentposten hvis han er interesseret i det, fordi det er hans folk som tæller stemmerne.
Gravatar #10 - myplacedk
2. feb. 2011 16:21
#9
Jeg tænkte nok det var sådan noget. For mig er det ikke meget mere surealistisk end at han vinder uden at være stillet op. Eller at hans løfte er glemt i morgen. For mig ligner det en temmelig hul sejr. Men hvad ved jeg. :)
Gravatar #11 - Abech
2. feb. 2011 20:19
myplacedk (8) skrev:
Hvis han er så upopulær, er det så ikke temmeligt ligegyldigt om han stiller op til valg?


Mubarak har jo været ved magten i Egypten i 30 år - uden at ville give den fra sig. Det er jo nærmest en diktator efter min mening, som bare kalder sig for præsident.
Gravatar #12 - Anders Fedеr
2. feb. 2011 20:31
#11 Det tror jeg ikke der er nogen der betvivler. Men folk på gaden i Cairo er ikke tilfreds med at han har tænkt sig at blive siddende i 8 måneder mere, så han kan fikse bankkonti i Schweiz osv. De vil have ham ud nu, uden diskussion.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login