mboost-dp1

Uber

Efter dødsulykke: Test af selvkørende Uber-biler suspenderes

- Via TV 2 Nyhederne -

En fodgænger blev i sidste uge kørt ihjel af en selvkørende Uber-bil. Nu har Arizonas guvernør suspenderet Ubers ret til at teste selvkørende biler i staten.

Det har guvernøren besluttet blandt andet efter at have set videoen af ulykken, som politiet i Arizona for nyligt frigav på Twitter.

Guvernøren finder optagelserne alarmerende og sætter spørgsmålstegn ved, om Uber nogensinde skal have lov til at teste selvkørende biler i staten igen.

Eksperter, der har set videoen, fortæller, at bilens sensorer burde have opfanget kvinden og stoppet i tide.

Samtidig har Uber udtalt, at de ikke vil forny deres licens til at teste selvkørende biler i staten Californien, der ligesom Arizona er et populært sted at teste selvkørende biler.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
1. apr. 2018 03:01
Selvom Tesla osse har et par drab på samvittigheden, så er det stadig vejen frem for autonome biler. For allerede på nuværende tidspunkt er de mere sikre billister end os mennesker. Det er bare fordi vi kikker på den med en lup, fordi det er en ny teknologi, samt det ikke længere er os selv der kører. Hvis en person slår sig selv ihjel i trafikken, så tænker vi "ah shit mand" men så heller ikke mere. Men når en autopilot slår en person ihjel i trafikken, så bliver det blæst op i pressen og vi tænker "Nu er den helt gal. Firmaet risikere at gå ned". Vi har en tendens til at tage det noget mere højtidligt, når en autopilot laver et uheld, selvom udfaldet er nøjagtigt det samme hvis en person gør det.

https://www.theguardian.com/technology/2018/mar/31...

https://www.bt.dk/nyheder/doede-i-biluheld-syd-koe...

Bedøm selv.

Måske er vi ude i noget med; hvis jeg skal slåes ihjel, skal jeg satme selv gøre det?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login