mboost-dp1

ECS

ECS også på vej med tablet med indbygget smartphone-dock

- Via It Pro Portal - , redigeret af Pernicious

Asus’ PadFone blev vist frem for nogle dage siden, og nu ser det ud til, at andre producenter har haft samme tanke om en tablet-computer, der fungerer som en dock for en smartphone.

Også ECS arbejder på et sådan produkt, men de har i øjeblikket kun en ikke-virkende model klar. Forskellen imellem ECS’ og Asus’ produkter er dog, at PadFone kun virker med Asus’ egen kommende smartphone, mens ECS’ produkt kan docke flere forskellige modeller af telefoner. Den model, som ECS har fremvist, virker med iPhone 4, og nuværende og fremtidige smartphones kan angiveligt nemt understøttes ved hjælp af simple opgraderinger af systemet.

Ifølge Jayson Wu fra virksomheden ICE Computer, der er ECS’ partner på projektet, vil denne tablet appellere mere til brugerne, da den ikke kræver, at de udskifter deres eksisterende smartphone.

Tabletten har en touch-skærm på 9,7″ med et billedformat på 4:3, ligesom iPad’en. Derudover finder man en HDMI-port, et slot til SD-kort, to USB-porte samt et frontkamera.

Både Android, iOS og Windows Phone vil være understøttet når produktet efter planen når de amerikanske hylder i årets tredje kvartal til en pris på $200 eller under.





Gå til bund
Gravatar #1 - Jim Night
1. jun. 2011 08:34
Pads begynder ligefrem at være interessante.. Hvis de kan holde den pris, og komme under Ipad2 i tykkelse, kunne det være et sjovt stykke legetøj ;)
Gravatar #2 - Kolklik
1. jun. 2011 08:41
til $200 kunne jeg måske godt finde på at købe sådan en sag (afhængig af hvordan den ser ud, kvalitet, osv) hvis den understøtter min samsung galaxy i9000gt.

jeg synes tit jeg sidder i sofaen og godt kunne bruge at browse, men det er altså ikke så super fedt på en mini skærm!
Gravatar #3 - kjoller
1. jun. 2011 09:02
Kolklik (2) skrev:
jeg synes tit jeg sidder i sofaen og godt kunne bruge at browse, men det er altså ikke så super fedt på en mini skærm!


Det er så derfor min laptop er placeret relativt permanent på sofabordet - man kan også sagtens bruge den som bordskåner til (kolde) drikkevarer.

Men klart, det ville være rart at slippe for med en tablet eller lignende - og dockbar smartphone ville forhindre at det var endnu en opsætning at skulle holde styr på.
Gravatar #4 - sedroc
1. jun. 2011 09:41
Fedt, især at den også virker til iphone. Men det vil da være lidt klodset hvis telefonen ringede?
Gravatar #5 - Jim Night
1. jun. 2011 09:45
sedroc (4) skrev:
Fedt ... Men det vil da være lidt klodset hvis telefonen ringede?



#4 Så er det bare op til øret med 9,7"
Gravatar #6 - Kolklik
1. jun. 2011 11:38
kjoller (3) skrev:
Det er så derfor min laptop er placeret relativt permanent på sofabordet - man kan også sagtens bruge den som bordskåner til (kolde) drikkevarer.

Men klart, det ville være rart at slippe for med en tablet eller lignende - og dockbar smartphone ville forhindre at det var endnu en opsætning at skulle holde styr på.


min bærbare er en arbejds computer, så den kan desværre ikke stå på sofabordet fast :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login