mboost-dp1

Microsoft Corporation

E3: Microsoft annoncerer Xbox SmartGlass til Windows Phone, Android og iOS

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Magten

Microsoft har på årets E3-messe annonceret applikationen Xbox SmartGlass, som skal fungere som en form for anden skærm til Xbox.

Systemet integreres med Windows, således at man for eksempel kan se en film på sin computer eller tablet, for derefter at skifte til at se filmen på sit tv. Integrationen bringer også Internet Explorer til Xbox, således at man har mulighed for at surfe på nettet via sit tv, og benytte enten en Windows Phone eller Windows 8-tablet som tastatur.

SmartGlass giver også mulighed for på en tablet at læse flere informationer, om det der vises på skærmen. Ser man tv, vil der for eksempel vises informationer om tv-programmet og dets handling, mens man i computerspil får mulighed for at udnytte ekstra funktioner, hvis spillet understøtter SmartGlass. Et eksempel med Madden NFL viste, at man på SmartGlass kunne lægge en taktik, som derefter blev udført i næste runde af selve spillet.

SmartGlass bliver udgivet til Windows Phone, Android og iOS.

Du kan se Microsofts E3-annoncering af SmartGlass nedenunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - XorpiZ
5. jun. 2012 07:59
Glæder jeg mig sgu til at lege med. Også god stil, at det er multi-platform, så alle hedningene kan få lov at lege med.
Gravatar #2 - LordMike
5. jun. 2012 08:17
Sku meget cool.
Kan være man skulle prøve det. :P
Gravatar #3 - noobie
5. jun. 2012 08:17
Jeg har godt nok ventet mange år på et produkt i den her stil. Hvis de udnytter bare halvdelen af det potentiale der ligger gemt her, så har de et banebrydende produkt på hænderne.
Gravatar #4 - XorpiZ
5. jun. 2012 08:18
noobie (3) skrev:
Jeg har godt nok ventet mange år på et produkt i den her stil. Hvis de udnytter bare halvdelen af det potentiale der ligger gemt her, så har de et banebrydende produkt på hænderne.


Kender jeg MS ret, så smider de det hele på gulvet og lader Apple samle det op og tage æren for det :)
Gravatar #5 - noobie
5. jun. 2012 08:39
XorpiZ (4) skrev:
Kender jeg MS ret, så smider de det hele på gulvet og lader Apple samle det op og tage æren for det :)


Haha, ja det er rigtigt. Forskellen vil bare være at ved Apple skal man have iPhone, iPad, Apple TV og Macbook bundet sammen af iTunes *puke* :P

Det virker til at M$ prøver at ramme så bredt som muligt så alle kan være med uanset devices (kræver selvfølgelig en XBOX) - eller har jeg misforstået noget?
Gravatar #6 - XorpiZ
5. jun. 2012 08:41
noobie (5) skrev:
Det virker til at M$ prøver at ramme så bredt som muligt så alle kan være med uanset devices (kræver selvfølgelig en XBOX) - eller har jeg misforstået noget?


Det er korrekt. MS er et software-firma, hvor Apple (primært) er et hardware-firma. MS lever af at deres software bliver spredt - det gør Apple ikke.

Hvorvidt man kan streame video fra en iPhone til en xbox er der dog tilsyneladende lidt tvivl om. Det hænger nok sammen med, at Apple måske ikke har lyst til at godkende en Smartglass-app :)
Gravatar #7 - CHN
5. jun. 2012 09:04
Jeg er også imponeret over dette, det kunne snildt få mig til at købe en xbox. Sad helt og fortrød at jeg købte en ps3 i sin tid!
Gravatar #8 - Brugernavn
5. jun. 2012 09:11
XorpiZ (6) skrev:
Hvorvidt man kan streame video fra en iPhone til en xbox er der dog tilsyneladende lidt tvivl om. Det hænger nok sammen med, at Apple måske ikke har lyst til at godkende en Smartglass-app :)

De vil nok ikke være med, hvis ikke MS vil betale for AirPay.
Gravatar #9 - Xaroc
5. jun. 2012 09:46
Kun mig der ikke gider hverken apple eller det her :P?
Gravatar #10 - Hubert
5. jun. 2012 10:08
XorpiZ (4) skrev:
Kender jeg MS ret, så smider de det hele på gulvet og lader Apple samle det op og tage æren for det :)


Hah klasse kommentar. :)

Det skal da klart prøves når det engang bliver muligt.
Gravatar #11 - kblood
5. jun. 2012 10:29
Det begynder godt nok at se nice ud :) Nu regner jeg ikke med at eje en X-Box men synes da at idéen er god.
Gravatar #12 - NerdDeveloper
5. jun. 2012 10:46
Og sådan ca. samtlige af de services bliver nu nok ikke tilgængelige i DK uden diverse VPN tricks eller lignenden.
Gravatar #13 - Kenman
5. jun. 2012 12:49
#6 er hele ideen ikke, at du, som man kan idag med zune devices + WP, kan se en film fra din enhed og så gennem afspilleren på din xbox til samme system, kan se hvor du kom fra?

Jeg tror ikke i skal satse på at der kommer noget som helst sammenspil mellem Xbox og AirPlay eller noget i den dur.

Så; hvis du ser film gennem xbox appen, så virker det. Thats it.

Men stadig en genial feature! Har længe gerne ville prøve det af på min xbox og WP, men det der med at betale MS point for at leje en film med det, desværre stadig kedelige udvalg vi har i DK, har bare ikke lige fået mig op af stolen endnu, selvom ideen er god.

eks. Se en film på din telefon i bussen på vej hjem fra arbejde og fortsæt på TV'et derhjemme med surround når man er fremme.

#12 "længe leve" rettighedskluderi.. :/
Gravatar #14 - contradel
5. jun. 2012 13:14
Det kræver jo stadig vi lejer film via Zune som er mega begrænset med film i Danmark.
Så virkelig useless for os danskere.

Desuden kan jeg slet ikke se appeal. Hvis jeg ser Game of Thrones så skal jeg sgu da ikke sidde med min tablet og kigge der også og misse halvdelen af showet.

Flop!
Gravatar #15 - arn
5. jun. 2012 14:08
Det er vel intet nyt i det her? Det er jo samme koncept, som Nintendo fremviste sidste år, med deres nye tablet controller til WiiU. Så ikke ligefrem noget MS har opfundet.

MS arbejder blot videre ud fra Nintendos koncept, hvilket er fair nok.
Det geniale ved MS tiltag, er dog, at de bruger smartphones og tablets, som forbrugeren allerede besidder. Modsat Nintendo, som vil have dig til at købe en ny dyr tablet controller.

Men igen. MS forsøger blot at være på forkant med udviklingen, og kopiere Nintendo ideer, inden Nintendo rigtig kan profitere på disse. På samme måde som MS og Sony forsøgte at kopiere Wii konceptet med Kinect og Move.

Det har jeg intet imod. Mener blot, at folk burde research lidt, inden de tilskriver MS at have opfundet det hele.
Gravatar #16 - XorpiZ
5. jun. 2012 15:07
arn (15) skrev:
Mener blot, at folk burde research lidt, inden de tilskriver MS at have opfundet det hele.


Af ren nysgerrighed - hvem gør det?
Gravatar #17 - dk-hat
5. jun. 2012 15:17
16# Jeg synes også det var lige i overkanten..

MS laver en lappe løsning på nintendo's geniale koncept.. Men det er og bliver lappe løsninger, for lige som med motien, er det alle wii u konsoller der har denne.. Så udviklerne kan regne den 100% med.. det kan de ikke når det kun er eks. 20% har den.. (og ingen knapper)

OG så kommer der nintendo e3 om 45 min.. vi så noget af grafikken i går... (wow) men idag for vi alt at vide..

http://e3.nintendo.com/
Gravatar #18 - Magten
5. jun. 2012 15:20
http://www.winsupersite.com/article/xbox-360/xbox-...

Og så er der lidt om Xbox Music: http://www.winsupersite.com/article/xbox-360/xbox-...
Desværre ikke rigtig noget info om lande begrænsninger.. Men SkyDrive integration må siges at være nice.

http://www.vg247.com/2012/06/04/xbox-music-announced-for-360-windows-phone-w8-tablets-and-pc/ skrev:
Microsoft has announced Xbox Music, formerly rumored as Woodstock, for Xbox 360, Windows Phone, W8 tablets and PC. It will be available in 180 new countries around the world and will features four Metro-style apps: Video, Music, Games and Xbox SmartGlass.
Gravatar #19 - XorpiZ
5. jun. 2012 15:21
dk-hat (17) skrev:
MS (og sony) laver en lappe løsning på nintendo's geniale koncept..


Ikke enig. Smartglass og Wii U kan slet ikke sammenlignes. Det ene er et lukket produkt kun beregnet til et bestemt produkt, mens det andet er en app til forskellige platforme.

Der er fordele og ulemper ved begge.
Gravatar #20 - dk-hat
5. jun. 2012 15:26
19# Det har du ret i... det er ikke helt det samme..
Men smartglass kører via x-box ik..? det er vel lige så "lukket"

Tilføjet.. som jeg ser det, er det kun sony's løsning, der dur (host milo) til spil.. men det er en for lille skærm.. sony burde lave en vita xl..
Gravatar #21 - Space Hopper
5. jun. 2012 19:42
Hvis jeg kravler ned under en sten i 2 år, vågner jeg så op i en verden hvor alle bruger xbox glass?

Jeg er skeptisk. Jeg er selv udvikler, og jeg kan ikke undgå at løfte adskellige øjenbryn ved det her.

Jeg ser mange kompatibilitetsproblemer forude. Samt begrænset content for at det kan fungere med deres interface. Hvordan skal jeg f.eks kunne navigere på et site (uden keyboard) som ikke er designet til "Xbox Internet Explorer". "Xbox, click the second link in the 3rd box in the right column, below the ad for kittens".

Xboxen er på sine sidste dage, så at de forsøger at styrke deres brand med noget der hedder "Xbox Glass" er måske forståeligt nok: De vil gerne sælge idéen om touch interfaces til Windows 8, og desuden vil de selvfølgelig også sælge flere Xboxes.

Plus, Xboxen ikke just det bedste mediecenter man kan forestille sig. Det ved jeg, for det er det jeg bruger min egen til. Den understøtter ikke ret mange video formater, og man skal som regel transcode sine medier via tversity for at det virker.

Så jeg fatter ikke rigtigt al den hype, i den tråd her.
Gravatar #22 - Hubert
5. jun. 2012 19:50
Space Hopper (21) skrev:

Jeg ser mange kompatibilitetsproblemer forude. Samt begrænset content for at det kan fungere med deres interface. Hvordan skal jeg f.eks kunne navigere på et site (uden keyboard) som ikke er designet til "Xbox Internet Explorer". "Xbox, click the second link in the 3rd box in the right column, below the ad for kittens".


Jeg vil tro du skal bruge din kinect enhed eller din tablet/WP mobil til at navigere med.


Xboxen er på sine sidste dage, så at de forsøger at styrke deres brand med noget der hedder "Xbox Glass" er måske forståeligt nok: De vil gerne sælge idéen om touch interfaces til Windows 8, og desuden vil de selvfølgelig også sælge flere Xboxes.
.


Hvorfor er den på sine sidste dage..? Der er så vidt jeg ved nogle år til de har planlagt afløseren skal komme eller er jeg helt galt på den?
Gravatar #23 - kblood
5. jun. 2012 20:14
Wii U integrere enheder bedre, men så vidt jeg kan læse mig til, er det kun Wii U og dens controller der snakker sammen.

Microsoft lader både X-Boxen, Windows Phone og Android telefoner snakke sammen.

Jeg læste rygter om at Wii U ville understøtte Android på en eller anden måde, men kan ikke se de rygter bekræftet nogen steder.

Det som jeg også savner at se er specielt det at kunne få en enheds skærm vidst på en anden enhed. F.eks. at man kan se sin X-Box, Wii, PS3 eller PC skærm på sin smartphone, eller omvendt.

Noget af det jeg savner er også at man kan bruge enhederne mere frit. At man også kan koble en telefon til en anden telefon, og streame det som er på den telefon. Jeg tror at Galaxy S3 måske vil begynde at gøre det muligt med direct WiFi. Det kunne være en fordel hvis man ville have flere telefoner til at spille samme spil, og det spil så måske samtidigt kan vises på en TV skærm.

Men det kræver jo udviklere der går på tværs af platforme uden lige. Men der ser da ud til at blive lagt mere og mere op til den slags, og Microsofts tiltag tager et krafigt skridt i den retning ved også at gøre det muligt for Android og iPhone, og ikke kun deres egen Windows Phone.
Gravatar #24 - Ylle
5. jun. 2012 21:19
Space Hopper (21) skrev:
Hvis jeg kravler ned under en sten i 2 år, vågner jeg så op i en verden hvor alle bruger xbox glass?

Jeg er skeptisk. Jeg er selv udvikler, og jeg kan ikke undgå at løfte adskellige øjenbryn ved det her.

Jeg ser mange kompatibilitetsproblemer forude. Samt begrænset content for at det kan fungere med deres interface. Hvordan skal jeg f.eks kunne navigere på et site (uden keyboard) som ikke er designet til "Xbox Internet Explorer". "Xbox, click the second link in the 3rd box in the right column, below the ad for kittens".

Xboxen er på sine sidste dage, så at de forsøger at styrke deres brand med noget der hedder "Xbox Glass" er måske forståeligt nok: De vil gerne sælge idéen om touch interfaces til Windows 8, og desuden vil de selvfølgelig også sælge flere Xboxes.

Plus, Xboxen ikke just det bedste mediecenter man kan forestille sig. Det ved jeg, for det er det jeg bruger min egen til. Den understøtter ikke ret mange video formater, og man skal som regel transcode sine medier via tversity for at det virker.

Så jeg fatter ikke rigtigt al den hype, i den tråd her.

Er Xbox'en på sine sidste dage ?
Så en af de mest populære spillekonsoller pt. er ved at se sine sidste dage ?
Xbox er sgu et stærkt brand, meget mere end Zune er. Så forståeligt bruger de det i stedet for.
Ja, der skulle om "ikke så længe" komme en ny Xbox, men vi må vel bare antage at den kan det samme som den anden, bare med bedre hardware.
Derudover, så ved du jo slet ikke hvad de har tænkt sig at understøtte af formater når det her bliver lanceret ?
Ja, det kan være de gør som det er nu, men det kan da også være de bare sørger for at ALT kan spilles. Hvem ved ?

Synes du "ved" ufattelig meget om noget der ikke engang er lanceret endnu. Plus, at du tydeligvis ikke har sat dig ind i navigationen i det her.
Gravatar #25 - Space Hopper
5. jun. 2012 22:47
Tjø, det er mit domæne jo - programmering.
Jeg ved noget om hvad der skal til for at understøtte mange devices. Hvis det blot var deres egne devices, windows tablets, windows phones osv, kunne jeg forstå det. Men her bevæger de sit ud på et område med utroligt mange hardware konfigurationer.

Come on, Xbox'en er på sine sidste dage, selvfølgelig har de ikke tænkt sig at sige "ok the xbox is super old and super far behind the pc, so we're not gonna do much with it anymore".

Når jeg kigger på min egen vennegruppe er der i de seneste år blevet fokuseret meget mindre på konsol-spil-indkøb kontra PC-spil indkøb. Prisen på et Xbox spil nu om stunder skulle også gerne være en indikator på at de ikke sælger så voldsomt som de har gjort... Supply and demand.

Omkring navigationen: De siger at et keyboard ikke hører hjemme i stuen. Du kan selvfølgelig sidde og vifte med armene foran din kinect, men det bliver ikke en behagelig oplevelse. Bruge din tablet som keyboard? Ingen taktil feedback: Du skal sidde og stire på den for at ramme tasterne.

Det kunne være cool at tage fejl omkring alt det her; at glass bare var det mest gennemførte, superveludtænkte tech nogensinde... Jeg prøver bare at være realistisk. Husk blot alle de tidlige Kinect film. Woah, hvad kunne man ikke med den Kinect? Nærmest alt. Det var en revolution. Og nu er vi her, i en verden som er semi-ligeglad med Kinect.
Gravatar #26 - contradel
5. jun. 2012 22:59
Kan ikke se ideen i at bruge en xbox, ps3, apple tv eller anden ting som mediecenter, når man kan hooke en bærbar til tv'et via hdmi og så kører alle formater man kunne forestille sig, alle services (hulu, netflix, itunes, viaplay, cdon.dk, spotify, wimp, zune, yousee play, youtube, piratfilm, grooveshark, twitch.tv, dvd, blueray, bibzoom, sputnik, DR nu, film2home, voddler.com osv.)
Hvorfor begrænse sig, når det er så nemt med hdmi, og så en app til at styre PC'en (evt. med et medieprogram) via sin smartphone.

Der går ikke 1 måned, så har vi alle glemt alt om smartglass, og tanken om det er knust.
Gravatar #27 - Ylle
6. jun. 2012 00:14
Space Hopper (25) skrev:
Tjø, det er mit domæne jo - programmering.
Jeg ved noget om hvad der skal til for at understøtte mange devices. Hvis det blot var deres egne devices, windows tablets, windows phones osv, kunne jeg forstå det. Men her bevæger de sit ud på et område med utroligt mange hardware konfigurationer.

Come on, Xbox'en er på sine sidste dage, selvfølgelig har de ikke tænkt sig at sige "ok the xbox is super old and super far behind the pc, so we're not gonna do much with it anymore".

Når jeg kigger på min egen vennegruppe er der i de seneste år blevet fokuseret meget mindre på konsol-spil-indkøb kontra PC-spil indkøb. Prisen på et Xbox spil nu om stunder skulle også gerne være en indikator på at de ikke sælger så voldsomt som de har gjort... Supply and demand.

Omkring navigationen: De siger at et keyboard ikke hører hjemme i stuen. Du kan selvfølgelig sidde og vifte med armene foran din kinect, men det bliver ikke en behagelig oplevelse. Bruge din tablet som keyboard? Ingen taktil feedback: Du skal sidde og stire på den for at ramme tasterne.

Det kunne være cool at tage fejl omkring alt det her; at glass bare var det mest gennemførte, superveludtænkte tech nogensinde... Jeg prøver bare at være realistisk. Husk blot alle de tidlige Kinect film. Woah, hvad kunne man ikke med den Kinect? Nærmest alt. Det var en revolution. Og nu er vi her, i en verden som er semi-ligeglad med Kinect.

Det er også rigtigt. Om nogen, så har Microsoft nemlig ikke forstand på at få software til at køre på en milliard forskelligt hardware. True...

Og hvad snakker du om ? Xbox er da mere populær end nogensinde. Folk, der har pladsen til det, elsker Kinect, som sparker røv på Playstation Move fx

Derudover skal du jo ikke se en Xbox som KUN en spillekonsol nu. Skal du have et produkt som har samme plads og samme muligheder som en Xbox (Når det SmartGlass kommer), ja, det finder du nok næppe. Jeg har da næsten lige købt sådan en WD TV Live. Ganske imponerende lille ting, som gør hvad den skal. Men flydende er den ikke, plads har den heller ikke, spille spil kan den ikke, og styre den med andet end min fjernbetjening kan jeg heller ikke. Kort sagt, den kan afspille de film jeg vil have den til, og det gør den godt. Men de ca. 800 kr. jeg gav, tjaaa, 600 kr. mere, og du har en Xbox med 250 GB plads som kan ALT det de siger deroppe i videoen ? Det er jo der det bliver fedt.

Lige nu er der TV'er der prøver at lancere deres eget lille system (Smart TV bla. eller hvad det hedder), hvor de her ting skal kunne lade sig gøre på (Nogle af dem). Men, problemet er, at de her fjernsyn koster +20.000 kr.
Altså, ikke noget alle og enhver går ud og køber lige sådan. Dét kan de til gengæld med en Xbox, da den er så billig som den er - og den kan nok rimelig meget mere end de fjernsyn fra Samsung, som nok heller ikke lige har de aftaler i hus det kræver for at have et stort arkiv af musik og film/serier.
Og så får du jo ALT. Den måde, i videoen, at styre ting på, den overgår jo alt hvad Playstaion har at byde på, og ja, for den sags skyld min WD TV Live (Igen, ikke et ondt ord om den). For kun 1.400 kr. ?
Imho er det en no brainer.

Og mht. keyboard, ehhh what ?
Jeg skal da også sidde og glo på min fjernbetjening nu, medmindre jeg bare skal zappe. Kan virkelig ikke se problemet i, at hvis jeg skal skrive: "Starcraft replay" i fx Youtube, at jeg skal kigge på min tablet for at skrive det ? Kan ikke se hvordan du ellers ville gøre det ? Alternativet er jo ligesom nu hvor man sidder med sin remote og skal klikke op og ned på piletaster for at ramme de rigtige bogstaver på det keyboard der er sprunget op på fjernsynet.
Gravatar #28 - Nvan Timekki
6. jun. 2012 07:54
Kenman (13) skrev:

eks. Se en film på din telefon i bussen på vej hjem fra arbejde og fortsæt på TV'et derhjemme med surround når man er fremme.


Plex ?
Gravatar #29 - Magten
8. jun. 2012 09:43
http://blogs.technet.com/b/jeffa36/archive/2012/06...

Microsoft SmartGlass and Internet Explorer for XBOX 360 Walkthrough
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login