mboost-dp1

DropBox

Dropbox Infinite får kritik for brug af computerens kerne

-

Det seneste tiltag fra Dropbox – Infinite – viser en oversigt over alle filer i brugerens Dropbox, også de filer, der ikke er hentet ned på den specifikke computer – som vi tidligere har omtalt.

Men for at kunne gøre dette, beder Dropbox om direkte adgang til enhedens kerne. Dette har ført til kritik af løsningen, som nogle kalder en øget sikkerhedsrisiko.

Motherboard citerer en af kritikerne for denne sammenligning:

Det er, som hvis Dropbox foreslog at kopiere nøglerne til dit hus og flytte ind sammen med dig.

Dermed menes, at hvis der er et sikkerhedshul i Dropbox, kan det bruges af hackere til at overtage computeren.

Produktansvarlig hos Dropbox, Rob Baesman, forklarer overfor ventureBeat, at løsningen ikke vil blive ændret alene fordi, det så ikke kan lade sig gøre at give de samme muligheder til brugeren. Derudover pointerer han, at antivirus-programmer som regel også har adgang til kernen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Louis
30. maj 2016 11:02
Dette er endnu et eksempel på, at Dropbox-udviklerne desværre sætter brugervenlighed langt over sikkerhed.
Gravatar #2 - Montago.NET
30. maj 2016 12:15
ÅÅÅHHH skræk... et program hvis funktionalitet jeg gerne vil have, har adgang til min computer... Catch22 motherfuckers

hvis man ikke vil have funktionaliteten så kan man jo bare deaktivere den..

Det svare lidt til at Facebook APP'en har adgang til ens kamera - ja, hvis ikke den havde dét, så ville man ikke kunne tage billeder af sin rullepølsemad...
Gravatar #3 - Taco
30. maj 2016 12:38
Montago.NET (2) skrev:
ÅÅÅHHH skræk... et program hvis funktionalitet jeg gerne vil have, har adgang til min computer... Catch22 motherfuckers

hvis man ikke vil have funktionaliteten så kan man jo bare deaktivere den..

Det svare lidt til at Facebook APP'en har adgang til ens kamera - ja, hvis ikke den havde dét, så ville man ikke kunne tage billeder af sin rullepølsemad...


Sikke en arrogance. Nu er det ikke alle der er så tech-savy at de kan gennemskue at Dropbox får adgang til kernen. Det er da rart at nogen gider oplyse os andre om det, så man rent faktisk kan tage stilling til om sikkerhedsrisiko vs komfort er et trade-off værd.

Jeg vidste det fx ikke før jeg læste om det her på siden, og kan nu med sikkerhed sige, at det ikke er en funktion jeg skal have slået til.
Gravatar #4 - f-style
30. maj 2016 14:22
Det interessante er så om adgang til kernen stadig er til stede efter man deaktiverer funktionen eller adgangen forbliver så længe dropbox kører.
Gravatar #5 - Montago.NET
31. maj 2016 08:29
det er jo ikke anderledes end at køre et program med administrator rettigheder.

fx har jeg et par spil og programmer som kun fungere hvis jeg køre dem med admin rettigheder.

mange installere har også brug for admin rettigheder for at kunne køre.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login