mboost-dp1

University of Washington

Drone bruger møl-antenner til at lokalisere lugt

- Via GeekWire -

‘Smellicopter’ anvender antenner fra møl til at lokalisere duftkilder.

Forskere fra University of Washington kombinerer droneteknologi og biologi på en ny måde.

Med deres nye ‘Smellicopter’ har de bygget en drone, som kan navigere efter dufte ved hjælp af antenner fra møl.

Det kan den uden en programmeret rute. ‘Smellicopter’ søger selv hen til der, hvor det lugter.

Takket være brug af kropsdele fra møl kan ‘Smellicopter’ også manøvrere forbi forhindringer.

Under laboratorietests kunne forskerne konstatere, at ‘Smellicopter’ søgte hen efter dufte som møl også finder interessante som eksempelvis blomsterdufte.

Forskernes intention er dog, at ‘Smellicopter’ skal kunne bruges på områder, som er farlige for mennesker at befinde sig i – som eksempelvis områder med sprængstof eller gasudslip.





Gå til bund
Gravatar #1 - AppleSheep
9. dec. 2020 07:15
Er det her verdens første industrielle cyborg?

Hvor går grænsen for hvilke art og lemmer man kan skære af og montere på en robot?
Gravatar #2 - dugfrisk
9. dec. 2020 07:21
vil vi se organprintere i udvalgte ambulancer
Gravatar #3 - FeedMe
9. dec. 2020 09:44
Bare de ikke giver den mulighed for at reproducere. Ville være pænt træls at have dem til at flyve omkring.

Hvis de kan laves gode nok burde de i et vis omfang kunne overtage nogle af de opgaver hunde i dag varetager. Og måske også udvide brugen af lugt til at spore ting.

Lyder nok som en gammel mand. Men kunne godt frygte at vi får mange mærkelige ting i fremtiden der flyver rundt om os.

Små robotter der hjælper curlingbørn med at gå over vejen - og lyser for dem og tegner ruter foran dem, så de ved hvor de skal gå.

Robotter der flyver rundt og fortæller os hvis vi lugter - og hvad vi lugter af. Så vi ved vi skal gå i bad. Eller at det der vi trådte i FAKTISK er lort.

Alt der kan bruges kan selvfølgelig misbruges. Jeg håber bare at teknologien vil blive brugt på en måde der gør os smartere og ikke dummere.
Gravatar #4 - larsp
9. dec. 2020 11:21
#3 Det er jo på baby stadiet. Dronen kan ikke gro mølantennerne eller levere næring til dem så de går nok til ganske hurtigt. Når det kommer til stykket er det "bare" at de måler elektriske effekter fra en mølantenne, ligesom man kan måle elektriske effekter fra nerver i andre dyr, og brugt det til at styre en drone.

Men et tankevækkende eksperiment der er godt fundet på.

Og ærgeligt at den søde dame skal have en maske på.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login