mboost-dp1

DR

DR’s nye kanaler får navne

- Via Recordere.dk - , redigeret af Emil , indsendt af Arconaa

Til efteråret, i forbindelse med at det analoge sendnet lukker, vil DR lancere tre nye kanaler, der skal supplere de nuværende tre, DR, DR2 og DR Update.

De tre nye kanaler har været kendt i længere tid, men det er først nu, de er blevet navngivet. Den kommende børnekanal, der hidtil har været kendt som DR børn, har fået navnet DR Ramasjang.

Den kommende kulturkanal har fået det korte navn DR K, og i samme boldgade har den kommende HD-kanal fået navnet DR HD.

Hos DR glæder mediedirektør Lars Grarup sig til den 1. november, hvor de nye kanaler skydes i luften.

Lars Grarup, mediedirektør, DR skrev:
Vi er i fuld gang med at færdiggøre DRs tre nye tv-kanaler til danskerne, og jeg glæder mig meget over, at DR på denne måde er med til at sikre, at seerne også fremover ved, hvor de kan finde tv-programmer af høj kvalitet indenfor alle genrer.





Gå til bund
Gravatar #1 - ph1l
20. mar. 2009 08:10
Yuuhuu, Søren Ryge i HD ! Damn jeg glæder mig .. :D
Gravatar #2 - fjols
20. mar. 2009 08:13
Men hvordan bliver de financieret?
Gravatar #3 - kimsondergaard
20. mar. 2009 08:14
Ja så mangler vi bare de finder en anden løsning for deres ***** Licens, er studerende og hverken gider eller kan betale den....
Læste de snakkede om at gøre den en del af skatten., det droppede de vidst igen. men hvorfor. den skat jeg sku ha udbetalt går alligevel til dem da jeg ik betaler den!
Syntes det rigeligt jeg betaler for en kanal pakke. det kan ik være rigtig jeg skal betale to steder. desuden ville jeg aldrig lægge penge i DR. da jeg ikke gider se kanalen. :/
men ja. det er en ting der er på vej. altså med kanaler i HD yaaay glæder mig til alle er i hd det bliver skøøønt :D
Gravatar #4 - mark
20. mar. 2009 08:17
FarligFredag skrev:
"I morgen åbner DR for den nye kanal 'dr Jazz' som vil sende jazz døgnet rundt, og det er selvfølgelig med den folkekære Jørgen De Mylius som vært"


Jeg venter stadig.

En kultur kanal...tja hvorfor ikke?
Gravatar #5 - one
20. mar. 2009 08:24
Troede DR2 var en kultur kanal? :S

Helt enig med dig #3, heller ikke voldsomt tilfreds.

Forstår som #2 siger heller ikke hvordan de får det finansieret. Har de slet intet lært af TV2, som har fået lavet for mange kanaler til det kan løbe rundt? :S

Nu kommer TV3 puls også... det er fandme mange danske kanaler til 5 millioner mennesker.
Gravatar #6 - Eniac
20. mar. 2009 08:25
[joke on]
ramasjang, (muligvis af arab. ramadan el. tyrk. og pers. ramazan), støjende lystighed; ballade.

En god gedin Nørrebro indvandre-bøllekanal.
[joke off]

Har ikke noget imod navnet, men lurer alligevel lidt på hvor de har fået ideen fra.
Men vi er da nogle etniske danskere der gerne lige vil lære hvordan det udtales :-)
Gravatar #7 - mathiass
20. mar. 2009 08:26
Men hvordan bliver de financieret?
De laver et ordentligt underskud og optager et kæmpe lån til at dække det og til sidst går de til kulturministeren der godt kan indse nøvendigheden i at lægge en ekstra licens på 1000 kr. årligt på folk med lommelærker.
Gravatar #8 - Fjolle
20. mar. 2009 08:41
fjols (2) skrev:
Men hvordan bliver de financieret?

De sælger deres sendenet. Der var noget om det omkring tv2s redningspakke.
Gravatar #9 - Ny
20. mar. 2009 08:42
http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2009/03/19101312.htm skrev:
DR HD sender kun i ægte HD - aldrig opskaleret
Lyder meget godt
men, hvad mon de betegner som "ægte" ?
Gravatar #10 - Fjolle
20. mar. 2009 08:45
1080i
Gravatar #11 - Magten
20. mar. 2009 08:50
HD kanal - Yippie kay yay motherhumpers!

Så kan det være man endelig har en grund til at betale licens..
Gravatar #12 - mathiass
20. mar. 2009 08:51
#11: Det er altså stadig Søren Ryge selvom du kan se hvad han har i mundvigen og ikke kun at han har noget i mundvigen.
Gravatar #13 - noramskull
20. mar. 2009 08:55
#3

Så vidt jeg er informeret, er det fordi a regeringen har lovet vælgerne skattestop, og gerne vil holde dette.
Gravatar #14 - kimsondergaard
20. mar. 2009 09:01
#13
Syntes bare de sku få styret deres trip.
pensionisterne må få meget lavere licens Tiltrods for de har det samme som andre.
hvorfor må studerende ikke det :S
nej de ældre kan ik arbejde som vi kan. men tag evt en der er på højt plan i skolen. han/hende har jo ikke tid til at sku passe et arbejd eved siden af skolen.
Gravatar #15 - Axl
20. mar. 2009 09:18
# 13 >
Det kan jeg skrive under på.
Jeg brokkede mig nemlig til kulturministeriet da jeg fik min licens, og foreslog at køre den som skat.

Det kunne de så ikke pga. skattestoppet.
Det mærkelige i dette er så at selv venstre indrømmede at skattestoppet var brudt med den sidste skattereform - hvorfor kom licensen så ikke med!?
Gravatar #16 - ZorK
20. mar. 2009 09:24
Æv, håbede på at kunne zappe over på DR Bente eller lign.
Gravatar #17 - kimsondergaard
20. mar. 2009 09:34
ja nemlig kør det over skatten xD
Altså jeg har heller INTET fået tilbage i skat fordi jeg ikke har betalt licens så syntes de lige de sku hapse den sum penge. og det var dog alligevel en del som jeg godt kunne bruge. Gider ik betale dobbelt for noget jeg ALDRIG bruger. :S
men det fatter de åbenbart ikk.
Gravatar #18 - Abech
20. mar. 2009 09:48
Jeg vil have Kanal København i HD!!
Gravatar #19 - Kirsebær
20. mar. 2009 09:53
Jeg vil betale for at få DR blokkeret på mit net og TV, så jeg kan slippe for den sindsyge licens!

Der må da næsten være penge i at lave et TV, som allerede har indbygget blokkering af DRs signal 8[
Gravatar #20 - kimsondergaard
20. mar. 2009 10:04
#19 Hahahaha Great ;:D
Hvis du finder et tv der er udstyret med sådan en block så sig til ;D I MUST HAVE !! muhaha xD
Gravatar #21 - Dijkstra
20. mar. 2009 10:35
#19 Ja ja. Held og lykke.
Jeg har ikke (og får ikke) noget TV. Men se om det hjælper!
Jeg har jo adgang til nettet, - så jeg betaler licens. Om ikke ligefrem med glæde.
Gravatar #22 - Avenger-
20. mar. 2009 10:39
Nu har jeg slet ikke nogen kendskab til det at oprette nye kanaler, men en af mine venner, der studerer medievidenskab på Århus Universitet, har fortalt mig, at man får et større tilskud, hver gang man lancerer en ny kanal... Nogen der ved om dette er rigtigt (Det skulle blandt andet også være derfor TV2 har råd til konstant at lancere nye kanaler)?

Hvis det er, så har DR mulighed for at sprede nogle af deres allerede nuværende programmer ud på nye kanaler, som de kan få tilskud til og igennem det finansiere nye kanaler uden egentlig at skulle betale så meget ekstra for dem.

Som jeg nævner, har slet ingen kendskab til det her, så håber der er en der kan smide lidt mere lys over sagen :)
Gravatar #23 - retrospect
20. mar. 2009 10:55
DR er allerede en synkende skude, hvad skal vi med flere ligegyldige DR kanaler?

DR har IKKE råd til at øge antallet af egenproduktioner og en DR Ramasjang vil derfor være præget af dårlige værter udenlandske serier og genudsendelser.

Det samme gælder iøvrigt de andre kanaler. Man spreder de få nye produktioner der laves og fylder ud med genudsendelser og discount tv

Behøver vi en nye kanaler for det?

Holder mig til Radio licens da jeg gladeligt betaler for P3 og DR rock, men er modstander af medielicensen.

Vil ikke betale for andres tv forbrug pga. min internet forbindelse og mener at public service er ligegyldigt i denne tid hvor vi kan søge (mere neutrale end DR) informationer på så mange måder.
Gravatar #24 - kjoller
20. mar. 2009 11:04
#6 Ramasjang er da et (relativt) almindeligt dansk ord.
Rama udtales som gamma, bare med en r-lyd i starten.
Sjang udtales som bang, bare med en sj.lyd i starten.
Trykket ligger på sjang

At du som etnisk dansker ikke kender det er ikke DR's skyld. Jeg synes at det er et fedt navn. Nisse-Pyrus vil også have gang i den, sang i den, mere ramasjang og tjubang i den.

Synes også at det virker vildt med så mange kanaler. Jeg glæder mig til DR K, men jeg er selvfølgelig også en elitær kultursnob, der synes at DR2 er blevet alt for folkelig :-)

Rettelser: bindestregsfejl og tilføjet hvor trykket ligger.
Gravatar #25 - Vaya Con Dios
20. mar. 2009 11:12
Jubiiiii flere kanaler der skal finanseres via det overhovedet ikke forældede licens system. Håber sgu det giver en licensstigning om et par år, så vi kan betale endnu mere for kanaler vi ikke ser.
Gravatar #26 - -N-
20. mar. 2009 12:27
#3 Nu snakker du selv om finansiering, hvad tror du pengene fra kanalpakken går til? - Ja det går til kabelselskabet og de kanaler du har UD OVER dr og tv2.

Hvis du går i netto og køber en litermælk kan du ikke kvit og frit tage en liter yougurt i brugsen, fordi du har brugt penge den dag, eller hvad dit argument nu måtte være.

Med andre ord, fordi du har betalt for tv3, mtv, zulu og hvad der ellers er af kanaler, så kan du altså ikke få dr gratis. Der går ikke en eneste krone til de licensmodtagende kanaler fra dit kabelafgift.

Derudover giver jeg dig ret i at det kunne være rart med en studieordning.

#25 Hvad er der forældet ved licenssystemet? - Smider du DR på finansloven kan Hr. Fogh og Hr. Lykke pludselig gøre alvor af deres trusler om at tvinge DR til ikke at kritisere regeringen så meget. Ja du ved vel at der Regeringen flere gange har været meget fortørnet over at DR ikke støtter dem ukritisk og forsøgt at censurer kanalen. Gøre det via skat kan du være sikker på at vi for kanaler om de har i Rumænien, Rusland og hvad der eller findes af bananstatstv. Det er utroligt vigtigt at have uafhængige medier.

At der betales licens er nu stadig en sikkerhedsspørgsmål, det er vigtigt at regeringen kan nå ud til befolkningen.
Gravatar #27 - m_abs
20. mar. 2009 14:03
26 skrev:
Hvis du går i netto og køber en litermælk kan du ikke kvit og frit tage en liter yougurt i brugsen, fordi du har brugt penge den dag, eller hvad dit argument nu måtte være.

Hvis jeg går i netto for at købe en liter mælk bliver jeg ikke tvunget til at købe en yoghurt, bare fordi at jeg havde muligheden for at spise den.

26 skrev:
Med andre ord, fordi du har betalt for tv3, mtv, zulu og hvad der ellers er af kanaler, så kan du altså ikke få dr gratis.

Nej, men jeg skal åbenbart tvinges til at købe DRs produkt selvom jeg ikke vil have det og aldrig har bedt om det.

26 skrev:
Derudover giver jeg dig ret i at det kunne være rart med en studieordning.

Nej, der skal ikke være en studie ordning ligesom der ikke skal være den pensionist ordning der er i dag.
Der skal enten være frit valg eller procentvis af indkomst. I dag er det ingen af delene.

26 skrev:
Hvad er der forældet ved licenssystemet?

Alt.
Licensen blev indført fordi at det ikke blev anset som resten af samfundets opgave at betale for at dem der havde TV kunne se noget på det. Dette var på et tidspunkt, hvor man kun havde DR som man kunne modtage.
Noget der ikke giver mening efter vi har fået mere end en TV kanal.

Derudover så ødelægger licensen ideen i det fællesskab som public service skulle give ved at ramme de fattigste hårdest.

26 skrev:
Smider du DR på finansloven kan Hr. Fogh og Hr. Lykke pludselig gøre alvor af deres trusler om at tvinge DR til ikke at kritisere regeringen så meget.

DR er allerede under den trussel, for det er stadig politikerne der bestemmer, hvor meget DR må få.
Og dele af bestyrelse i DR er politisk sammensat.

26 skrev:
Det er utroligt vigtigt at have uafhængige medier.

Bare synd at vi ikke har det i dag. DR er ikke uafhængigt.

Og selv hvis vi antager DR er uafhængige pga. licensen, så koster det altså ikke over 3 mia. kr om året, at levere information, nyheder mm.

26 skrev:
At der betales licens er nu stadig en sikkerhedsspørgsmål, det er vigtigt at regeringen kan nå ud til befolkningen.

Hvis det kun handlede om at regeringen skulle kunne nå befolkningen, ville der ikke være et problem i at staten havde sin egen nød frekvens som den slags blev sendt på.
Og det koster altså ikke 2200 kr. om året fra alle husstande for at regeringen skal have den mulighed.
Gravatar #28 - p1x3l
20. mar. 2009 15:33
juhuuuu ... 5 lortekanaler ... fat nu jeg ik gider betale for jeres lort -.-
Gravatar #29 - coday
20. mar. 2009 16:26
Newz, stedet hvor man skal høre folk whine.
Hver eneste gang at der er snak om DR, Mircrosoft og/eller Piratkopiering. :P
Gravatar #30 - Logifire
20. mar. 2009 18:48
#2 de hæver da bare licensen, DR får jo penge ind lige meget hvad de laver mens VOICE og NOVA og de andre konkurrenter ikke kan køre rundt på grund af de høje gebyrer på landsdækkende sendenet.

TDC der er privatiseret må ikke have noget for dem selv længere, senest med yousee kabelnettet, men det er jo en anden sag med DR og landsdækkende sendenet, der må de tilsyneladende godt holde prisen høj når det er "offentligt".
Gravatar #31 - DrHouseDK
20. mar. 2009 23:25
Læg nu skidtet ned.

De har ikke styr på deres byggeprojekter, deres kanaler er røvsyge i forvejen, og nu får vi lige 3 x ØV! oven i hatten, alt sammen for vores sure licenspenge som vi ikke engang kan frasige os at betale...

Suk, hvor var jeg dog gerne fri for Danmarks Radio!
Gravatar #32 - Justin
21. mar. 2009 09:23
kimsondergaard (3) skrev:

Syntes det rigeligt jeg betaler for en kanal pakke. det kan ik være rigtig jeg skal betale to steder.


Så lader du da bare være med af betale for kanal pakken, så betaler du jo kun et sted :D
Gravatar #33 - cazotaro
22. mar. 2009 10:49
Jeg ved nu snart ikke, hvis valget skal ligge mellem reklame pauser hvert kvarter, så et vilkårligt program varer 5/4 tiden i stedet for 4/4. Samtidig med at man skal betale nogle ret overdrevne priser til Viasat og kanaldigital, så synes jeg hellere jeg vil smide pengene efter licensen og få noget ikke afbrudt TV af samme, hvis ikke faktisk bedre kvalitet.

Nej x-faktor og talentshowet er ikke godt, men det er paradise-hotel og robinson, sandhedens time und so weiter sgu heller ikke! DR har derimod DR2 som jeg faktisk synes er ret interessant - fordi man kan få sig lidt viden. Og det på en måde hvor ikke en gang discovery - som ellers er noget jeg godt ville ha' trods reklamer og alle skodkanalerne man skal købe med - kan være med.

Jeg synes bare ikke de kommercielle kanaler sendt fra udlandet, (fordi man ikke må afbryde programmer med reklamer på tv sendt fra dansk grund? har jeg hørt et sted) er et alternativ til DR - der som ovenover gerne skulle vise - rammer ekstremt bredt, eller TV2 der præstere en masse god underholdning.

Dog er der et par områder hvor DR skulle rettes lidt op - hvilket den nye kanal gerne skulle være med til. Nemlig at de skal ramme alle aldergrupper på en kanal, DR1 kan ikke både ramme de ældre, de middelaldrene og de unge. Og slet ikke en lørdag aften hvor jeg personligt synes jeg vil se film i stedet for en krimi, og helst ikke noget jeg skal have fulgt med i flere gange, men bare noget hvor jeg kan se filmen den ene lørdag og lave noget andet den næste.

Jeg glæder mig - selvom de nye navne er lidt sære :P
Gravatar #34 - m_abs
22. mar. 2009 12:16
"Så meget af din licens får staten"
http://www.business.dk/article/20070606/medier/706...
Gravatar #35 - Logifire
22. mar. 2009 16:42
#33 Jeg vil sige den tyske kanal Pro7 gør det meget godt, der kan man både få viden og andet end krimi om lørdagen samt nyheder og sjov underholdning.

Nu har jeg sæt en del film med reklamer, og de varer typisk fra 20:15 til 22:15 (inkl. reklamer) og det har jeg skam ikke noget imod hvis jeg kan spare nogle tusinde hvert år. Jeg kan stadig nå at komme i seng til ordentlig tid ;-)

De ældre der har brug for andet må jo så bare slå over på TV2 Charlie hvis DR bliver lukket.
Gravatar #36 - Septamus
23. mar. 2009 14:28
#2"Men hvordan bliver de financieret?"

Du glemmer hele befolkningen bliver afpresset penge.
Gravatar #37 - Wikzo
6. apr. 2009 08:54
Er de mange specifikke kanaler ikke netop grunden til, at TV2 klarer sig så dårligt økonomisk set?

Måske DR skulle passe lidt på ...
Gravatar #38 - Fjolle
6. apr. 2009 09:42
WikzoDK (37) skrev:
Er de mange specifikke kanaler ikke netop grunden til, at TV2 klarer sig så dårligt økonomisk set?

Måske DR skulle passe lidt på ...

Nej. De er betalingskanaler så de klarer sig fint. Det er radioen og hovedkanalen der er på skideren.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login