mboost-dp1

Sidebars

hacking gab donald trump ddosecrets data parler / newz.dk

Shutterstock

Donald Trumps konto blandt stjålet data i Gab-hack

- Via Ars Technica -

Det sociale medie Gab, der beskrives som et tilflugtssted for højreorienterede i stil med Parler, er blevet hacket. Donald Trumps konto menes at være blandt de kompromitterede data. 

En WikiLeaks-lignende gruppe, der kalder sig selv Distributed Denial of Secrets (DDoSecrets), er kommet i besiddelse af 70 GB data fra det sociale media Gab.

De lækkede data fra Gab’s platform menes at bestå af blandt andet kodeord, private beskeder og opslag.

Grundlæggeren af Gab Andrew Torba har udtalt, at hans egen og Donald Trumps konto er blevet kompromitteret.

DDoSecrets er kommet i besiddelse af dataene fra en ukendt hacker, og har valgt at gøre dem tilgængelige for forskere og journalister.

En talsperson fra DDoSecrets har udtalt, at hackeren udnyttede en SQL-injection-sårbarhed i Gabs kode.

Læs også: Apple, Google og Amazon slår ned på Parler.

GabLeaks, som hacket bliver kaldt, består af 70.000 beskeder i over 19.000 chats, hvor 15.000 brugere har deltaget.

Gab er mistænkt for at have haft en rolle i angrebet på den amerikanske kongres i januar.

Platformen er også længe blevet beskyldt for at være hjemsted for hadsk indhold.

Google fjernede Gaps app fra deres Play Store i 2018 efter brud på deres servicevilkår.





Gå til bund
Gravatar #1 - Vanvittig
3. mar. 2021 18:15
Alle der bliver udelukket fra FB, Twitter og Google er nu højreekstremister. Sjov tese.
Gravatar #2 - arne_v
3. mar. 2021 18:21
#0

Der er noget her som ikke rigtigt passer sammen.

70 GB / 70000 beskeder = 1 MB per besked

Der virker lidt voldsomt.

Og 15000 brugere er n;sten ingen ting. Det vil svare til et dansk fora med 300 brugere. Newz.dk er større i Danmark end 15000 brugere i USA.
Gravatar #3 - arne_v
3. mar. 2021 18:44
#1

Det er vist ikke tesen her.

Deres brugerbase inkluderede f.eks. ham der skød 11 jøder i synagogen i Pittsburgh.
Gravatar #4 - arne_v
3. mar. 2021 18:47
#2

https://www.wired.com/story/gab-hack-data-breach-d...

siger 40 millioner posts. Det passer bedre med 70 GB.
Gravatar #5 - nwinther
4. mar. 2021 07:35
arne_v (3) skrev:
#1

Det er vist ikke tesen her.

Deres brugerbase inkluderede f.eks. ham der skød 11 jøder i synagogen i Pittsburgh.

Han havde også en FB-konto.
Gravatar #6 - brostenen
4. mar. 2021 18:23
Vanvittig (1) skrev:
Alle der bliver udelukket fra FB, Twitter og Google er nu højreekstremister. Sjov tese.


Tesen er at du ser spøgelser over det hele.
Gravatar #7 - brostenen
4. mar. 2021 18:26
Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af dette her. Min tanke er at der ikke kommer til at ske så vildt meget det første stykke tid. Men hvis det er sandt, så har efterforskere jo endnu mere guf til deres efterforskning af hvad der skete på capitol hill den 6 januar.
Gravatar #8 - arne_v
4. mar. 2021 19:52
nwinther (5) skrev:
arne_v (3) skrev:
#1

Det er vist ikke tesen her.

Deres brugerbase inkluderede f.eks. ham der skød 11 jøder i synagogen i Pittsburgh.

Han havde også en FB-konto.


Havde han det?

Og hvis ja: blev den brugt til anti-semitiske posts?

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login