mboost-dp1

newz.dk

Domæne-beslaglæggelser har begrænset effekt

- Via TorrentFreak - , redigeret af Avenger- , indsendt af Gridlock

I USA valgte myndighederne tidligere i år og i slutningen af sidste år at angribe hjemmesider mistænkt for salg af ophavsretsbeskyttet materiale ved at beslaglægge deres domæner.

Et forsøg på at komme ind på de omkring 100 sider, der sammenlagt er beslaglagt, resulterer i en henvisning til en side hos ICE (Immigration and Customs Enforcement), hvor det oplyses, at domænet er beslaglagt.

Hos myndighederne har man set metoden som meget effektiv og senest har filmselskabernes interesseorganisation MPAA rost myndighedernes arbejde.

Hos hjemmesiden TorrentFreak er man dog ikke imponerede over resultaterne og har kigget nærmere på, hvor effektive aktionerne har været.

Resultatet er, at de fleste af de sider, som fik taget deres domæne, hurtigt har fortsat deres forretning under nye TLD’er som for eksempel .eu eller .info.

Læs også: Torrent-søgemaskine fik beslaglagt sit domænenavn





Gå til bund
Gravatar #1 - Daniel-Dane
6. apr. 2011 17:39
Så udvider man bare sit arbejdsområde. Fantastisk arbejde indtil videre, som ikke skal ødelægges af denne bagatel.
Gravatar #2 - fe950
6. apr. 2011 17:50
Sikke en overraskelse.
Moralen er(bilanalogi): Selvom du mister dit kørekort i Danmark, kan du stadigvæk få kørekort i udlandet.
Gravatar #3 - drbravo
6. apr. 2011 18:50
Ligesom med spamnetværk. En gang imellem bliver et større netværk sat ud af spillet, men den samlede spammængde stiger hurtigt igen bagefter.. Derfor har jeg det stadig fint med at nogen i det mindste forsøger - jo mere besværligt det bliver at spamme, des bedre.
Gravatar #4 - contradel
6. apr. 2011 19:29
hvad havde de regnet med?

at folk pludselig hjælpeløst ikke kunne finde deres hjemmesider

godt nok hul i hovedet
Gravatar #5 - koester
6. apr. 2011 23:28
Så kommer nok igen den brugte metode fra USA's side. Presse de andre lande til at gøre det samme. For det er vel verdens politi, mener de selv. Så bare rette ind og følge deres doktrin, ligesom under andre totalitære systemer.
Gravatar #6 - Sugardad2
7. apr. 2011 08:48
Hvorfor giver de ikke bare alt det her fis op, det eneste de kan tænke på er at BEKÆMPE BEKÆMPE og BEKÆMPE, og IGEN virker det ikke. Jeg kunne virkelig skrive IGEN 100 gange til og så ville det ikke være nok.

Sådan en flok stædige aber der løber rundt derinde, de kan se at taktikken ikke virker efter alle de her år, så hvorfor spilde flere penge på det? håber fandme også jeg får et arbejde jeg ikke kan finde ud af, men at alle bare er pisse ligeglade.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login