mboost-dp1

AOL Inc.

DMOZ lukker og slukker efter 18 år

-

DMOZ eller ODP (Open Directory Project) er et brugerdrevet open-source webkatalog, der har eksisteret siden 1998. Kataloget er det eneste af sin type, som er 100 procent gratis. Der har aldrig været en omkostning i forbindelse med at indsende en hjemmeside eller benytte sig af data gemt i kataloget.

Nu ser det så ud til, at det er slut, da AOL, der er ejer af DMOZ, har trukket deres støtte og besluttet ikke længere at fokusere på det flersprogede webkatalog. Sådan fremgår det af et indlæg, på det lukkede redaktørforum inde på siden.

Ildsjæle arbejder hårdt med at få sat nye aftaler i værk men på nuværende tidspunkt, er der ikke noget nyt udspil til, hvordan der findes ressourcer til fortsat at køre DMOZ uden brugerbetaling. Der er dog håb for, at nye aftaler kan finde sted, så kataloget kan komme op at køre igen hurtigst muligt.

Alt data er arkiveret og sikret, og der opfordres til, at alle redaktører vil deltage i diskussionen om fremtiden for DMOZ.

Opdatering: Det er ikke længere kun et rygte. På forsiden er der tilføjet et oplsag om, at DMOZ.org fra og med den 14. marts ikke længere vil være tilgængeligt.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
1. mar. 2017 04:42
Dder har ikke været megenn omtale, har ikke hørt om DMOZ før nu.
Gravatar #2 - EmilMinke
1. mar. 2017 08:07
#1

Før jeg fik nyheden i skødet havde jeg heller ikke meget kendskab til stedet. Det er som følger, et brugerdrevet online-directory, hvor frivillige redaktører kategoriserer og arkiverer hjemmesider i alle afskygninger. Hvis du f.eks. gerne vil finde noget information om algoritmer, så er der et katalog over 23 sites, der tilbyder alt lige fra kurser til teoretiske diskussioner. :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login