mboost-dp1
Danmarks Meteorologiske Institut
Lur mig at indkøbsafdelingen ikke er CS fanboys, og sidder om aftenen badet i den blå skærm og afvikler CS fra ny hardware...
Og ja, vejret er så uforudsigeligt at jeg ikke tror at alle verdens computere bundet sammen vil kunne forudsige vejret mere end et par dage frem.
Det er sjovt at vi har 5 døgns prognoser - hvorfor har vi så en ny vejrudsigt hver dag? Fordi vores korttidshukommelse er lig 0? Det er vel snarere fordi vejret hele tiden udvikler sig, og derved også deres prognose.
Og ja, vejret er så uforudsigeligt at jeg ikke tror at alle verdens computere bundet sammen vil kunne forudsige vejret mere end et par dage frem.
Det er sjovt at vi har 5 døgns prognoser - hvorfor har vi så en ny vejrudsigt hver dag? Fordi vores korttidshukommelse er lig 0? Det er vel snarere fordi vejret hele tiden udvikler sig, og derved også deres prognose.
fastwrite1 (4) skrev:Lur mig at indkøbsafdelingen ikke er CS fanboys, og sidder om aftenen badet i den blå skærm og afvikler CS fra ny hardware...
Og ja, vejret er så uforudsigeligt at jeg ikke tror at alle verdens computere bundet sammen vil kunne forudsige vejret mere end et par dage frem.
Det er sjovt at vi har 5 døgns prognoser - hvorfor har vi så en ny vejrudsigt hver dag? Fordi vores korttidshukommelse er lig 0? Det er vel snarere fordi vejret hele tiden udvikler sig, og derved også deres prognose.
Når der laves nye prognoser hver dag, skyldes det vel at den 5. dag altid er ny.....
Det handler vel om at kunne tage højde for flere faktorer, men måske mere relevant her, udregne med flere betydende decimaler.
En meget lille afvigelse på yderste decimal i en delregning, kan hurtigt få det til at se ud som om et skydække passerer nord eller syd for eller direkte henover Danmark...
Så jeg vil da forvente en lidt større hitrate, især på 3.-5. dag i 5-døngsprognoserne.
Hvem ved, måske kommer de op på 6 dage med dette system. :)
En meget lille afvigelse på yderste decimal i en delregning, kan hurtigt få det til at se ud som om et skydække passerer nord eller syd for eller direkte henover Danmark...
Så jeg vil da forvente en lidt større hitrate, især på 3.-5. dag i 5-døngsprognoserne.
Hvem ved, måske kommer de op på 6 dage med dette system. :)
Det kan vel næppe være de normale vejrudsigter de skal bruge så meget regnekraft til. Så vidt jeg ved, bruger DMI en metode kaldet drop-a-coin, hvor de på videnskablig vis kaster en mønt ned over et ark papir med 10 felter med forskellige vejrmeldinger. F.eks. "overskyet med enkelte byger".
Men bliver interessant at se om folket også får noget at se til de resultater den nye supercomputer leverer, eller om det mere er til videnskabligt brug inden for branchen.
Men bliver interessant at se om folket også får noget at se til de resultater den nye supercomputer leverer, eller om det mere er til videnskabligt brug inden for branchen.
Jeg troede Cray var gået konkurs, men en lille google søgning viser da også at det var de også, men blev købt af et andet firma.
Får man egentligt ikke efterhånden mere regnekraft for pengene hvis man bygger sin supercomputer af en stor mængde helt almindelige PC-dele ?
Får man egentligt ikke efterhånden mere regnekraft for pengene hvis man bygger sin supercomputer af en stor mængde helt almindelige PC-dele ?
#13: Til dels, jo.
Men nu er det sådan at man ikke kan "stole" så godt på PC'ere der er bygget med "home"-hardware.
Server-baseret hardware er mere stabile, ofte hurtigere og mere pålidelige, så man køber ofte færdige server-løsninger, så man ikke behøver gå ned og skifte ud af komponenter flere gange om året, efter 3 år.
Ydermere er der noget der hedder uddelegering, som er stort. Hvis man kan uddelegere ansvaret for en enorm super-computer til et andet firma (sådan at hvis noget går i stykker skal de komme inden for 1 time og fikse det), så gør man det. Det kan kun ikke betale sig, hvis man allerede har en stor IT-afdeling der selv tager leverer server-løsninger og har overskudshardware.. Som f.eks. IBM eller lign. :-)
Men nu er det sådan at man ikke kan "stole" så godt på PC'ere der er bygget med "home"-hardware.
Server-baseret hardware er mere stabile, ofte hurtigere og mere pålidelige, så man køber ofte færdige server-løsninger, så man ikke behøver gå ned og skifte ud af komponenter flere gange om året, efter 3 år.
Ydermere er der noget der hedder uddelegering, som er stort. Hvis man kan uddelegere ansvaret for en enorm super-computer til et andet firma (sådan at hvis noget går i stykker skal de komme inden for 1 time og fikse det), så gør man det. Det kan kun ikke betale sig, hvis man allerede har en stor IT-afdeling der selv tager leverer server-løsninger og har overskudshardware.. Som f.eks. IBM eller lign. :-)
I kunne godt lige have linket til specifikationerne for Cray XT5. Men her er de:
http://www.cray.com/Products/XT/Product/Specificat...
http://www.cray.com/Products/XT/Product/Specificat...
Den ekstra regneraft skal bruges på at gøre de nuværende 'celler' mindre. Mig bekendt en halvering på alle tre ledder (2*2*2*=8 && 8<10).
Det er ikke ekstra faktorer, men "blot" mere nøjagtige beregninger.
Det er ikke ekstra faktorer, men "blot" mere nøjagtige beregninger.
#13
Man får mere bang for the buck ved et simpelt løst koblet cluster. Men der er ikke alle beregninger som egner sig til den form for supercomputer.
Når man læser specs linket i #16 kan man se, at den har har en switching capacity på 57.6 GB/s i en box. Det er langt over hvad almindelige netværks forbindelser kan levere.
Den noget tættere kobling mellem CPU'erne giver nogle ekstra muligheder.
Jeg gætter på at DMI har brug for disse muligheder, for ellers er det en dyr løsning de har valgt.
Man får mere bang for the buck ved et simpelt løst koblet cluster. Men der er ikke alle beregninger som egner sig til den form for supercomputer.
Når man læser specs linket i #16 kan man se, at den har har en switching capacity på 57.6 GB/s i en box. Det er langt over hvad almindelige netværks forbindelser kan levere.
Den noget tættere kobling mellem CPU'erne giver nogle ekstra muligheder.
Jeg gætter på at DMI har brug for disse muligheder, for ellers er det en dyr løsning de har valgt.
#13, #14
Jeg fornemmer, med streg under fornemmer, at trenden med at lave clustre ved at stable X antal low-cost desktop PC'er ved siden af hinanden er ved at gå af mode igen.
Måske pga. tendensen med store datacentre, og det store buzz-word cloud computing, er der igen kommet fokus på at putte så mang CPU kerner som muligt ind i et enkelt rack. Der er f.eks. flere fabrikanter der er begyndt at lave løsninger som denne.
Jeg fornemmer, med streg under fornemmer, at trenden med at lave clustre ved at stable X antal low-cost desktop PC'er ved siden af hinanden er ved at gå af mode igen.
Måske pga. tendensen med store datacentre, og det store buzz-word cloud computing, er der igen kommet fokus på at putte så mang CPU kerner som muligt ind i et enkelt rack. Der er f.eks. flere fabrikanter der er begyndt at lave løsninger som denne.
Gad vide hvorfor man ikke bare laver et europæisk vejr-center, istedet for at hver enkelt land investere 40-60 millioner kr. i deres egne maskiner... Man må da kunne få en større maskine til billigere penge pr. land, hvis man gik sammen.
#10, #25, do some research :-p. På HIRLAMs website kan man se at følgende orgs deltager:
Danish Meteorological Institute (DMI) (Denmark)
Estonian Meteorological and Hydrological Institute (EMHI) (Estonia)
Finnish Meteorological Institute (FMI) (Finland)
Icelandic Meteorological Office (VI) (Iceland)
Irish Meteorological Service (IMS) (Ireland)
Royal Netherlands Meteorological Institute (KNMI) (The Netherlands)
The Norwegian Meteorological Institute (met.no) (Norway)
Spanish Meteorological Institute (INM) (Spain)
Swedish Meteorological and Hydrological Institute (SMHI) (Sweden)
In addition, there is a research cooperation with Météo-France (France).
Danish Meteorological Institute (DMI) (Denmark)
Estonian Meteorological and Hydrological Institute (EMHI) (Estonia)
Finnish Meteorological Institute (FMI) (Finland)
Icelandic Meteorological Office (VI) (Iceland)
Irish Meteorological Service (IMS) (Ireland)
Royal Netherlands Meteorological Institute (KNMI) (The Netherlands)
The Norwegian Meteorological Institute (met.no) (Norway)
Spanish Meteorological Institute (INM) (Spain)
Swedish Meteorological and Hydrological Institute (SMHI) (Sweden)
In addition, there is a research cooperation with Météo-France (France).
#26
HIRLAM er jo bare beregnings modellen. Tror at #25 mener at man skulle købe en ekstremt god supercomputer til deling mellem landene.
Det tror jeg imo ikke ville kunne fungere, da computeren så skulle til at beregne mange gange det de skulle nu, altså det ville simpelthen tage alt for lang tid, og ingen af landene ville få et tilfredsstillende resultat.
HIRLAM er jo bare beregnings modellen. Tror at #25 mener at man skulle købe en ekstremt god supercomputer til deling mellem landene.
Det tror jeg imo ikke ville kunne fungere, da computeren så skulle til at beregne mange gange det de skulle nu, altså det ville simpelthen tage alt for lang tid, og ingen af landene ville få et tilfredsstillende resultat.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund