mboost-dp1

UngAalborg

DM i spiludvikling 2017 – nu åbnet op for alle aldre

-

DM i spiludvikling afholdes i år den 19. august til GameScope i Aalborg, mens man senest skal indsende sine bidrag 31. juli.

I år er målgruppen blevet åbnet op, så alle aldre kan deltage i eventet. Der er 3 kategorier af vælge fra: enkeltperson under 19 år, enkeltperson over 19 år og grupper. Man kan tilmelde sig eventet nu, og arrangørerne satser på, at eventet bliver endnu større end sidste års succes.

Sidste år handlede DM i spiludvikling om at finde de bedste spil udviklet af 13-16 årige på landsplan.

De 10 bedste projekter blev fremvist GameScope i Aalborg.

Spillene blev rost til skyerne af dommerne Søren Lundgaard (Ghostship Games) og Henrik Weide (CEGO). Søren Lundgaard sagde om spillet ‘Cosmos’ (vinder af dommerprisen):

‘Vi endte med at vælge et spil, hvor vi tænkte: Hvis vi lukkede øjnene og ikke vidste, at det var kommet herfra (de unge, red.), så ville vi have troet, at det var fuldt professionelt udviklet og ville nemt have givet penge for det og have sagt: Nå, men det er nok et sejt spilfirma, der har lavet det.’

’Efter eventet har nogle af deltagerne fortsat deres passion for spiludvikling, mens andre har fokuseret på at starte op i skolen. Men som deadline for indsendelse af DM i spiludvikling 2017 nærmer sig, er de fleste af de tidligere deltagere begyndt at overveje, hvad de vil sende ind denne gang,’ fortæller projektmedarbejder Christian Skriver Kragegaard fra UngAalborg, der står bag arrangementet.





Gå til bund
Gravatar #1 - kblood
20. mar. 2017 09:33
Endelig en nyhed om GameScope :) Jeg håber på at have mit spil med i denne, men kræver stadig en del mere før det er klar.

Jeg hjælper også med at arrangere GameScope. Det blev virkeligt godt sidste år, og jeg fik snakket med Jakob Stegelmann. Han prøvede endda at komme rundt og se alle spil og andre projekter der blev fremvist.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login