mboost-dp1

No Thumbnail

Disknedbrud næppe skyld i sikkerhedsproblem hos journalisten.dk

- Via newz.dk - , redigeret af Emil

I går kom det frem, at hjemmesiden journalisten.dk, i en periode på få timer, gav alle sine brugere administratorrettigheder i deres system. Første indikation var, at fejlen kunne skyldes en fejl i det Drupal-baserede CMS-system, der anvendes på siden.

Senere kunne Computerworld berette, at fejlen skyldtes en fejl på en disk hos webhotellet Gigahost. Angiveligt skulle fejlen med disken have udløst en ændring i databasen, som efterfølgende måtte genskabes, hvilket ikke skete helt perfekt.

newz.dk har været i snak med Gigahost og Vertikal, der driver journalisten.dk, og det er ikke bekræftet, at fejlen skyldes et disknedbrud. Tværtimod er det meget usandsynligt, at det er tilfældet, idet disken, der var et problem med, var spejlet, og dermed var hele disksystemet fejltolerant. Martin Jørgensen fra Vertikal oplyser at, de fortsat leder efter den præcise årsag til fejlen.





Gå til bund
Gravatar #1 - ZM4573R
10. okt. 2008 12:55
Lækkert at newz.dk har været fremme og have kontakt til Gigahost og Vertikal.
Ser frem til mere opsøgende journalistik fra newz.dk :)

Evt. noget kontakt til IT-talsmændende fra de forskellige partier. :)
Gravatar #2 - maxt.dk
10. okt. 2008 13:04
Tsk tsk... Det var ikke længere end her til morgen en af mine venner vist mig stolt http://drupaldanmark.dk/showcase hvor Journalisten.dk hænger ret så stolt på siden...

Og nu sker det her... Smukt... Så er min weekend reddet (jeg er nemlig WordPress tilhænger)! LOL
Gravatar #3 - Skunk
10. okt. 2008 14:06
#2, nu er Wordpress laver over Drupal...

MEN, hvad ved Gigahost om hvordan Drupal fungerer efter restore?
Jeg har selv oplevet at nogen brugere ikke kunne logge ind i mit Drupal site, og andre loggede ind som forkerte brugere, fordi jeg efter et nedbrud på databaseserveren, ikke havde tømt sessions tabellen efterfølgende.
Gravatar #4 - techie2650
10. okt. 2008 14:30
Siden Gigahost oplyser det er et RAID1 system har de vel "bare" skiftet den defekte disk og lavet array'et rebuilde - uden at der har været en restore af data inde i billedet?

Har kun en enkelt gang oplevet korrupte data da en disk røg i et RAID1 setup. Systemet var meget gammelt - både hardware og firmwares (der efterfølgende viste sig at have diverse kendte fejl). Jeg har ikke oplevet det ved rimeligt moderne systemer.
Gravatar #5 - Nize
10. okt. 2008 20:39
Der er da nogen der lukker ævl og bavl ud her, for når der både nævnes en 'restore' og samtidigt blandes fejltolerante diske ind (raid) - så blandes der noget sammen.

Hvis en disk i et fejltolerant system ryger, så bør der ikke ske noget. Kun hvis man, som #4 angiver, kører med gammelt dårligt nonscrubbing raid-firmware/driver, så kan der være et problem der - men det vil så også være et problem derudover; afhængigt af hvad disk der læses fra.

Hvis der har været en restore i gang, så er det nok ikke disksystemet, da man ikke ville skulle restore efter et rebuild.

Da der ikke klart angives hvad der er sket, kan vi kun gætte, og konstatere, at der ævles og bævles :p
Gravatar #6 - sh0dan
12. okt. 2008 13:11
Ret sjovt - det begyndte faktiskt lige efter jeg var derinde.

Mvh Klaus'); UPDATE users SET admin = true;--
Gravatar #7 - michael
13. okt. 2008 13:23
Skunk (3) skrev:
#2, nu er Wordpress laver over Drupal...


Kilde?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login