Google har gjort det nemmere at logge sikkert ind med totrinsbekræftelse ved hjælp af Android-telefonen, som mange i forvejen har.
Det er på nuværende tidspunkt muligt at aktivere tofaktorgodkendelse på ens Google-konto og bruge en hardware-nøgle til at logge ind på ens Google-konto.
Men nu har Google gjort det nemmere at øge sikkerheden på ens Google-konto. Du kan nemlig nu bruge din Android-telefon til at logge ind med.
Alle der bruger Android 7.0 eller højere kan aktivere funktionen og bruge deres telefon til logge ind i en Chrome-browser. Når man forsøger at logge ind, vil man blive bedt om at holde volume-knappen nede på ens telefon.
Funktionen er indtil videre kun tilgængelig med Chrome-browseren og på Chrome OS-, macOS- og Windows 10-enheder med Bluetooth-understøttelse.
Brugere skal også slå en anden totrinsbekræftelses-metode til så som SMS. Denne metode vil blive brugt til andre browsere end Chrome, eller hvis man mister sin telefon.
Læs mere om den nye funktion her. En dansk guide til den nye funktion kan findes her.
