mboost-dp1

Flickr - Jim Epler

Digital post vinder langsomt indpas

- Via EPN.dk - , redigeret af Pernicious

Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort en statistik, som viser tilslutningen til den digitale postordning og NemSMS. Det skriver EPN.

Statistikken viser, at kun 23,9 % af borgerne er tilmeldt en digital postkasse. Af disse er det især aldersgruppen 35-44 år, som er repræsenteret, hvor 32 % er tilmeldt. Til sammenligning er det kun 14,6 % af de 15-24 årige, der er tilmeldt. Desuden viser statistikken, at det især er børnefamilier, som benytter sig af den digitale postordning, idet 48,7 % af børnefamilierne er tilmeldt.

Digital post er en ordning, som alle virksomheder skal være tilmeldt inden årets udgang og det samme for borgere inden udgangen af 2014, mens NemSMS er en ordning, hvor myndigheder kan sende SMS’er til borgerne.

Det skønnes at det offentlige kan spare 6 kroner per masseforsendelse og 20 kr. per enkeltforsendelse. Både digital post og NemSMS er en vigtig del af digitaliseringsstrategien.





Gå til bund
Gravatar #1 - HerrMansen
23. maj 2013 05:50
Hvis så bare at det offentlige fattede hintet...
Gravatar #2 - Manofsciencemanoffaith
23. maj 2013 07:21
HerrMansen (1) skrev:
Hvis så bare at det offentlige fattede hintet...


https://www.borger.dk/Sider/Lov-om-digital-post.as...
Gravatar #3 - b0ndemand
23. maj 2013 07:43
Hvad er forskellen på Digitalpost og eBoks?
Gravatar #4 - Manofsciencemanoffaith
23. maj 2013 07:52
b0ndemand (3) skrev:
Hvad er forskellen på Digitalpost og eBoks?


"e-Boks er et selvstændigt aktieselskab stiftet i 2001 og ejet ligeligt af Nets og Post Danmark."

Digitalpost er "ejet" af staten/det offentlige.
Gravatar #5 - HerrMansen
23. maj 2013 07:54
Manofsciencemanoffaith (2) skrev:
https://www.borger.dk/Sider/Lov-om-digital-post.as...


Borger.dk skrev:
November 2014


Som sagt...

Manofsciencemanoffaith (4) skrev:
"e-Boks er et selvstændigt aktieselskab stiftet i 2001 og ejet ligeligt af Nets og Post Danmark."

Digitalpost er "ejet" af staten/det offentlige.


Åh gud - Jeg håber da godt nok at de kan fuse de to ting sammen. Gider virkeligt ikke ENDNU en indbakke man skal checke hele tiden. Ø_Ø
Gravatar #6 - Hack4Crack
23. maj 2013 08:06
Manofsciencemanoffaith (4) skrev:
"e-Boks er et selvstændigt aktieselskab stiftet i 2001 og ejet ligeligt af Nets og Post Danmark."

Digitalpost er "ejet" af staten/det offentlige.


er "Digital Post" så bare et navn på en instans der smider offentlig post i eBoks?

Tilmeldte mig igår, og det gik smertefrit...
Gravatar #7 - interpol
23. maj 2013 09:16
"Digital Post" drives lige nu af e-boks og din "Digitale Post" vil derfor også være tilgængelig i din e-boks (som jeg har forstået det).
Gravatar #8 - Barnebarn
23. maj 2013 10:00
HerrMansen (1) skrev:
Hvis så bare at det offentlige fattede hintet...

Hvem tror du det er, der presser på for disse tiltag og prøver at gøre det obligatorisk?
Gravatar #9 - HerrMansen
23. maj 2013 11:17
Barnebarn (8) skrev:
Hvem tror du det er, der presser på for disse tiltag og prøver at gøre det obligatorisk?


Loaded question much? Her er et andet - Hvem tror du sender mig mest post i løbet af en måned som ikke er fortroligt og som andre instancer ingen problemer har med at sende digitalt?
Gravatar #10 - skywave
23. maj 2013 13:02
Der er en anden stor forskel på e-boks og digital mailboks.
Med en almindelig mail til f.eks. kommunen sendes intet krypteret, men hvis du sender mails via din digitale mailboks, så bliver teksten krypteret...
Når man opretter sin digitale mailbox, kan man med det samme "merge" e-boks og den digitale postkasse, så al post kan ses, ligemeget om du logger på e-boks eller digital mailbox...
Gravatar #11 - Barnebarn
23. maj 2013 13:11
HerrMansen (9) skrev:
Loaded question much? Her er et andet - Hvem tror du sender mig mest post i løbet af en måned som ikke er fortroligt og som andre instancer ingen problemer har med at sende digitalt?

1) Har du givet tilladelse til at modtage digital post fra det offentlige?

2) De fleste offentlige myndigheder er først ved at implementere løsninger, som automatisk kan sende til at kunne sende digital direkte til borgerne (f.eks. Doc2Mail), hvis de tillader det, eller via fælles postange (f.eks. via KMD) nu pga det først er nu, at der sker skred i folks brug af nemid og deres digitale postkasser.

Årsagerne til dette er mere kompliceret end jeg kort kan skrive her, men overordnet både pga. de systemer ikke har været tilgængelige, men i høj grad også pga. den måde digital post og NemId har været udbredt på.

Indtil nu har tallene for NemId og borgernes tilmelding til offentlig digital post jo været latterlige små, og folks holdninger har været utroligt kritiske, og for kommunerne har det blot betydet ekstra arbejdsgange og besvær fordi digital post dermed har været en ekstra kanal og ikke erstattet noget andet eller betydet, at kommunerne f.eks. kunne tillade sig lukke for andre kanaler og hive de påtænkte besparelser hjem.

Det er det, som har været den største show stopper for kommunernes digitale udvikling. Det var jo fuldstændigt latterligt at man fra start af gav folk muligheden for at kunne fravælge digital post fra det offentlige (giver ingen mening), men det var åbenbart det bedste kompromis, som man kunne opnå dengang.

Den skade er man nu blevet langt klogere på, hvilket man derfor ved lovforslag ændrer og gør obligatorisk for både virksomheder og borgere.

Med lovforslagene, som bla. også fjerner underskriftskravene (som har gjort det umuligt at sende afgørelser, som krævede en underskrift fra kommunen digitalt) og tvinger digitale postkasser ned over alle over 15 år, åbner det op for, at kommuner nu helt kan fravælge almindelig postgange og blot sende digitalt. Dette alene kan give besparelser og nemmere arbejdsgange.

Med de tal åbner dette også op for, at private virksomheder gider sætte fokus på at ændre deres løsninger, fordi kommunerne nu kan få rationale ud af bruge deres digitale løsninger bedre.

Kan godt være, at du synes det er fustrerende at det offentlige ikke er hurtige nok, men så skulle du prøve at skifte side og sidde på vores pind. Intet er så nemt, overskueligt eller ligetil, som det måske ser ud til fra din side.
Vi er mindst lige så frustrerede, at vi ikke kan levere de løsninger til borgerne, som vi gerne vil, fordi vi bliver blokeret af manglende love eller halvfærdige løsninger, som blot gør tingene dyrere og mere besværligt. Eller at hver gang der kommer nye smarte løsninger, så skal vi betale ågerpriser til alle de firmaer, som ejer kommunernes utallige fagsystemer før de gider at røre eller åbne op for noget som helst. Derfor venter mange mindre kommuner på de centrale løsninger og lovforslag fordi de slet ikke har pengene til selv at udvikle og tilpasse løsningerne, som de store forgangskommuner har.

Hver gang en Kommune kan spotte en besparelse i et system ved at digitalisere noget, så ædes denne besparelse blot af de private virksomheder, som kan se, at nu behøver kommuner ikke længere denne del af systemet, så hæver vi jo bare prisen med differencen på de andre dele eller andre systemer.

Nogengange tror jeg, at folk tror vi offentlige ansatte ikke selv er borgere - mange gange endda i samme kommuner eller regioner, som vi selv bor i.
Gravatar #12 - Magten
23. maj 2013 13:23
Jeg glæder mig til den dag min postkasse bliver pillet ned.

Spørgsmålet er så om det er fordi jeg er død eller fordi jeg modtager alt digitalt.
Gravatar #13 - Hubert
23. maj 2013 13:35
Barnebarn (11) skrev:
Det er det, som har været den største show stopper for kommunernes digitale udvikling. Det var jo fuldstændigt latterligt at man fra start af gav folk muligheden for at kunne fravælge digital post fra det offentlige (giver ingen mening), men det var åbenbart det bedste kompromis, som man kunne opnå dengang.


Det der med fritvalg er ikke noget man skal bruge fremadrettet her i landet..? Det største problem ved at tvinge folk til digital post er vel sådan set at det kræver oecs delen af nemid, som er "frivillig" altså kan du ikke tving folk til at benytte digital post med mindre du vil tvangsaktivere nemid. Det er da også sådan at man kan gå ned til sit borger center og blive fritaget for digital post.
Gravatar #14 - Barnebarn
23. maj 2013 14:19
Hubert (13) skrev:
Det der med fritvalg er ikke noget man skal bruge fremadrettet her i landet..? Det største problem ved at tvinge folk til digital post er vel sådan set at det kræver oecs delen af nemid, som er "frivillig" altså kan du ikke tving folk til at benytte digital post med mindre du vil tvangsaktivere nemid. Det er da også sådan at man kan gå ned til sit borger center og blive fritaget for digital post.

Du har ret i, at folk skal have frit valg - også i fremtiden - og de har de også, som du selv er inde på. Men nu kræver det i det mindste, at folk skal løfte røven for sig selv og traske ned til Borgerservice. Og naturligvis vil der også være hjælp til de målgrupper, som aldrig bliver digitale.

Digital post er jo stort set fundamentet for enhver digital løsning. Næsten alle effektiviseringer og besparelser bygger på at vi kan digitalisere arbejdsgange. Og til det kræves bare et ordentligt fundament. Hvis man giver folk frit valg her, så kan man heller ikke forvente, at vi kan bygge en særlig solid bygning ovenpå, fordi vi reelt set kun kan bygge på 23,9% af fundamentet.

Men nogen ting er bare for vigtige til, at folk selv skal kunne have muligheden for at kunne vælge til, fordi folk er jo paranoide per default, så hvis de får beskeden: "Vil du tillade digital post fra det Offentlige?" når de opretter deres NemId, så tænker folk: "BIG BROTHER IS WATCHING ME!" og mange folk på overførelser af den ene eller anden type vil også fravælge dette i håb om, at kommunerne så glemmer dem eller bare for at besværliggøre kontakten til dem. Og det er lige præcist denne gruppe mennesker, som vi får mest gavn af kommer over på den digitale postkasse, da det er dem kommunerne kommunikere mest med og bruger pengene på.

Derfor er det vigtigt at man nu bytter rundt på måden den digitale postkasse kommer på. Dvs. man får den ned over hovedet, men man kan godt selv gå ned og sige nej tak.

Læs:
https://www.borger.dk/Sider/Lov-om-digital-post.as...

Dette indebærer stort set også tvang af NemId, hvilket bør løse dit største problem med digital post.
Gravatar #15 - benne
23. maj 2013 14:20
"I don't want to live on this planet anymore." -H. Farnsworth
Gravatar #16 - Hubert
23. maj 2013 16:13
Barnebarn (14) skrev:
Du har ret i, at folk skal have frit valg - også i fremtiden - og de har de også, som du selv er inde på. Men nu kræver det i det mindste, at folk skal løfte røven for sig selv og traske ned til Borgerservice. Og naturligvis vil der også være hjælp til de målgrupper, som aldrig bliver digitale.


Hvordan er det frit valg når man får proppet en digital postkasse ned over hovedet?


Digital post er jo stort set fundamentet for enhver digital løsning. Næsten alle effektiviseringer og besparelser bygger på at vi kan digitalisere arbejdsgange. Og til det kræves bare et ordentligt fundament. Hvis man giver folk frit valg her, så kan man heller ikke forvente, at vi kan bygge en særlig solid bygning ovenpå, fordi vi reelt set kun kan bygge på 23,9% af fundamentet.


Så nu er det frie valg ikke så ikke eksisterende mere?


Men nogen ting er bare for vigtige til, at folk selv skal kunne have muligheden for at kunne vælge til, fordi folk er jo paranoide per default, så hvis de får beskeden: "Vil du tillade digital post fra det Offentlige?" når de opretter deres NemId, så tænker folk: "BIG BROTHER IS WATCHING ME!" og mange folk på overførelser af den ene eller anden type vil også fravælge dette i håb om, at kommunerne så glemmer dem eller bare for at besværliggøre kontakten til dem. Og det er lige præcist denne gruppe mennesker, som vi får mest gavn af kommer over på den digitale postkasse, da det er dem kommunerne kommunikere mest med og bruger pengene på.


Hvem skal bestemme hvad der er for vigtigt til at folk selv kan tage en beslutning om at bruge det? Fjolsernne på borgen der har belemret os med nemid? Ja de er helt sikkert de rigtige eller måske ikke så meget alligevel.


Derfor er det vigtigt at man nu bytter rundt på måden den digitale postkasse kommer på. Dvs. man får den ned over hovedet, men man kan godt selv gå ned og sige nej tak.


Men det er jo ikke en opt in løsning. Det er en påtvungen løsning som man kan søge om at få lov til at slippe for...


Læs:
https://www.borger.dk/Sider/Lov-om-digital-post.as...

Dette indebærer stort set også tvang af NemId, hvilket bør løse dit største problem med digital post.


Tvang af nemid er om noget et endnu større problem end den her latterlige ide man har fået med digital post... Nemid skal ifølge loven være frivilligt altså kan man ikke bruge det lort som login til digitalpost fordi så vil du gøre det obligatorisk.
Gravatar #17 - zymes
23. maj 2013 17:12
HerrMansen (5) skrev:
Gider virkeligt ikke ENDNU en indbakke man skal checke hele tiden. Ø_Ø


Jeg får en alm. mail hver gang jeg får nyt i E-boks (én gang om måneden ca., lønseddel). Kan dog ikk huske om jeg selv har tilmeldt det, eller om det er standard. Men ingen grund til aktivt at holde øje med den ihvertfald.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login