mboost-dp1
slashgear
Roentgen - også kaldet Röntgen eller Røntgen når vi nu rent faktisk har et bogstav til at repræsentere ö.
#2 Det giver ingen mening at snakke om. De findes kun i så kort tid, og sikkert så små mængder, at de ikke har en veldefineret fase.
#2 Det giver ingen mening at snakke om. De findes kun i så kort tid, og sikkert så små mængder, at de ikke har en veldefineret fase.
Hvilket nummer har Unobtanium i det periodiske sytem?
On topic: Jeg læste engang at selvom stofferne med atumnumre højere end omkring 100 er så ustabile at de hurtigt forsvinder og derfor ikke eksisterer naturligt, mener nogle fysikere at der findes en "superø" af meget tunge grundstoffer omkring atomnumrene 132-136, der ville være stabile hvis de kunne fremstilles kunstigt.
Det kunne vær det "eksotiske stof" som sci-fi bruger så meget af....
Er der nogen der har hørt mere om den idé? (Jeg vil ikke kalde det en teori)
On topic: Jeg læste engang at selvom stofferne med atumnumre højere end omkring 100 er så ustabile at de hurtigt forsvinder og derfor ikke eksisterer naturligt, mener nogle fysikere at der findes en "superø" af meget tunge grundstoffer omkring atomnumrene 132-136, der ville være stabile hvis de kunne fremstilles kunstigt.
Det kunne vær det "eksotiske stof" som sci-fi bruger så meget af....
Er der nogen der har hørt mere om den idé? (Jeg vil ikke kalde det en teori)
#2 He he, et fristende svar til dig er at hvis du nu havde lyttet efter din folkeskolefysik, så ville du vide at placeringen som de 3 materialer har fået i det periodiske system tydeligt viser at der er tale om metaller. (De metaller som man kalder overgangsmetaller.)
Meen, som flere er inde på så er egenskaberne for de højere atomnumre noget "svævende". (Og nej, det betyder ikke at de kan bruges til Hoverboards.)
Meen, som flere er inde på så er egenskaberne for de højere atomnumre noget "svævende". (Og nej, det betyder ikke at de kan bruges til Hoverboards.)
SlettetBruger (1) skrev:Hvad gør de
Ifølgende indlæggende ovenfor: De forsvinder.
SlettetBruger (1) skrev:og hvordan kan det bruges til at lave hoverboards?
Hmm...
Man opfinder et lille apparat som kan generere pinde af disse atomer. Det sætter man på undersiden af hoverboardet, og dermed står hoverboardet på en pind. Men da pinden straks forsvinder, står hoverboardet jo ikke på noget. Men det falder heller ikke ned, da der straks genereres en ny pind.
Atomer med numrende 11* har et lidt andet forhold til gnidningsmodstand, forstået på den måde at mod faste materialer er der meget lidt gnidningsmodsat, men mod væske er gnidningsmodstanden høj. Det betyder at disse pinde fint kan stå på væske uden at synke i, men til gengæld glider de meget dårligt hen ad overfladen.
Og det er DERFOR hoverboards ikke virker på vand.
Jeg tror jeg trænger til endnu en kop kaffe. Eller også trænger jeg til at stoppe for nu. En af delene.
Mnemonic (5) skrev:Hvilket nummer har Unobtanium i det periodiske sytem?
On topic: Jeg læste engang at selvom stofferne med atumnumre højere end omkring 100 er så ustabile at de hurtigt forsvinder og derfor ikke eksisterer naturligt, mener nogle fysikere at der findes en "superø" af meget tunge grundstoffer omkring atomnumrene 132-136, der ville være stabile hvis de kunne fremstilles kunstigt.
Det kunne vær det "eksotiske stof" som sci-fi bruger så meget af....
Er der nogen der har hørt mere om den idé? (Jeg vil ikke kalde det en teori)
En superø kender jeg ikke til.
Men hvis du fx. tager en neutronstjerne, den ligger så langt langt langt langt ude rent proton- vs. neutronmæssigt, at der ikke er noget som er i vores periodiskesystem lige pt, som overhovedet kan følge med.
Og den er jo nogenlunde stabil. Meeen, det skyldes jo nok også, at den vejer som ind i helvede. Men stofferne findes :)
Mnemonic (5) skrev:mener nogle fysikere at der findes en "superø" af meget tunge grundstoffer omkring atomnumrene 132-136, der ville være stabile hvis de kunne fremstilles kunstigt.
Superø og superø, der er en teori om en "island of stability" indenfor atomer, med baggrund i at kernene er opbygget så der er symmetri og derved bedre sammenholdt kerne.
Sikke noget pjat at beskæftige sig med...
De skulle hellere se at indlemme nogle ordentlige ting i det periodiske system istedet...
Hvor er BACON?!? :)
...og PATTER burde også have sin plads derinde...
De skulle hellere se at indlemme nogle ordentlige ting i det periodiske system istedet...
Hvor er BACON?!? :)
...og PATTER burde også have sin plads derinde...
Ju9or (11) skrev:Sikke noget pjat at beskæftige sig med...
De skulle hellere se at indlemme nogle ordentlige ting i det periodiske system istedet...
Hvor er BACON?!? :)
...og PATTER burde også have sin plads derinde...
Combined:
http://www.google.dk/search?hl=da&q=bacon+boob...
#9 En neutronstjerne er ikke noget grundstof som sådan, det er blot en allerhulens masse neutroner samlet på ét sted - så den hører slet ikke hjemme i vores periodiske system.
For at noget er et grundstof skal det have nogle egenskaber som kræver tilstædeværelsen af elektroner og protoner SAMMEN med eventuellt neutroner - en neutronstjerne er som tidligere nævnt kun opbygget af neutroner.
For at noget er et grundstof skal det have nogle egenskaber som kræver tilstædeværelsen af elektroner og protoner SAMMEN med eventuellt neutroner - en neutronstjerne er som tidligere nævnt kun opbygget af neutroner.
Thoroughbreed (4) skrev:Gad man ikke fortsætte med at kalde dem uununseptium eller hvad helvede det nu var?
Jojo - men den navngivningsmåde er brugt indtil man finder et andet/bedre navn. Røntgenium hed f.eks. unununium.
Ylle (9) skrev:
[protonstjerne]
Og den er jo nogenlunde stabil. Meeen, det skyldes jo nok også, at den vejer som ind i helvede. Men stofferne findes :)
Mr AC (13) skrev:en neutronstjerne er som tidligere nævnt kun opbygget af neutroner.
Arh - #9 er mere inde på det rigtige. En protonstjerne er opbygget af en hulens bunke neutroner, dertil protoner og elektroner. Grunden til at den atomkerne (den er udelukkende opbygget af nukleoner, altså er den pr. def. en atomkerne) er stabil, trods størrelsen, er det enorme overskud af neutroner der er. Neutroner er lidt at sammenligne med dørmænd på et diskotek. I en neutronstjerne er der vel 500-600 dørmænd pr. gæst - gæsterne vil aldrig være i stand til at lave ballade.
Er det kun mig der tænker "Motherload" her ??
Og så vil jeg gerne vide hvilke af de grundstoffer jeg så kan bruge til at bygge min repulsor. jeg står og har en fed ide der kræver sådan et par stykker. Men jeg mangler en god energikilde (transportabel) til at begynde med.
Og så vil jeg gerne vide hvilke af de grundstoffer jeg så kan bruge til at bygge min repulsor. jeg står og har en fed ide der kræver sådan et par stykker. Men jeg mangler en god energikilde (transportabel) til at begynde med.
Ifølge http://en.wikipedia.org/wiki/Island_of_stability
281 Ds 11 sec
281 Rg 26 sec
285 Cn 4.2 min
For jer der interessere jer for noget så fornuftigt og spændende som det periodiskesystem kan jeg varmt anbefale http://www.periodicvideos.com/
281 Ds 11 sec
281 Rg 26 sec
285 Cn 4.2 min
For jer der interessere jer for noget så fornuftigt og spændende som det periodiskesystem kan jeg varmt anbefale http://www.periodicvideos.com/
Alrekr (15) skrev:Jojo - men den navngivningsmåde er brugt indtil man finder et andet/bedre navn. Røntgenium hed f.eks. unununium.
Aha ... Tak, var lige lidt forvirret
#20
Fordi så udvider vi vores viden om vores verden.
Navn = Eksistens i det jævne menneskes bevidsthed. Altså skal ting have et navn eller et nummer før folk fatter at det er tilstede.
Og hvis det engang skulle være muligt at brugt det navngivne stof til noget, så er det nemmere at reklamere for.
Fordi så udvider vi vores viden om vores verden.
Navn = Eksistens i det jævne menneskes bevidsthed. Altså skal ting have et navn eller et nummer før folk fatter at det er tilstede.
Og hvis det engang skulle være muligt at brugt det navngivne stof til noget, så er det nemmere at reklamere for.
Taxwars (21) skrev:Kan vi ikke få nogle Danske opdagelser opkaldt efter danske byer? Nogen må da opfinde Glostrupium eller Nybøllium !
Cloud02 (23) skrev:Vi har Bohrium (107), navngivet efter Niels Bohr.
Kjøbenhavnstrup
Fordi man antager at man kan bruge det til noget i fremtiden, lidt ligesom dine forældre gav dig et navn da du blev blev født. Ikke fordi du kunne bruges til meget lige der, men i et håb om at du på et tidspunkt kunne bruges til noget. :)Unimox (20) skrev:Hvorfor giver man noget et navn, som man ikke kan bruge til noget?
Jeg tror ikke, man kommer til at anvende disse atomer til noget. Men der er vist en masse prestige involveret.
Og hvis "Island og Stability" eksisterer og rent faktisk kan bruges til noget, så giver det ikke så meget mening at siget "så har vi Meitnerium, 110, 111 og 112, Oppenheimerium, Obamium, Ki-moonium, Penkowium (hun er blevet "redeemed" til den tid), Soevndalium (det er han også) og Delirium."
Hvis man ikke kan give navne, hvorfor så give numre?
Og hvis "Island og Stability" eksisterer og rent faktisk kan bruges til noget, så giver det ikke så meget mening at siget "så har vi Meitnerium, 110, 111 og 112, Oppenheimerium, Obamium, Ki-moonium, Penkowium (hun er blevet "redeemed" til den tid), Soevndalium (det er han også) og Delirium."
Hvis man ikke kan give navne, hvorfor så give numre?
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund