Det irske datatilsyn startede sidst år en undersøgelse af Facebook på vegne af EU omkring sikring af brugernes privatliv. Denne undersøgelse er et resultat af en tidligere undersøgelse, hvor det irske datatilsyn kom med anbefalinger til Facebook.
Se også: Det irske datatilsyn rådgiver Facebook om persondata
Det irske datatilsyn er nu i gang med at undersøge, om Facebook har implementeret anbefalingerne de kom med, og om Facebook overholder reglerne for privatlivets fred i EU.
Det irske datatilsyn har tidligere påpeget problemer med, at Facebook automatisk genkender ansigter på billeder, opbevaring og sletning af data om brugeren og at brugerne har for lidt kontrol over de gemte data.
Gary Davies fra det irske datatilsyn siger, at man fokuserer på at færdiggøre undersøgelsen.
Gary Davies, det irske datatilsyn skrev:
Failure to comply with any such obligation could result in enforcement action. It’s still all systems go, on getting this work with Facebook to an end, and from our perspective producing an output which ensures that Facebook is compliant with European data protection.
Under undersøgelsen har det irske datatilsyn arbejdet sammen med studenteraktivistgruppen ’Europe vs. Facebook’, hvor gruppen blandt andet har været med til at ændre Facebooks privatlivspolitik. Dog har det irske datatilsyn stoppet samarbejdet med ’Europe vs. Facebook’, og det har fået gruppen til at frygte for afgørelsen, da gruppen mener, at Irland favoriserer store virksomheder i Irland.
Det irske datatilsyn siger at ’Europe vs. Facebook’ har påvist nogle problemer, men at der ikke er basis for videre kommunikation mellem datatilsynet og gruppen.
Det irske datatilsyn skrev:
Europe-v-facebook performed a useful public service in highlighting the specific issues raised in its complaints. We informed the organisation last week that we had nothing to add to the answers we had already provided both orally and in writing and that therefore senior staff members were not available to discuss such procedural matters any further.
’Europe vs. Facebook’ planlægger at rejse til Dublin for at prøve at få et møde det irske datatilsyn.