Et emne som er meget fremme for tiden er den førerløse bil, som skal lede folk sikkert gennem trafikken, så passagererne ikke behøver at styre bilen. De fleste større bilproducenter forsker i teknologien, og en af de mest fremtrædende på markedet er Google, som ved flere lejligheder har fremvist deres bud på den autonome bil.
Godt nok har man længe leget med ideen om den selvstyrende bil gennem science fiction, blandt andet gennem film som Minority Report, men magasinet Smithsonian har fundet flere eksempler på hvordan man tidligere forskede i emnet. Helt tilbage til New York World’s Fair i 1939, kan der meldes om visioner for fremtidens køretøj. Mere realistiske forsøg blev også gjort i starten af 90’erne, hvor Kongressen i USA startede Intermodal Surface Transportation Efficiency Act, som over seks år skulle give 650.000.000 USD til flere udvalgte virksomheder.
I 1994 mundede projektet ud i oprettelsen af The National Automated Highway System Consortium, som bestod af samarbejdet mellem 9 private og offentlige organisationer. Disse var blandt andre Lockheed Martin, General Motors, det lokale transport ministerium og flere universiteter. Målet for gruppen var at skabe den første fungerende autonome bil, med tanke på at redde liv, tid, penge, og skåne miljøet.
Resultatet blev en bil udstyret med teknologi, som vil virke primitiv efter nutidens standard. Dog præsterede de at skabe sensorer som kunne måle fremadrettet trafik, og styre bilen uden omkring forhindringer på kørebanen. Biler kunne derudover kommunikere, ved hjælp af en kombination af sensorer og kommunikationssignaler, med andre biler i nærheden, og justere deres position i forhold til dem.
På fronten af bilen kunne et videokamera med magnetiske sensorer sikrer at bilen holder sig i den rigtige kørebane, og registrere præcist hvor den befandt sig på vejen, for ikke at komme over i en forkert vejbane.
Ved hjælp af sensorer indbygget i vejen, som kunne styre bilen den rigtige vej, gjorde dette også bilerne i stand til at fungere som “free agents”, hvor bilerne kørte i et mix af bemandede biler og automatiske biler, og derfor ikke behøvede konstant at skulle kommunikere med alle andre biler på vejen.
Selvom det succesfulde projekt i 90’erne mundede ud i en præsentationsvideo, som kunne fremvise resultaterne af samarbejdet, var transportministeret ikke præcise i deres ønske med projektet. Deres mål med projektet var at skabe et fuldautomatisk motorvejssystem, som skulle stå klar i 2002, men som bekendt blev det ikke til mere.
Præsentationsvideoen fra den den over 12 kilometer lange prøvetur på San Diego’s Interstate 15 i 1997 kan dog i dag findes på YouTube og ses herunder.