mboost-dp1

Dell

Dell vil måske lancere ny Axim

- Via DigiTimes -

Dell skabte for år tilbage en del opmærksomhed med deres PDA-serie Axim, da den var væsentligt billigere end konkurrerende modeller. Til trods for dette endte det dog med, at Dell stoppede med at udvikle nye modeller.

Men ifølge hjemmesiden DigiTimes forlyder det nu, at firmaet Foxconn Electronics i samarbejde med Dell vil begynde udviklingen af en ny håndholdt enhed, der ligesom Axim også vil være baseret på Windows Mobile.

Denne gang skulle det ikke kun dreje sig om PDA’er, men også smartphones, produkter som to søsterselskaber til Foxconn allerede producerer for andre firmaer.

Der er ingen oplysninger om, hvornår der kunne dukke et produkt op, men angiveligt skulle fokus på udviklingen af produkterne være blevet intensiveret, efter at konkurrenten Acer opkøbte smartphone-producenten E-Ten Information Systems.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login