mboost-dp1

unknown

Dell forbereder Linux-maskiner til Europa

- Via ZDNet |UK| - , redigeret af MiniatureZeus

Efter Dell lancerede pc’er med Linux præinstalleret i USA, er efterspørgslen på selvsamme vokset massivt i Europa. Nu ser det så ud til, at der snart sker noget.

Dell er ifølge ZDNet i gang med forberedelserne til en lancering i Europa.

Som noget nyt, vil Dell i fremtiden ikke kun tilbyde Linux-pc’er til den private forbruger, men også til mindre virksomheder.

Dell satser hårdt på Linux og har ifølge Lionel Menchaca, selv anskaffet sig et betydeligt antal Linux-ingeniører.

Der arbejdes stadigvæk på detaljerne for det globale udrulningsprojekt, men Dell vil ikke sætte en konkret dato på, hvornår det sker, før detaljerne falder på plads.





Gå til bund
Gravatar #1 - deldy
10. jul. 2007 13:56
Ja det er vel også nødvendigt at de gør det for os, når det nu er så svært at få Linux til at fungere ordentligt :)

Kan ikke se ideen i det, når nu det meste linux er gratis, hvorfor så ikke bare købe en comp, og smide Linux ind på den?

Man har vel altid kunne bestille en Dell uden OS?
Gravatar #2 - Simm
10. jul. 2007 14:11
#1: Det smarte ved at Dell skaffer sig Linux-ingeniører er, at du kan - forhåbentligt - være 100% sikker på at dit Dell-hardware fungerer sammen med Linux.

(.. og så kunne det være rart hvis WPA/WPA2 snart blev fast inventar...)
Gravatar #3 - SilverWolf
10. jul. 2007 14:12
#1 Det kunne være en mulighed at Dell ønskede at tilpasse installationerne med deres computere, således at de, ligesom på Windows udgaverne, kan bundle f.eks. google earth, aol og andre ting som typisk ikke er out-of-box i Linux, hvor der f.eks. skulle en special installeret driver til det i Windows, så skal der også en til i Linux.
Gravatar #4 - kavji
10. jul. 2007 14:14
god nyhed, jeg håber bare at tilbudet med pre-installeret linux kommer til at gælde alle maskiner, og ikke bare et lille udvalg.
Gravatar #5 - arne_v
10. jul. 2007 14:17
#1

Dells kunder er ikke kendt for deres store IT viden.

Derfor skal styresystem være præinstalleret og vejledningen
skal fortælle hvordan de forbinder den med strøm og skærm og
finder tænd knappen.
Gravatar #6 - TheUnknownSaint
10. jul. 2007 14:21
#5 Det var dog en lad holdning - "Dell kunder fatter intet"... Ved ikke om det er gået dig forbi, men dell kan man kun købe hos dell - og mange af dells produkter er ganske gode, deres axim pda serie, deres servere er også meget brugte. Tror nu nok mange af deres kunder ved mere end rigeligt om it.
Gravatar #7 - Deternal
10. jul. 2007 14:35
Tjeah, dell er vel bedre end whitebox leverandører....
Gravatar #8 - arne_v
10. jul. 2007 14:41
#6

Men det drejer sig jo ikke om Dell's servere eller andre
stor kunde tilbud. Det drejer sig om deres privat og små
virksomheds kunder.

Enthusiasterne samler typisk selv. Eller køber mere
specielle computere.

Dem der køber en samlet computer og har forventninger
om at den virker når de tilslutter den og tænder for den
kan trygt købe en Dell.

Jeg har ikke noget at udsætte på Dell som sådan.

Men ud af de hundredetusinder af Dell PC'ere der sælges
om året i Danmark tror jeg at det er er meget lille andel
som er interesseret i at download distro XYZ, brænde og
installere.
Gravatar #9 - Kian
10. jul. 2007 14:58
fantastisk. Jeg fortrækker selv Windows men jeg går ind for åbenhed og det er absolut et tiltag og et skridt i den rigtige retning. Lad os håbe at Dell står distancen og ikke stopper op, skrotter projektet og siger 'øøøh - vi vidste ikke det var så stor en opgave', selvom man er tilbøjelig til at sige at projektet nok er et projekt der først fungerer om lang tid. Jeg tror ikke Dell gør det her af økonomiske årsager - nærmere for at præge fremtiden og være på forkant (der så økonomisk kan være en gullerod i fremtiden).

#1 - som #5 også skriver, så installere folk sjældent deres eget OS, men bruger hvad der er i dunken når den købes. Desuden står jeg iøvrigt overfor et Dell-køb og der kan jeg hverken pille supporten fra eller OS'et i byg-selv-menuen - der skal være OS i den
Gravatar #10 - Siggehandf
10. jul. 2007 15:03
Jeg fatter altså ikke de fleste PC brugerer.

Kun en type ØL? Folk villge brokke sig.
Kun en type Ost? Folk villge brokke sig.
Kun et Styresystem? Ja tak!

Alle windows clienter burde være lykkelige over, at det er ud til at der kommer en anden valg mulighed. Men nej nej, windows er det bedste.

Linux er anno 2007 overhovedet ikke svært at bruge eller installere... Med mindre man er den typiske windows bruger som er kørt SÅ fast i hvor "start" knappen SKAL sidde, at de mener at Linux er svært at bruge. Det er squ til grin.
Gravatar #11 - vevil
10. jul. 2007 15:14
#10.
Jeg ved det er Offtopic, men jeg kan se hvor det går henad.
Ja - Linux er da blevet lettere. Men forestil dig grandpa Jensen, der køber en Linux maskine.

Tænd - yes.
Operativsystemet starter - yes.
Skriveprogram - yes.
Internet - yes.
Mails - yes.
Alt kører som det skal, og grandpa Jensen er ligeglad med om det hedder windows eller Linux (men når de så kommer ind til os til reparation, og vi spørger efter styresystem, vil de nok sige de kører Windows Linux :))

Men så kommer lille Sofie (barnebarn) og trykker på knapperne, og vil gerne spille sit yndlingsspil SIMS. Hun har endda taget spillet med hjemmefra.
- - -Stop scenario- - -
Hvad gør Grandpa Jensen så? Er det så så nemt som #10 siger?
[/offtopic]
Syntes det er godt at SMELL satser på andet end Linux, og tror også at det er et smart trick at starte med erhverv - den almindelige hjemmebruger er bare ikke vant til det endnu.
Gravatar #12 - tgr
10. jul. 2007 15:16
#10 Der er flere aspekter i det, men jeg tror det to største faktorer der spiller ind er vane og frygt.

Folk hvis IT-kyndighed stopper efter de normale funktionaliteter i Word er utroligt er vant til at arbejde med det samme skærmbillede altid. Og hvis arbejdet bruger Windows vil Windows også være at foretrække derhjemme, da det ligner det det plejer.

Jeg supporterer dagligt 700 brugere og jeg ser eksempler på ovenstående dagligt. Det er meget få som kender til f.eks. Firefox, selv om browseren faktisk har været omtalt ofte i forskellige medier og vist i reklamer på TV. De bruger Internet Explorer, den virker, hvorfor skifte? Det er så'n logikken virker for dem.

Det er bl.a. her jeg tror frygt for forandring og nye ting holder folk tilbage og hvis de ikke tør Firefox, hvordan skulle de så turde et HELT andet styresystem hvor knapperne sidder et andet sted.

Inde for stat og offentlige institutioner går tankerne for tiden på om at skifte til OpenOffice, for at imødekomme de krav det stilles omkring OOXML og ODF til 1. januar 2008. Det ville være mest logisk at skifte til OpenOffice, da den kan læse begge formater uden addons.

I forvejen står mange med overvejeleser om at opgrader til Office 2007 som kræver en mindst lige så stor omskoling, hvis ikke større, end OpenOffice ville gøre - men alligevel skider cheferne og dem under dem grønne grise fordi de slipper grebet om Microsoft's produkt. Det produkt det kender og har brugt i årevis. Desuden er OpenOffice implementeret i den nye version af Lotus Notes, som også bruges af en stor del af Ministerier og styrelsen, men logikken falder helt væk.

Jeg har ikke engang nævnt hvad det vil spare staten i kroner øre, selv om jeg også ved hvilke gode tilbud de får fra Microsoft på bl.a. Office-pakken.

Nå, tilbage til virkeligheden. Som sagt, vane/tilvænning og frygt for forandring. Hvis der nogensinde skal ske et stort skift til Linux og Open Source, tror jeg det kræver en omvæltning af software brugt hos arbejdsgiveren.
Gravatar #13 - Biosphere
10. jul. 2007 15:20
#10 true
og linux udviklerne gør ikke en fornuftig indsats for at gøre linux til et reelt alternativ. Det er simpelthen ikke brugervenligt nok. De hænger ubehjælpeligt fast i deres command prompt. BlaB
Gravatar #14 - Simm
10. jul. 2007 15:28
#10 "Med mindre man er den typiske windows bruger som er kørt SÅ fast i hvor "start" knappen SKAL sidde, at de mener at Linux er svært at bruge. Det er squ til grin."

"Start"-knappen sidder stort set samme sted i KDE ;-)
Gravatar #15 - Cyrack
10. jul. 2007 15:49
Simm:

... og så er startmenuen er noget mere anvendelig i KDE (sorteret efter program-type i stedet for producent).

Der ud over så er jeg da klar til at investere i Dell udstyr hvis de bare får deres hardware op på sammen niveau som deres nye OS ;-)
Gravatar #16 - Pher
10. jul. 2007 16:06
Hvordan bliver man linux-ingeniør? Civil-ingeniør med en GNU/Linux dell maskine?

Noget der hedder cand.polyt.gnu? :)
Gravatar #17 - arne_v
10. jul. 2007 16:14
#16

Tvivlsom oversættelse.

Engineer på udenbysk er lidt mere bred end ingeniør på dansk.

De mener bare nogle folk der arbejder med Linux på et teknisk niveau.

Og det kan dække over alt fra at skrive drivere til at konstruere
image der skal på maskinerne.
Gravatar #18 - Abekongen
10. jul. 2007 16:56
Det har enorm betydning at en stor spiller på desktop/bærbar segmentet satser så stort, som Dell gør med dette tiltag, på et ellers (nu får jeg sikkert lammeprygl) så marginaliseret desktop OS som Linux. Linux har godtnok bredt sig som ringe i vandet, men at en så mainstream-præget producent satser på nix, vil virkelig sætte skub i sagerne.
Gravatar #19 - Zombie Steve Jobs
10. jul. 2007 17:35
#11: Saa maa hun fanneme snakke med besse istedet for at spille sims. Lur mig om hun ikke kan finde andet paa boksen, der falder i hendes smag. Udover det, saa er det jo ikke *nix udviklerns skyld, at the sims ikke virker. (udover at det egentlig virker, med lidt tricks)
Gravatar #20 - decoder
10. jul. 2007 17:35
Det handler om kritisk masse, hvis Linux opnår 5% af desktop/laptop markedet som Apple har gjort, og det er en tydelig opadgående trend, ja så vil spilproducenterne have en grund til at skrive deres spil i andet end DX10. For at misse 10% af et markede er faktisk en masse penge.

EA Games, Blizzard, ID Software osv. laver ikke spil til Apple (og i ID Softwares tilfælde, Linux) for godhedens skyld. Det handler om kroner og ører. Blizzard og ID Software har så altid skrevet deres game engines cross-platform. F.eks. er der kun 1 programmør hos Blizzard der står for OSX porten af WarCraft 3 og WoW.

Husker i tilbage i 2000. Her på newz.dk skrev de såkaldte selvproklamerede webudvikler eksperter jo også "hvorfor ikke bare skrive til IE, 95+% er jo alligevel IE..".

Men tænker i stadigtvæk det, når Firefox har 15%-50% af markedet nu, afhængig af demografi? Nej vel. Det ville jo være mere end dumt.

Bare rolig, med tiden skal Linux nok få gamesupport, hardware support og alt det andet.

Kan være det tager 1,2,3,4,5,6,7,,8,9,10 år endnu, men det skal nok komme. Lur mig om ikke Lenovo begynder at satse på Linux snart også. IBM har jo flere milliarder dollars investeret i Linux efter hånden, og stort set alt deres enterprise software incl. lotus har jo Linux support nu. Mon ikke de sidder og overvejer hvordan de bedst ruller Linux ud til deres institutionelle/enterprise kunder lige nu?.
Gravatar #21 - MoTTaFuKKa
10. jul. 2007 18:17
#13
Jeg syntes du kigger lidt for snævert på det, der er mange linux-distro's og mange af dem yder et interface der, omend simplere, mere fyldesgørende guider dig igennem en installation af OS'et hvori du kan fravælge unødige komponenter og vælge hvilke du vil bruge som standard.
Du kan installere flere distro's uden at møde en commandprompt!
Ydermere er de grafiske miljøer udstyret med themes der kan få dem til at virke næsten identisk med windows hvis man absolut vil. De kan tilmed opdatere dine programmer live uden at skulle genstarte i de fleste tilfælde, også sikkerhedsopdateringer!
Gravatar #22 - Siggehandf
10. jul. 2007 20:55
Sidste Linux distro jeg havde fingerne var Ubuntu 7.2. Jeg var virkeligt imponeret over det. Helt seriøst, at have hele styresystemet boot up på CD så det er nær 100% funktionelt er da innovation og så bare et simpelt click på skrivebordet og så går det igang med at installere sig selv. Men man bare kan surfe vidre på sin boot CD mens det sker.

Glæder mig virkelig til at jeg får tid igen til at lege med det. Det er så tæt på at kunne klare mine PC behov, bare lige lidt mere støtte fra diverse software firmaer.
Gravatar #23 - Simm
10. jul. 2007 21:12
Siggehandf:
Glæder mig virkelig til at jeg får tid igen til at lege med det. Det er så tæt på at kunne klare mine PC behov, bare lige lidt mere støtte fra diverse software firmaer.

Der rammer du hovedet på sømmet. Nu tager jeg udgangspunkt i mine egne behov: jeg har leget meget med Linux, og synes efterhånden det ser fornuftigt ud - i hvertfald hvis jeg er privat-Simm og ikke firma-Simm. Havde jeg udelukkende været programmør, så havde der været rigelig med værktøjer, men nu er jeg også grafiker med hang til Adobes programmer som er noget nær industristandard.

Men findes Adobes programmer på Linux? Nej. Findes der seriøse alternativer? Nej. Det tætteste der kommer Photoshop, Illustrator og InDesign er Gimp, InkScape og Scribus. De er sikkert fine til hobbybrug, men der mangler en del for at de også skal være gode at bruge til erhvervsmæssig brug. Jo jeg har brugt Wine, men det er ikke garant for at Adobe-programmerne virker.

Men jeg håber da at det skridt Dell tager her, kan medvirke til at få firmaer som Adobe til at tage Linux seriøst.
Gravatar #24 - procrastinator
10. jul. 2007 22:30
Man har vel altid kunne bestille en Dell uden OS?

Nej, det er lige præcis det man ikke har kunnet, i hvert fald ikke bærbare. Faktisk har man indtil nu nærmest ikke kunnet købe nogen bærbare uden at skulle betale Microsoft-tax. Så derfor er det her et _kæmpe_ skridt i den rigtige retning, og jeg kan i hvert fald ikke få armene ned...

I øvrigt skal I også lige smutte ind på Dell IdeaStorm og stemme på Firefox, OpenOffice, Trackpoint-mus og andre gode sager på Dell-computerne.
Gravatar #25 - Deternal
10. jul. 2007 23:06
uhh, ville være nice hvis trackpoint kom igen.
Savner dem ihvertfald på Toshiba's bærbare.
Gravatar #26 - flywheel
11. jul. 2007 01:52
#11 Mens det er således at alt er fryd og gammen med en Windows-dreven maskine ?

Gu er det heller not - grandpa Jensen, som du nok så ledladende betegner de fleste folk, er lige så meget på herrens mark hvis det er en Windows dreven maskine og det bliver nødvendigt at åbne motorhjelmen.
Gravatar #27 - tux-anden
11. jul. 2007 07:05
#22
Den distro du siger at du har prøvet, har aldrig eksisteret og vil aldrig eksistere... Fordi der ikke findes mere end 12 måneder i et år. (7.04 kom i april 2007).
Anyway...
Syntes det er dejligt at dell vil levere med linux, uanset hvilken distro. Og er man utilfreds med den distro dell leverer, kan man jo altid købe en med windows, og så få pengene tilbage...
Gravatar #28 - tux-anden
11. jul. 2007 07:10
#25
Yeahh... Havde en Ibm en gang for nogle år siden...
Trackpoint er sgu cool nok. Kan godt lide det.
Men på den anden side lidt ligeglad om det er touchpad eller ej, rent personligt ville jeg hellere have track-ball.
Gravatar #29 - vevil
11. jul. 2007 07:13
#26.
Det er ikke det der er pointen.
Når du sætter en CD i drevet, så kører den autorun, og grandpa Jensen skal bare trykke på installér. Det kan ALLE finde ud af, hvis de ikke på forhånd har indtaget nægterposisionen.

Jeg ved godt at spil producenterne ikke programmerer til Linux, eller jo - nogen enkelte gør - men det ændrer ikke på det faktum, at man er afhængig af Windows, hvis man skal bruge det software man er vant til.

Grandpa Jensen åbner jo ikke kølerhjelmen på sin PC uanset om det er Linux eller Windows. Virker Windows ikke, så kan han trykke på reset og genstarte, køre en systemgendannelse osv. som er lavet så idiot sikkert at alle der har siddet foran PC´en i bare 10 minutter kan finde ud af.

Det er der Linux´s svaghed er. Det er da blevet bedre, har da selv kørt Ubuntu, så det går derhenad, men hvis man, som også tidligere nævnt, skal bruge de über professionelle programmer, som Adobe, Macromedia (det er det samme i dag, i know :)), osv. osv. Så er der bare ikke noget alternativ til windows endnu (måske Mac).

Man skal ind og ha´ fat om roden af producenterne, og få dem til at lave deres software til, for jeg kan på den anden side heller ikke forstå at Linux skal laves til at køre Windows programmer.
Jeg ved det rykker ved hele Linux konceptet, men de er nød til at lave en ordentlig markedsføring, og sætte deres produkter på butikshylden før det er attraktivt for software producenterne.

Der er ingen bonus, kun dobbelt arbejde - ydermere burde de udgive programmer og spil, der er kompatibelt med både Windows, Mac og Linux, så man heller ikke skal ud og købe 2 udgaver af noget man skal bruge på 2 forskellige maskiner.
Gravatar #30 - tux-anden
11. jul. 2007 07:14
#23
Eller måske sætter adobe lidt gang i crossover-linux, for at få dine favoritter til at køre bedre igennem crossover...
Tror ikke du skal forvente en native port, i de næste par år.
Gravatar #31 - tux-anden
11. jul. 2007 07:20
#29
Well... Jeg dual-booter, så jeg kan vælge det bedste os til opgaven (eller program der kører native om man vil)...
Fik jo min pavillion med windows-tax, og tænkte, hvorfor fanden jeg egentlig skulle nøjes med kun et styresystem når licensnøglen nu alligevel var der.
Havde alligevel ikke betalt mere end 4556 med levering og det hele, for en hp-pavillion 6101ea (smelleron 1.6 80-gig hdd, 1-gig ram og intel-gma.)
Gravatar #32 - Staeren
11. jul. 2007 14:31
Det er da glimrende, at man kan vælge hvilket OS man vil have. Personligt kan jeg aldrig forstå, hvorfor noget almindeligt menneske nogensinde skulle vælge Linux til deres desktop computer... Linux har endnu en utroligt lang vej foran sig, hvis det nogensinde skal kunne appellere til en større del af markedet.

Jeg arbejder dagligt ved op til flere forskellige Linux computere, og det er Windows underlegent på så utroligt mange punkter. Linux har da den fordel, at man nemt kan tilpasse det med genveje og utroligt smarte funktioner - forudsat man har nogen der har forstand på det. Jeg gør dagligt brug af flere af dem, men det er på intet tidspunkt noget, som jeg ikke hellere end gerne ville bytte, for at arbejde i Windows i stedet.

Så godt som alle jeg kender, der arbejder på Linux siger, at de også hellere ville foretrække Windows - fordi de får langt mere arbejde fra hænderne. Især fordi at de applikationer vi bruger hænger utroligt ofte under Linux, og de crasher konstant.

Vi bruger forresten SuSE 10.1 med KDE 3.5, hvis der var nogen, som undrer sig over hvad jeg basher.
Gravatar #33 - Staeren
11. jul. 2007 14:35
Forresten, hvorfor fanden vil Linux fanatikerne have, at Linux bliver mere udbredt? Hvis flere og flere begynder at bruger Linux, så kommer der vel også langt flere former for spyware/malware, som går efter Linux?

Så bed os da hellere om at holde os væk :P
Gravatar #34 - tux-anden
11. jul. 2007 16:39
#33
Personligt ønsker jeg ikke at linux får større andel af markedet, end de der 5 til 6 procent.
For så koncentrerer bad-guy's sig jo mere om OsX før linux.
Omvendt ville jeg gerne se at mange, ja rigtig mange begynder at tage linux til sig, som sekundært os.

Men måske bare min drøm, jeg ville da ikke have noget imod en mac, udover min kære hp-laptop.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login