mboost-dp1

CSC

Danske revisorer skal undersøge CSC

- Via EPN.dk - , indsendt af thimon

I kølvandet på oplysningerne om, at den amerikanske it-virksomhed CSC har opdaget regnskabsrod i sin danske afdeling, blev der iværksat en undersøgelse.

Ifølge oplysninger, som Computerworld er kommet frem til, bliver det ikke selskabets sædvanlige revisorer, der skal gennemgå regnskabet, men derimod et uvildigt selskab.

Det er ikke oplyst, hvilket selskab, der bliver tale om, men de får til opgave at finde ud af, hvordan store millionbeløb er bogført forkert.

Hos CSC i USA oplyser man, at der er tale om beløb, som samlet løber op i 430 millioner kroner, hvilket har fået det amerikanske børstilsyn til at gå ind i sagen og starte sin egen undersøgelse.

Læs også: CSC Danmark mistænkt for regnskabsrod





Gå til bund
Gravatar #1 - nielsbrinch
3. apr. 2011 04:28
KPMG vil være et godt valg, så bliver der ikke stillet dumme spørgsmål såsom "hvor kommer pengene egentligt fra?" og den slags sludder.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login