mboost-dp1

Copenhagen Suborbitals

Dansk rumraket sendes op fredag

- Via TV 2 Nyhederne - , redigeret af OnkelDunkel , indsendt af BlackFalcon

Sidste år forsøgte danske amatørraketbyggere at opsende deres raket HEAT-1X fra en flydende opsendelsesrampe kaldet Sputnik, men opsendelsen mislykkedes, da en ventil til det flydende brændstof frøs fast.

Nu gør de så forsøget igen, denne gang med en forbedret raket og opsendelsesplatform. TV2 vil dække forsøget nøje, hvorfor man vil kunne følge begivenheden live, der efter planen løber af stablen fredag hvis vejret holder. Målet er at få raketten HEAT-1X 16 km op.

Skulle opsendelsen mislykkes fredag, kan der gøres forsøg både lørdag og søndag, men derefter lukkes det opsendelsesvindue raketbyggerne har fået tildelt.

Der er en række frivillige raketbyggere, der har samlet sig under gruppen Copenhagen Suborbitals, der står bag opsendelsen. Flere oplysninger omkring opsendelsen kan læses på deres hjemmeside.





Gå til bund
Gravatar #1 - zymes
2. jun. 2011 14:32
Sidste gang gik det galt pga. fejl med en føntørrer.. Håber de har en generator med denne gang :o)
Gravatar #2 - grok
2. jun. 2011 14:39
Net_Srak (0) skrev:
Målet er at få raketten HEAT-1X 100km op og dermed ud i rummet.

Nej Raketten har ikke brændstof nok til at nå i rummet. Den kan højest nå ca 16 Km op, men hvis de bare når et par Km op er de mere end glade.

zymes (1) skrev:
Sidste gang gik det galt pga. fejl med en føntørrer.. Håber de har en generator med denne gang :o)

Nej Omtalte føntørrer skulle holde en aktuator varm, og det var ikke den der var problemet. Ventilen den skulle åbne var fugtig og frøs dermed fast. Den kan og skal ikke holdes varm. Den er i direkte kontakt med flydende ilt og dermed mere end minus 180 grader, eller 90 Kelvin.
Gravatar #3 - zymes
2. jun. 2011 14:44
#2
Det er ellers hva jeg læste på tv2 (Edit: Dermed ikke sagt jeg har ret, tv2 er vel næsten kendt for ikke at have helt styr på det).
Tv2 Nyheder skrev:
Føntørrer manglede strøm
Kristian von Bengtson og Peter Madsen står bag raketprojektet. De to amatører har i flere år gået med drømmen om at sende en raket ud i rummet. Sidste år mislykkedes deres forsøg, da en føntørrer manglede strøm.

Den skulle have holdt en ventil til det flydende brændstof frostfri. Men det gjorde den altså ikke, og derfor blev opsendelsen en fuser.
Gravatar #4 - grok
2. jun. 2011 14:56
zymes (3) skrev:
Det er ellers hva jeg læste på tv2

Yep, og det har også været på EB, Politikken m.fl. Det bliver det ikke mere rigtigt af. Føntørreren er en god historie, derfor bliver den gentaget hver eneste gang en journalist vil skrive om projektet. Hvis du vil have korrekt information er der kun 2 kilder. CS hjemmeside og deres blog på http://ing.dk/blogs/rumfartpaadenandenmaade. Peter Madsen har lavet et blog indlæg om alle de fejl informationer journalisterne spreder om projektet.
Gravatar #5 - lysseslukker
2. jun. 2011 15:44
#4
lige præcis. Ingeniøren er et meget bedre sted at følge med, og de har lige nu en mand over for at følge med i klargøringen af raketten, til dem der gerne ville vide mere
Gravatar #6 - Mort
2. jun. 2011 16:56
Jeg synes lidt gassen gik af "raketten" sidste år, da alle ventede spændt på at nu skulle den første danske rumraket skydes i vejret... og så blev det en fuser. Ikke nok med at det blev en fuser, men det blev udsat et helt år, fordi sommerferien var overstået for dem der var på projektet.
Gravatar #7 - maasha
2. jun. 2011 17:18
Maa jeg anbefalde foelgende mht at vaere kritisk over for pressen:

http://ing.dk/artikel/119708-i-de-kommende-dage-va...
Gravatar #8 - Alrekr
2. jun. 2011 19:20
#6: De to bag snakkede om 50/50 for at det lykkedes.

#1: De bruger effektmodstande til at holde aktuatoren fra at fryse. De kan sparke en del watt ud.
Gravatar #9 - lysseslukker
2. jun. 2011 19:30
#8
faktisk bruger den mindre watt end hårtøren sidste år. Det de har gjort i år for at forhindre den i at fryse, er at de har renset ventilen bedre end sidst år. Problemet var jo at der sad lidt vand i den, fra en af de test de havde haft, og når det så kommer i kontakt med flydende ilt, så er det lige som kontakt lim
Gravatar #10 - Alrekr
2. jun. 2011 19:55
#9: Til gengæld er der ikke lige så mange spildwatt ved en effektmostand. Der er trods alt ikke en blæser som skal aktiveres :)
Gravatar #11 - MiniatureZeus
2. jun. 2011 20:27
FYI så er ETA 15.00
Gravatar #12 - trylleklovn
2. jun. 2011 20:30
Og der er en sammensætning af hvor man kan følge med her

http://maylaunch.dotsquare.dk/

Hvor der bl.a. i dag var livestream af vhf fra test af diverse ting derude.
Gravatar #13 - skipperskip
2. jun. 2011 23:17
MiniatureZeus (11) skrev:
FYI så er ETA 15.00


ETA estimated time of arrival...
Jeg troede at den skulle afsted og ikke ankomme.

De fyrer af når de er klar. kl 15 er et ønske, men de har ikke en nedtælling til kl 15.
Gravatar #14 - praktikant muffe AKA pewbe
3. jun. 2011 00:11
skipperskip (13) skrev:
ETA estimated time of arrival...
Jeg troede at den skulle afsted og ikke ankomme.

De fyrer af når de er klar. kl 15 er et ønske, men de har ikke en nedtælling til kl 15.

Estimated Time of Affyring? :P
Gravatar #15 - Alrekr
3. jun. 2011 00:21
pewbe (14) skrev:
skipperskip (13) skrev:
ETA estimated time of arrival...
Jeg troede at den skulle afsted og ikke ankomme.

De fyrer af når de er klar. kl 15 er et ønske, men de har ikke en nedtælling til kl 15.

Estimated Time of Affyring? :P


Lad os gøre den helt dansk:

Estimeret Tidspunkt for Affyring :)
Gravatar #16 - martin73
3. jun. 2011 05:24
#2
normalt retter jeg ikke på folk, men her vil jeg lige "gøre" en troll på dig.

den gereralle holdning omkring tempereturer er at hvis noget er koldere , er temperaturen lavere.

Jeg er ikke imponeret over at noget er mere end -180 grader, det gælder faktisk for langt de meste af alt matriale på jorden.

martin
Gravatar #17 - Nucifer
3. jun. 2011 06:57
Alrekr (15) skrev:
pewbe (14) skrev:
skipperskip (13) skrev:
ETA estimated time of arrival...
Jeg troede at den skulle afsted og ikke ankomme.

De fyrer af når de er klar. kl 15 er et ønske, men de har ikke en nedtælling til kl 15.

Estimated Time of Affyring? :P


Lad os gøre den helt dansk:

Estimeret Tidspunkt for Affyring :)


Ja, nu er det jo ikke pissevigtigt for det, som nyheden handler om, men det er vel udtrykket ETD: Estimated Time of Departure, der ledes efter?

Og som #2 påpeger, så er mængden af brændstof i raketten med vilje begrænset. Nu er det jo en test, så raketten skal helst ikke kunne nå beboede områder med væsentlige mængder overskydende brændstof. Så nej, den kommer ikke ud i rummet. Men hvis den opfører sig efter planen på det stykke, den når at komme op, så kan rummet nås ved bare at hælde mere brændstof på den.
Gravatar #18 - Alrekr
3. jun. 2011 11:47
martin73 (16) skrev:
den gereralle holdning omkring tempereturer er at hvis noget er koldere , er temperaturen lavere.


Måske for den generelle befolkning, men indenfor videnskab (og rumforskning ;) ) er 'mere end -180 grader' det samme som at øge den numeriske værdi. Abs(-190)>Abs(-180)>Abs(-170).
Gravatar #19 - Mort
3. jun. 2011 15:19
Alrekr (18) skrev:
Måske for den generelle befolkning, men indenfor videnskab (og rumforskning ;) ) er 'mere end -180 grader' det samme som at øge den numeriske værdi. Abs(-190)>Abs(-180)>Abs(-170).


Har du en kilde til det ?

Jeg har aldrig hørt "lavere" omtalt som "mere", når vi snakker negative temperaturer.
Gravatar #20 - trylleklovn
3. jun. 2011 15:32
Video her:
Gravatar #21 - Alrekr
3. jun. 2011 15:54
Mort (19) skrev:
Har du en kilde til det ?

Jeg har aldrig hørt "lavere" omtalt som "mere", når vi snakker negative temperaturer.


Ikke andet end at det er min erfaring på SDU.
Gravatar #22 - danielklejnstrup
4. jun. 2011 13:31
Mort (19) skrev:
Har du en kilde til det ?

Jeg har aldrig hørt "lavere" omtalt som "mere", når vi snakker negative temperaturer.


Nej, jeg synes også det virker lidt omvendt, i mit hoved.

...og dermed mere end minus 180 grader, eller 90 Kelvin.


Det er er i hvert fald ikke "mere end 90 grader Kelvin", der menes.

Det er lidt underligt at forestille sig en negativ mængde, men hvis jeg skylder -150kr væk, skylder jeg så mere eller mindre væk, hvis beløbet var -200kr?

Umiddelbart ville jeg da påstå at jeg skylder mindre væk, da jeg jo egentlig har en fordring på 50kr yderligere.

Men vi er vist ude i noget ordkløveri :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login