mboost-dp1
Max Planck Institute
Det lyder umiddelbart som nano-BS. Men det er også i høj kurs nu om dage.
Den mest optimale måde at indfange sollys på er vel en flade. Det er korrekt at "nanoflager" har større overfladeareal per volumen, men em-stråler opfanges ikke på overfladen, de absorberes af materialet.
Det lyder meget som endnu en opstartsvirksomhed hvis eneste produkt er hype solgt til investorer.
Den mest optimale måde at indfange sollys på er vel en flade. Det er korrekt at "nanoflager" har større overfladeareal per volumen, men em-stråler opfanges ikke på overfladen, de absorberes af materialet.
Det lyder meget som endnu en opstartsvirksomhed hvis eneste produkt er hype solgt til investorer.
Flagerne er uendeligt små. Til gengæld kan der være milliarder af dem på bare en kvadratcentimeter, hvilket betyder at de tilsammen danner et kæmpestort areal, som sollyset kan indfanges på.
Ja det er jo fint, men hvad så med folks helbred? Hvis disse "uendeligt små" partikler findes i milliardvis per kvadratcentimeter, så vil jeg da næsten påstå at de kan flyve ned gennem sprækkerne og ind til folks stuer i de huse de er installeret på og give alvorlige følger med ødelagte lunger osv.
#4 Hvad skal andre læsere lægge i din vurdering af det lyder som "nano-BS"? Følger du området? Læser du nanotek på DTU? Arbejder du med det? Hvad med at skrive hvad du lægger til grund for den betragtning?
Den mest "optimale" måde at indfange lys på, er et åbent spørgsmål. Den maksimale eksponering per kvadratcentimeter opnår man med et plan vinkelret på stråleretningen. Det er to forskellige spørgsmål.
Problemet er ikke at opnå den mest intensive stråling på en overflade, men rent faktisk at forhindre strålingen i at reflektere bort igen, spildt. Med nano-flagerne er ideen *måske* at maksimere eksponeringen ved at genbruge det reflekterede lys så mange gange som muligt inden det undslipper cellen.
#6 Vand består af nanopartikler, knækbrød består af nanopartikler. At en teknologi er "nano-" betyder kun at man i produktionen manipulerer størrelser som er mindre end 100 nanometer. Er du bange for at indånde dele af din computers cpu? Hvorfor (/ikke)?
Den mest "optimale" måde at indfange lys på, er et åbent spørgsmål. Den maksimale eksponering per kvadratcentimeter opnår man med et plan vinkelret på stråleretningen. Det er to forskellige spørgsmål.
Problemet er ikke at opnå den mest intensive stråling på en overflade, men rent faktisk at forhindre strålingen i at reflektere bort igen, spildt. Med nano-flagerne er ideen *måske* at maksimere eksponeringen ved at genbruge det reflekterede lys så mange gange som muligt inden det undslipper cellen.
#6 Vand består af nanopartikler, knækbrød består af nanopartikler. At en teknologi er "nano-" betyder kun at man i produktionen manipulerer størrelser som er mindre end 100 nanometer. Er du bange for at indånde dele af din computers cpu? Hvorfor (/ikke)?
Flagerne er uendeligt små. Til gengæld kan der være milliarder af dem
hvis vi er kommet helt ned i de størrelser, hvorfor hedder overskriften så noget med "nanoteknologi" ...
jeg er godt klar over at ting på nogen få nanometer, er meget små .. men de er da ikke uendeligt små.
desuden ville der også kunne være uendeligt mange af dem og ikke bare "milliarder af dem" hvis de var "uendeligt små"
Er der nogen som tør give et bud på hvad en m^3 i givet fald, under optimale forhold, ville kunne levere i strøm?
#7, tak. Er også ret træt af at høre på folk udtale sig om noget de ikke har forstand på. Manden der arbejder på dette projekt, har vel nok også overvejet den simple geometriske problemstilling og fundet ud af at der var mere at tage højde for end som så.
#10 Der vil jeg til gengæld give #9 ret. Inaktive stoffer kan sagtens blive skadelige for kroppen hvis partikelstørrelsen bliver lille nok. Jeg læste en artikel hvor nogle mus var blevet fodret med carbon nanotubes. Flere af musene fik kræft og døde af det. Disse nanorør er ellers ikke særligt reaktive, så forfatterne gættede på at de var trængt ind i forskellige porre hvor de obstruede forskelllige funktioner.
Min pointe er at der vides meget lidt om skadeligheden af nanopartikler, og at det altså ikke kun er et emne der er blevet kørt op.
#10 Der vil jeg til gengæld give #9 ret. Inaktive stoffer kan sagtens blive skadelige for kroppen hvis partikelstørrelsen bliver lille nok. Jeg læste en artikel hvor nogle mus var blevet fodret med carbon nanotubes. Flere af musene fik kræft og døde af det. Disse nanorør er ellers ikke særligt reaktive, så forfatterne gættede på at de var trængt ind i forskellige porre hvor de obstruede forskelllige funktioner.
Min pointe er at der vides meget lidt om skadeligheden af nanopartikler, og at det altså ikke kun er et emne der er blevet kørt op.
#8 - Selvfølgelig er partiklerne ikke uendeligt små. Det er bare retorik.
Til gengæld er partikelstørrelsen sikkert i nanometer skala, og jeg vil vædde på at forskerne bruger viden fra både fysik og kemi. Da vi har valgt at definere nanoteknologi nogen lunde efter de kriterier, kan de med rette tillade sig at lægge sig ind under den forskningskategori.
Til gengæld er partikelstørrelsen sikkert i nanometer skala, og jeg vil vædde på at forskerne bruger viden fra både fysik og kemi. Da vi har valgt at definere nanoteknologi nogen lunde efter de kriterier, kan de med rette tillade sig at lægge sig ind under den forskningskategori.
#7 Min baggrund er ubetydelig for min bemærkning, jeg har frembragt en konklusion eller teknisk påstand, der kræver dokumentation, kun min egen subjektive spekulationer.
Det jeg lægger til grund for mine spekulationer er pure formuleringe af denne "nyhed" jeg har endnu ikke fundet frem til hvad det "nye" i denne nyhed er, udover at de lægger op til at man "måske" ved at bruge noget "nano" kan forbedre solceller med "måske det dobbelte??".
Der ligger en masse overfladisk reklame gøjl i det. og det er ikke direkte lagt frem hvad de egenligt vil (Teknisk, ikke overfladisk). Som du selv siger det, så nanopartikler ikke noget specielt i sig selv, og solcelleindustrien har da også i mange år nu testet og udviklet celler der benytter sig af strukturering på nanoscalaen i forsøg på at forbedre effektiviteten.
#13 Hvad har nanoteknologi med kemi at gøre? I ethvert område hvor kemikere anvender nanoteknologi anvender de fysik.
Det jeg lægger til grund for mine spekulationer er pure formuleringe af denne "nyhed" jeg har endnu ikke fundet frem til hvad det "nye" i denne nyhed er, udover at de lægger op til at man "måske" ved at bruge noget "nano" kan forbedre solceller med "måske det dobbelte??".
Der ligger en masse overfladisk reklame gøjl i det. og det er ikke direkte lagt frem hvad de egenligt vil (Teknisk, ikke overfladisk). Som du selv siger det, så nanopartikler ikke noget specielt i sig selv, og solcelleindustrien har da også i mange år nu testet og udviklet celler der benytter sig af strukturering på nanoscalaen i forsøg på at forbedre effektiviteten.
#13 Hvad har nanoteknologi med kemi at gøre? I ethvert område hvor kemikere anvender nanoteknologi anvender de fysik.
#14 - Hvis du læser kilden (eller f.eks. den artikel som du kan finde på ingeniøren.dk ved at søge på nano og solcelle), vil du finde ud af at det her drejer sig om at cellen er opbygget af en nyt materiale.
Jeg ved godt at ordet nano har fået en masse hype omkring sig, men lige præcis i dette tilfælde beskæftiger de sig faktisk med det videnskabsministeriet har defineret som nanoteknologi. Og det er ikke bare en omgang pladder. Der ligger faktisk noget seriøs forskning bag dette.
Jeg ved ikke hvor meget du ved om fysik og kemi, men jeg kan fortælle dig at det er praktisk at vide en del fra begge fag hvis man beskæftiger sig med nanoteknologi. I dette tilfælde vil det sikkert være smart at kende til båndteori fra faststoffysikken, men også smart at kunne gennemskue de fotokemiske egenskaber ved de stoffer man anvender.
Jeg ved godt at ordet nano har fået en masse hype omkring sig, men lige præcis i dette tilfælde beskæftiger de sig faktisk med det videnskabsministeriet har defineret som nanoteknologi. Og det er ikke bare en omgang pladder. Der ligger faktisk noget seriøs forskning bag dette.
Jeg ved ikke hvor meget du ved om fysik og kemi, men jeg kan fortælle dig at det er praktisk at vide en del fra begge fag hvis man beskæftiger sig med nanoteknologi. I dette tilfælde vil det sikkert være smart at kende til båndteori fra faststoffysikken, men også smart at kunne gennemskue de fotokemiske egenskaber ved de stoffer man anvender.
Både i fysik og kemi anvendes der nanoteknologi. I kemien består det i når man studerer eller forsker noget på et mikroniveau. 14# til dig har jeg kun at sige at det ville være rart hvis folk havde en mere positiv indgangsvinkel til den nye forskning der dukker op rundt omkring. en person som dig er netop dem der skaber alle disse overvejede hypotese om hvor "farlig" ny teknologi er! hvis det er din subjektive mening, så fred være med det. men nogengange er det sundt at kigge objektivt på sagen inden man mugger over andre tjener penge som man selv gerne ville have tjent, men bare ikke har taget springet fordi man bruger sin tid på at nedtale ny forskning der kan føre til ekstrem billig energi. MIN subjektive mening.
#15 og hvordan konstatere man fotokemiske processer? Man udregner dem.... ved brug af..... fysik.
Der er ikke noget der heder teoretisk kemi, fordi teoretisk kemi ER fysik.
Og jeg har skam læst i artiklerne, og det eneste nye i dette "nye" materiale er vist brandet.
#16 Jeg arbejder til dagligt med nanoteknologi... Jeg er ikke en af dem der snakker om farlige nanopartikler. Jeg er dog én af dem der finder det skadeligt for industrien når folk forsøger at sælge sne for milliarder ved at brande det som nanokrystalinske hyperstrukturer. Derfor er jeg også hurtigt ude når resultater fra forskningsverden bliver præsenteret pakket ind med en guldsløjfe i stedet for de typiske hårde fakta og realle forsøgsresultater.
Derudover, så ER nanoteknologi en fællesbetegnelse for de cleenroom technologier der tillader strukturering på nanometer scala. Når kemikere bruger nanoteknologi som et brand på det de laver fordi de molekylærstrukturer de studere er på nanometerscala er det bare forsøg på at ride på bølgen af den succes der har været inden for nanoteknologien.
Det er ikke så svært egenligt. Nanoteknologien er den naturlige forlængelse af microteknologien. Alt det andet pjat er bare kemi og fysik i deres respektive områder.
Der er ikke noget der heder teoretisk kemi, fordi teoretisk kemi ER fysik.
Og jeg har skam læst i artiklerne, og det eneste nye i dette "nye" materiale er vist brandet.
#16 Jeg arbejder til dagligt med nanoteknologi... Jeg er ikke en af dem der snakker om farlige nanopartikler. Jeg er dog én af dem der finder det skadeligt for industrien når folk forsøger at sælge sne for milliarder ved at brande det som nanokrystalinske hyperstrukturer. Derfor er jeg også hurtigt ude når resultater fra forskningsverden bliver præsenteret pakket ind med en guldsløjfe i stedet for de typiske hårde fakta og realle forsøgsresultater.
Derudover, så ER nanoteknologi en fællesbetegnelse for de cleenroom technologier der tillader strukturering på nanometer scala. Når kemikere bruger nanoteknologi som et brand på det de laver fordi de molekylærstrukturer de studere er på nanometerscala er det bare forsøg på at ride på bølgen af den succes der har været inden for nanoteknologien.
Det er ikke så svært egenligt. Nanoteknologien er den naturlige forlængelse af microteknologien. Alt det andet pjat er bare kemi og fysik i deres respektive områder.
#19
Sikke noget fordrukkent sludder. Bare fordi en naturvidenskabelig gren kan reduceres til en anden betyder det ikke at den ikke findes. "Der findes ikke teoretisk biologi, for det ER matematik og kemi, der findes ikke teoretisk kemi for det ER fysik". :rolleyes:
Der er ikke noget der heder teoretisk kemi
Sikke noget fordrukkent sludder. Bare fordi en naturvidenskabelig gren kan reduceres til en anden betyder det ikke at den ikke findes. "Der findes ikke teoretisk biologi, for det ER matematik og kemi, der findes ikke teoretisk kemi for det ER fysik". :rolleyes:
#19 ja.. men det er i det KEMISKE fag. der er fysik i ALLE naturvidenskabslige fag, jeg tror det har noget at gøre med at vi i Danmark er indbefattet af noget der heder en fysisk realitet. medmindre du kommer ind på kvante teori så er der selvfølig noget i den fysiske verden der gør at der skal fysisk viden ind over ens givne naturvidenskabs forskning.
#19 Det lyder som om du ved mere om marketing end naturvidenskab.
Man kan sagtens argumentere for at kemi fundamentalt set er fysik, men der findes nu stadig en ret respekteret gren af videnskaben der er kendt som kemi. Herunder hører også teoretiske studier. (Der udbydes for eksempel massere af kurser i teoretisk kemi på Københavns universitet. Jeg har selv fulgt nogle af dem.)
Og du har vist ikke læst artiklen grundigt nok, for disse nanoflakes (ja, jeg ved godt at det lyder poppet af helvedes til) ER faktisk en ny type struktur som forskerne på Nano Science centeret har udviklet eller stødt på om man vil. Det er ikke bare en sludder for en sladder.
Man kan sagtens argumentere for at kemi fundamentalt set er fysik, men der findes nu stadig en ret respekteret gren af videnskaben der er kendt som kemi. Herunder hører også teoretiske studier. (Der udbydes for eksempel massere af kurser i teoretisk kemi på Københavns universitet. Jeg har selv fulgt nogle af dem.)
Og du har vist ikke læst artiklen grundigt nok, for disse nanoflakes (ja, jeg ved godt at det lyder poppet af helvedes til) ER faktisk en ny type struktur som forskerne på Nano Science centeret har udviklet eller stødt på om man vil. Det er ikke bare en sludder for en sladder.
Og hvis vi endelig skal fortsætte den naturvidenskabelige diskussion, så ER fysik faktisk FILOSOFI, da alle fysiske "love" ikke er endegyldigt sande, men kun approximationer vi anvender for at kunne regne på ting.
Et eksempel med tyngde-"loven" fra onkel wiki:
Læg mærke til ordene Theory og approximation
/on topic
Jeg synes det er genialt hvis har fundet en måde at udnytte solenergi bedre på, da en af grundene til det ikke er så udbredt netop er den dårlige virkningsgrad.
Som artiklen fra Ingeniøren ganske rigtigt påpeger er der langt fra et laboratorieforsøg med et model til et produktionsmodnet produkt.
Men alle opfindelser starter jo gerne som små forsøg, og jeg håber det lykkes for dem.
Et eksempel med tyngde-"loven" fra onkel wiki:
Modern physics describes gravitation using the general theory of relativity, but the much simpler Newton's law of universal gravitation provides an excellent approximation in most cases.
Læg mærke til ordene Theory og approximation
/on topic
Jeg synes det er genialt hvis har fundet en måde at udnytte solenergi bedre på, da en af grundene til det ikke er så udbredt netop er den dårlige virkningsgrad.
Som artiklen fra Ingeniøren ganske rigtigt påpeger er der langt fra et laboratorieforsøg med et model til et produktionsmodnet produkt.
Men alle opfindelser starter jo gerne som små forsøg, og jeg håber det lykkes for dem.
#24
Det er en typisk misforståelse af filosofi som oftes fremføres af folk der ikke har læst de filosoffer de gør grin med.
Det er dybt urimeligt at nedgøre #23's gode argument med henvisning til din egen mangel på forståelse for videnskabsteori.
At intet kan bevises endegyldigt er langt fra det samme som at tvivle på egen eller andres eksistens. Selv den metodiske tvivls grundlægger (Descartes) havde sit eget sind som det eneste sikre holdepunkt for sin rationalistiske erkendelse af verden omkring ham.
I videnskaben havde man for mange år siden en tro på positivismen hvor man tror at kan opservers, erkendes og bevises endegyldigt. Denne holdning deles i moderne tider stortset udelukkende af skabs-videnskabsfolk der ikke har real indsigt i videnskaben (Så som du? :P).
De fleste moderne (natur)videnskabsfolk hælder til Poppers videnskabsteoretiske teorier, som meget kort kan opsumeres til at omhandle falsifikation. Et forsøg er mislykkedes hvis det giver det forventede resultat, da det i så fald ikke udfordrer teorien. Teorier kan nemlig ikke bevises, hvilket jo er hvad #23 så korrekt påpeger. Det klassiske eksempel er udsagnet om at alle svaner er hvide. Du kan bruge resten af dit liv på at rende rundt og "bevise" det ved at indsamle fjer fra svaner og konstatere at de er hvide. Har det bevist noget som helst? Næææ i hvertfald ikke andet end at de svaner du er stødt på er hvide. Forresten har de sorte svaner i Australien.
Poppers kritikkere er talrige, men han er elsket i (natur)videnskabslige kredse da han redder deres troværdighed. Her nævnes ofte Kuhn, som jeg ikke gider redegøre for nu. Der nævnes dog sjældent nogen der påstår at vi alle sammen er tankespin.
Intet kan bevises endegyldigt. I er allesammen bare et produkt af mine vrangforestillinger. Sgu.
Det er en typisk misforståelse af filosofi som oftes fremføres af folk der ikke har læst de filosoffer de gør grin med.
Det er dybt urimeligt at nedgøre #23's gode argument med henvisning til din egen mangel på forståelse for videnskabsteori.
At intet kan bevises endegyldigt er langt fra det samme som at tvivle på egen eller andres eksistens. Selv den metodiske tvivls grundlægger (Descartes) havde sit eget sind som det eneste sikre holdepunkt for sin rationalistiske erkendelse af verden omkring ham.
I videnskaben havde man for mange år siden en tro på positivismen hvor man tror at kan opservers, erkendes og bevises endegyldigt. Denne holdning deles i moderne tider stortset udelukkende af skabs-videnskabsfolk der ikke har real indsigt i videnskaben (Så som du? :P).
De fleste moderne (natur)videnskabsfolk hælder til Poppers videnskabsteoretiske teorier, som meget kort kan opsumeres til at omhandle falsifikation. Et forsøg er mislykkedes hvis det giver det forventede resultat, da det i så fald ikke udfordrer teorien. Teorier kan nemlig ikke bevises, hvilket jo er hvad #23 så korrekt påpeger. Det klassiske eksempel er udsagnet om at alle svaner er hvide. Du kan bruge resten af dit liv på at rende rundt og "bevise" det ved at indsamle fjer fra svaner og konstatere at de er hvide. Har det bevist noget som helst? Næææ i hvertfald ikke andet end at de svaner du er stødt på er hvide. Forresten har de sorte svaner i Australien.
Poppers kritikkere er talrige, men han er elsket i (natur)videnskabslige kredse da han redder deres troværdighed. Her nævnes ofte Kuhn, som jeg ikke gider redegøre for nu. Der nævnes dog sjældent nogen der påstår at vi alle sammen er tankespin.
#25 - Mit indlæg fra før var ment som en spøg. Jeg havde ikke den store interesse i at begive mig ud i en teoretisk diskussion af videnskab (selvom det da er super spændende). Jeg er forholdsvist enig i det #23 skriver og har på ingen måde et behov for at nedgøre det, men jeg syntes måske ikke lige denne diskussion havde brug for den ekstra drejning.
Men nu har vi da fået forklaret falsifikationsprincippet mm. for alle dem der ikke har haft filosofi i gymnasiet. Tak for det. :)
Men nu har vi da fået forklaret falsifikationsprincippet mm. for alle dem der ikke har haft filosofi i gymnasiet. Tak for det. :)
#11 jeg tror det er per m^2 det angives, men spørgsmålet er meget interessant, det seneste jeg har hørt er nemlig at solceller der kan betale sig kun kan anvendes til at forsyne husholdninger med varmt vand og at produktionen af el via solceller er ineffektiv og derfor ikke kan betale sig.
#12 -
Netop dette eksempel skyldes nanotubes enormt lange længde dimension. Kroppen har celler der er beregnet til at fjerne "nanoaffald" fra kroppen. Men lige netop nanotubes er pga. deres store længdedimension for lange til at cellerne kan omslutte dem helt. Jeg kan ikke redegøre for præcis hvordan, men dette bliver et problem da cellen bevæger sig og skader de andre celler med de ender af nanotuben der stikker ud af cellen. Sådan har jeg fået fortalt af en af professorerne på min uddannelse (læser nanoteknologi).
Jeg synes også nyheden lyder temmelig popsmart, men det virker mere som en formulering der er lavet for at de normale borgere skal kigge på den og tænke "nej hvor fedt" end for at tilfredsstille folk der er interesserede i teorien. Dem der vil have teorien bag med burde nok snarere kigge på artiklen i "nature" i stedet for at forholde sig til pressemeddelelsen der skal klargøre markedet på et produkt?
#10 Der vil jeg til gengæld give #9 ret. Inaktive stoffer kan sagtens blive skadelige for kroppen hvis partikelstørrelsen bliver lille nok. Jeg læste en artikel hvor nogle mus var blevet fodret med carbon nanotubes. Flere af musene fik kræft og døde af det. Disse nanorør er ellers ikke særligt reaktive, så forfatterne gættede på at de var trængt ind i forskellige porre hvor de obstruede forskelllige funktioner.
Netop dette eksempel skyldes nanotubes enormt lange længde dimension. Kroppen har celler der er beregnet til at fjerne "nanoaffald" fra kroppen. Men lige netop nanotubes er pga. deres store længdedimension for lange til at cellerne kan omslutte dem helt. Jeg kan ikke redegøre for præcis hvordan, men dette bliver et problem da cellen bevæger sig og skader de andre celler med de ender af nanotuben der stikker ud af cellen. Sådan har jeg fået fortalt af en af professorerne på min uddannelse (læser nanoteknologi).
Jeg synes også nyheden lyder temmelig popsmart, men det virker mere som en formulering der er lavet for at de normale borgere skal kigge på den og tænke "nej hvor fedt" end for at tilfredsstille folk der er interesserede i teorien. Dem der vil have teorien bag med burde nok snarere kigge på artiklen i "nature" i stedet for at forholde sig til pressemeddelelsen der skal klargøre markedet på et produkt?
Men stadig hvad ville virkningsgraden på solcellen komme op på? idag er det meste vel en 10-12 %.
Jeg læste inde på ing.dk :
"»Nanoflakes har potentiale til at kunne omdanne op til 30 procent af solenergien til elektricitet, og det er dobbelt så meget, som man typisk ser i dag,« fortæller Martin Aagesen, der nu sammen med Københavns Universitet og Seed Capital Denmark har stiftet firmaet Sunflakes."
Hvis det virkelige kommer til at virke vil det komme til at betyde at folks syn på solceller vil ændre sig meget. Men jeg tror stadig der er lang vej endnu før det ville kunne komme til at virke..
Jeg læste inde på ing.dk :
"»Nanoflakes har potentiale til at kunne omdanne op til 30 procent af solenergien til elektricitet, og det er dobbelt så meget, som man typisk ser i dag,« fortæller Martin Aagesen, der nu sammen med Københavns Universitet og Seed Capital Denmark har stiftet firmaet Sunflakes."
Hvis det virkelige kommer til at virke vil det komme til at betyde at folks syn på solceller vil ændre sig meget. Men jeg tror stadig der er lang vej endnu før det ville kunne komme til at virke..
#16 « #14 nævner slet ikke farlighed - han påpeger blot, at artiklen ligner noget, der er formuleret af en marketingsafdeling. Det er svært at tage forskningsresultater, som beskrives i vendinger som "uendeligt små", seriøst :)
Ud over det, lyder det underligt, at antallet af flager skulle have nogen relevans - mon ikke, det nærmere er strukturen, der har betydning for disse resultater?
#31 « Hmm, gad vide, hvad downside'en til Boeing-Spectrolabs metoder er - det er ret præcist et år siden, at de kom op på 40,7% efficiency: Terrestrial Solar Cell
Ud over det, lyder det underligt, at antallet af flager skulle have nogen relevans - mon ikke, det nærmere er strukturen, der har betydning for disse resultater?
#31 « Hmm, gad vide, hvad downside'en til Boeing-Spectrolabs metoder er - det er ret præcist et år siden, at de kom op på 40,7% efficiency: Terrestrial Solar Cell
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund