mboost-dp1

Skatteministeriet

Dansk it-virksomhed vinder udbud om første fase af nyt inddrivelsessystem

-

Den danske virksomhed Netcompany har vundet udbuddet om at bygge første fase af det nye system for inddrivelse af offentlige restancer. For skatteminister Karsten Lauritzen er det et vigtigt skridt at investere i it, der virker.

Den investeringsstrategi kan måske også være ganske fornuftig hvis ikke direkte underforstået, når man ser tilbage på EFI-projektet, der ud over spildte udviklingspenge også har medvirket til tab af mange milliarder kroner gennem huller i skattesystemet.

Skatteministeriet tager nu det første skridt på vejen hen mod en ny og effektiv inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige.

Ministeriet har valgt den danske it-virksomhed Netcompany til at udvikle den første fase af det nye it-system efter en udbudsrunde, som blev gennemført i en såkaldt konkurrencepræget dialog. Her beviste Netcompany, at de er i stand til at håndtere de grundlæggende funktioner, der ønskes.

Erfaringerne med det fejlslagne it-system Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) har ført til, at udviklingen af det nye it-system, der skal stå for en automatisk inddrivelse af skyldnernes gæld, sker efter en helt ny fremgangsmåde.

Det nye it-system bliver udviklet i såkaldte ‘releases’, som alle bygger på det standardsystem, som Netcompany nu har fået til opgave at udvikle. Første release vil have relativt få og simple funktioner til at inddrive skyldnernes gæld. Det skal sikre, at projektet ikke går hen og bliver lige så komplekst, som EFI viste sig at være. På den måde skal alle basisfunktionerne virke, før man bygger mere komplicerede funktioner på.

Det er planen, at man i løbet af 2017 og 2018 løbende kan føje flere nye og udvidede inddrivelsesmuligheder på it-systemet, inden man efter planen i 2019 skal kunne inddrive gæld fra både nye og gamle skyldnere i systemet.

De næste faser i udbygningen af det nye inddrivelsessystem bliver udbudt til flere leverandører, så man undgår afhængighed til én leverandør.





Gå til bund
Gravatar #1 - T_A
16. sep. 2016 12:24
LOL
Gravatar #2 - Lasse O
16. sep. 2016 12:35
Held og lykke lol! Større konsulentfirmaer fucker alid op i det.. få nu en mindre, mere engageret virksomhed til at klare opgaven, der ikke outsourcer arbejdet til talentløse script kiddies..
Gravatar #3 - Saxov
16. sep. 2016 13:22
Lasse O (2) skrev:
Held og lykke lol! Større konsulentfirmaer fucker alid op i det.. få nu en mindre, mere engageret virksomhed til at klare opgaven, der ikke outsourcer arbejdet til talentløse script kiddies..

Tak, vi skal nu nok få det i mål.

Jeg vel ikke hvorfor du mener at det er bedre med en mindre virksomhed, men jeg kan sige at der nok er en grund til at Netcompany er gået fra ca. 150 ansatte til ca. 800 ansatte, stort set kun gennem organisk vækst på de 9 år jeg har været ansat.

Der ud over kan jeg sige at vi ikke outsourcer arbejde :)
Gravatar #4 - modgaard
16. sep. 2016 15:20
#3 tillykke med ordren. Det glæder vi os til at følge med i :)
Gravatar #5 - arne_v
16. sep. 2016 17:16
Lasse O (2) skrev:
Større konsulentfirmaer fucker alid op i det.. få nu en mindre, mere engageret virksomhed til at klare opgaven, der ikke outsourcer arbejdet til talentløse script kiddies..


Det er normalt at outsource til konsulentvirksomheder.

Det hænder at konsulentvirksomheder outsourcer videre, men det er næppe det normale.

Mener du med "outsourcer arbejdet" i virkeligheden "offshorer arbejdet"?
Gravatar #6 - Chucara
16. sep. 2016 19:22
Endelig fatter det offentlige at man ikke skal sende så store opgaver afsted på én gang. Det har også kun kostet nogle få milliarder at lære.

Er sikker på Netcompany nok skal få mere succes med det end KMD, CSC, et al. (andet er nu også svært). Min tiltro til dem er betragteligt større end til mastodonterne, der hænger fast i gamle dårlige vaner.
Gravatar #7 - Ufomekaniker
16. sep. 2016 19:34
Næste gang jeg laver en fejl i millionklassen eller milliardklassen, skal den da lige runde på Christiansborg og så skubbes ind under gulvtæppet, og jeg har det fint med at blive kritiseret i medierne til det beløb. Hvad er det næste projekt?

Er det uvidne politikere der af og til hyrer hustlere?
Gravatar #8 - gramps2
17. sep. 2016 07:45
Jeg er meget tryg ved, at Skat vil udbyde hele EFI i mindre bidder. Færre penge er ude at svømme ad gangen, så der er mindre at tabe hvis en leverandør ikke kan levere. Det hele, planlagte system bliver ikke nødvendigvis leveret hurtigere, men delene/releases kommer til at virke tidligere.

Og ved at konkurrere ved hvert skridt undervejs kan Skat hele tiden forhandle sig til den bedste handel.

I øvrigt må Netcompany have en enorm tiltro til sig selv - så vidt jeg lige kan se på LinkedIn, så har de ansat en 70 stykker i august og september tilsammen. Ca. 10 % ekstra på to måneder - de må have noget i støbeskeen.
Gravatar #9 - Saxov
19. sep. 2016 05:27
gramps2 (8) skrev:
I øvrigt må Netcompany have en enorm tiltro til sig selv - så vidt jeg lige kan se på LinkedIn, så har de ansat en 70 stykker i august og september tilsammen. Ca. 10 % ekstra på to måneder - de må have noget i støbeskeen.

Det er rigtigt, mener at tallet for vækst i ansatte ligger på ca 70 for de to måneder, men aug/sep er også højsæsonen for opstart af nye medarbejdere. Mener vi netto har ansat omkring 110 mand i år.

Men det går godt for firmaet, og vi bliver ved med både at vinde spændende kontrakter, og levere projekter til tiden og prisen.
Gravatar #10 - Montago.NET
19. sep. 2016 14:25
Jeg forstår ikke hvorfor SKAT ikke bare opretter deres egen udviklingsafdeling..

hvis de kan smide den ene milliard i lokummet efter den anden, så har de også råd til at hyre 50 folk til at sidde og kode.

Koden skal med garanti også vedligeholdes og med tiden fornyes, så det jo ikke fordi SKAT nogensinde slipper for at have udgifter til udvikling.

Og netop ved at have inhouse udviklere, som kender domænet 110%, så kan de også komme med forslag til forbedringer + de engagere sig for deres produkt meget mere.
Gravatar #11 - arne_v
19. sep. 2016 16:18
#10

Det er naturligvis en mulighed.

Og muligheden for ansvarsfraskrivelse ved at hyre et konsulent firma er ikke en god grund til ikke at gøre det.

Men der er også bedre grunde:
* behovet for IT resourcer vil svinge over tid - det gør konsulenter atrraktive i forhold til fastansatte
* at designe nye systemer (rigtigt!) kræver specialist viden som det kan være svært for hver enkelt offentlig institution at skaffe, og behovet for den ekspertise vil svinge endnu mere over tid end den generelle resource efterspørgsel
Gravatar #12 - arne_v
19. sep. 2016 16:27
#0

Det virker som om Skat griber det rigtigt fornuftigt an. Og oven i købet er rimeligt hurtige.

Overraskende. Baseret på tidligere erfaringer.

Det lugter af at der er blevet bragt ekspertise (rigtig ekspertise!) ind. Jeg spekulerer på om de har haft nogle udenlandske konsulenter fra BCG, McKinsey eller tilsvarende inde.
Gravatar #13 - michaelsc
21. sep. 2016 06:12
#12

De har fået hjælp af Accenture jf. http://www.skm.dk/aktuelt/nyheder/2015/februar/kon...

Tillykke til Netcompany!

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login