Dansk forskning i nanotråde kan give bedre elektronik

Hvorfor er det lige at nanotråde kan give bedre elektronik?
Mangler der ikke lige lidt forklarende tekst?

Forklaringen er:

Nyheden skrev:

Elektronik laves i dag allerede i nanoskala, men i fremtiden vil størrelserne blive endnu mindre, og her vil nanotråde spille en vigtig rolle.

Mindre er lig med mere elektronik per arealenhed er lig med bedre elektronik.

Nevermind. Rate me irrelevant.

Sad og tænkte: "Hvad faen er tidsopløst røntgenstråling?", så jeg checkede kilden som så skriver det samme vås. Røntgenstråling bruges i mange sammenhæng til både eksperimentel fysik og -kemi, men strålingen i sig selv er ikke en "metode". Røntgendiffraktion, -flourescensspektroskopi el. eksempelvis XPS er metoder, der alle benytter røntgenstråler.

Et hurtigt kig på forskernes artikel giver svaret: Der er tale om ganske almindelig røntgendiffraktion, hvor man blot tager flere diffraktogrammer, så man har en tidsafhængighed med.

Talentløst skrevet af Videnskab.dk

[/rant]

Rettelse: Det er endog én fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, der har skrevet artiklen på Videnskab.dk. Suk.

Alle og enhver ved da at dansk forskning ikke kan bruges til noget. Det skal udvikles i Japan eller USA.

#4 Sad og tænkte det netop samme :) mange tak for svaret!

Tidsopløsning:

Omhandler hvilken "opløsning" i tid "billederne" er taget med. Svarer til lukkertiden på et kamera.

Når man taler om det, som de gør her må det antages at være med en helt vanvittig opløsning - altså en lukkertid på få picosekunder.

Dansk forskning:
Kald mig negativ - men purken har ikke lavet banebrydende forskning som sådan. Alt tyder på at han har brugt en standardiseret metode til at finde ud af noget, som nogle andre ville have fundet ud af med samme udstyr. Men han har da sikkert gjort sit håndværk som han skulle....

Synes godt man kunne have defineret hvad "bedre elektronik" er i denne her sammenhæng..

Det kan jo være hurtigere, mere energibesparende, nemmere at producere, mindre pladskrævende eller noget helt andet.

#7 FeedMe skrev:

Alt tyder på at han har brugt en standardiseret metode til at finde ud af noget, som nogle andre ville have fundet ud af med samme udstyr.

Nyheden skrev:

Forskere har haft problemer med at finde ud af, hvordan nanotråde opfører sig ved fysiske påvirkninger, men det har Mariager nu fundet ud ved at udvikle en ny metode til at studere trådenes bevægelser.

Major-pepper-pants (8) skrev:

Nyheden skrev:

Forskere har haft problemer med at finde ud af, hvordan nanotråde opfører sig ved fysiske påvirkninger, men det har Mariager nu fundet ud ved at udvikle en ny metode til at studere trådenes bevægelser.

Jamen intet lader til at det er sandt. Det er NYT at det bruges i denne sammenhæng, men metoden er ikke ny.

Af en eller anden grund findes der altid sådan en forskningsnationalisme hvor at hvis en englænder opfinder elektriciteten....så er det bare noget værre noget. Men hvis en dansker opfinder et nyt buttplug - så er det ligesom noget helt banebrydende noget, som virkelig vil forandre verden.

epp (6) skrev:

#4 Sad og tænkte det netop samme :) mange tak for svaret!

Anytime :)

FeedMe (9) skrev:

Jamen intet lader til at det er sandt. Det er NYT at det bruges i denne sammenhæng, men metoden er ikke ny.

Lagde slet ikke mærke til den fejl også - suk, der mangler da vist videnskabeligt uddannede videnskabsjournalister.

Nå, men OT, så er det da spændende. Selvom "nano" har været lidt et hurra-ord, så sker der jo konstant store fremskridt. Om det her er et af dem og om det er vigtigere end de andre flere tusind nano-opdagelser, der bliver gjort om året, skal jeg ikke være dommer for. Men fremtid i det, er der da.

marty (4) skrev:

Sad og tænkte: "Hvad faen er tidsopløst røntgenstråling?", så jeg checkede kilden som så skriver det samme vås. Røntgenstråling bruges i mange sammenhæng til både eksperimentel fysik og -kemi, men strålingen i sig selv er ikke en "metode". Røntgendiffraktion, -flourescensspektroskopi el. eksempelvis XPS er metoder, der alle benytter røntgenstråler.

Et hurtigt kig på forskernes artikel giver svaret: Der er tale om ganske almindelig røntgendiffraktion, hvor man blot tager flere diffraktogrammer, så man har en tidsafhængighed med.

Talentløst skrevet af Videnskab.dk

[/rant]

Rettelse: Det er endog én fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, der har skrevet artiklen på Videnskab.dk. Suk.

Din konklusion efter 5 minutter på Google er at forfatteren af videnskab.dks artikel er talentløs og det beskrevne arbejde er lige-ud-af-landevejen-røntgendiffraktion? OMFG, man ved ikke om man skal grine eller græde.

Ja, røntgen bruges til mange forskellige ting, men der er da f.eks. himmelvid forskel på et almindeligt røntgenbillede og en CT scanning. "Tidsopløst røntgenstråling" er for røntgendiffraktion hvad en high-speed kameraoptagelse er i forhold til et fotografi. Bortset fra at time-resolved x-ray diffraction er tidopløst på femtosekund skala. FEMTOSEKUND. Ja, det er så lidt at du ikke engang kan nå at se dum ud mens du tæller nullerne efter kommaet. Så lidt at man kan "se" atomare vibrationer, eller i dette tilfælde akustikse vibrationer i en nanotråd. Eksperimentielt og analytisk er det ret hardcore forskning. At påstå andet demonstrerer kun hvor lidt man har fattet.

Denne pdf viser meget godt hvad teknikken kræver.

Thinq (11) skrev:

Din konklusion efter 5 minutter på Google er at forfatteren af videnskab.dks artikel er talentløs og det beskrevne arbejde er lige-ud-af-landevejen-røntgendiffraktion? OMFG, man ved ikke om man skal grine eller græde.

Det er bestemt ikke blot efter 5 min søgning på google og min konklusion er ikke at det er lige-ud-af-landevejen - jeg sagde blot, at det var almindelig røntgendiffraktion med modifikationer. Tro det eller ej, så er det ikke alle af newz.dks læsere, der ikke har en naturvidenskabelig akademisk uddannelse.

Jeg er ikke tvivl om, at forskerne har gjort et stort stykke arbejde og at det ikke involverer vanskeligheder at bruge XRD på den måde.

Mit rant er derimod på Videnskab.dks beretning. Det giver ikke mening at beskrive metoden, som "tidsopløst røntgenstråling" for det fortæller absolut intet om hvordan strålerne er blevet brugt. For en videnskabsinteresseret læser giver det meget lidt information om metoden og man finder sig nødsaget til at finde den oprindeligt kilde. Det talentløse i det er, at journalisten på en side, der beskæftiger sig med naturvidenskabelige nyheder, ikke har sat sig nok ind i stoffet til at kunne bruge en korrekt beskrivelse (eller endog en korrekt betegnelse).

Og jo, jeg arbejder selv med nanokemi og også i små tidsskala, så jeg kender udemærket godt til vanskelighederne. Så køl ned og hop selv tilbage til Wikipedia.

Ja, helt korret burde det være tidsopløst røntgenstrålediffraktion, men ærligt talt, så er det da rimelig tæt på. Der er da ikke nogen som arbejder med det som kan være i tvivl. Og for dem der ikke gør så er det da fint beskrivende. Ja, bevares diffraktionen er udeladt, men det er da netop fordi der er mange der ikke rigtig ved hvad det betyder alligevel.

At beskrive deres teknik som "ganske almindelig røntgendiffraktion, hvor man blot tager flere diffraktogrammer" er dog fortsat fuldstændig hen i vejret. Udstyret er radikalt anderledes.

Du brokker dig over en beskrivelse, der er mangelfuld, og supplerer med din egen beskrivelse, der er decideret misvisende.