mboost-dp1

Pixabay

Dansk ekspert afviser: Video beviser ikke UFO-teori

- Via TV 2 Nyhederne -

Efter afsløringen om, at det amerikanske forsvar i fem år har finansieret et UFO-projekt for 20 millioner dollars årligt, udgav den daværende leder af projektet en video fra 2004 af nogle jagerpiloter, der jagter et uidentificeret flyvende objekt.

Nu afviser formanden for Skandinavisk UFO Information (SUFOI), Kim Møller Hansen, at videoen, som kan ses nedenfor, skulle bevise noget som helst.

Formanden fortæller, at selv om det ikke ligner noget, som vi har set i Danmark, så er der set tilsvarende beviser fra udlandet. I mange tilfælde viser det sig ved nærmere analyse, at der enten er tale om store balloner eller om jetfly på meget stor afstand.

Danmark har ikke noget lignende program vedrørende UFO’er, men Kim Møller Hansen fortæller, at SUFOI har god kontakt til Forsvaret. De sender henvendelser omkring mystiske fænomener videre til SUFOI, og når man opdager noget mystisk, så kan de tjekke med Forsvaret, om de har haft flyveøvelser.

Formanden tror ikke selv på, at vi får besøg udefra, men tror, at mange mennesker har UFO-oplevelser, som er værd at undersøge.





Gå til bund
Gravatar #1 - ToFFo
22. dec. 2017 11:51
Dansk UFO ekspert.... Det er simpelthen så dumt. Han er vel også healer og spåkone i sin fritid...
Gravatar #2 - Ufomekaniker
22. dec. 2017 12:37
Jeg tror på, at der findes liv i rummet af to grunde.

1) Vi er der jo selv, så der er allerede liv i rummet.
2) Med alle de solsystemer der findes derude, så tror jeg på, at der findes liv på minimum én planet derude. De behøves jo ikke at leve under samme vilkår som os.

Men rummet er jo pænt stor, og der er ret langt mellem planeterne. Det er så stort at hvis to galakser tyrer direkte mod hinanden, vil der intet ske. De flyver bare igennem hinanden uden nogle planeter støder sammen, fordi der er så langt mellem alt ting i rummet. Så derfor tror jeg ikke, at vi har haft besøg fra intelligent liv fra et hvilket som helst andet sted i rummet. Der er simpelthen for langt, til at komme på uanmeldt besøg. Lad os sige, at vi har sendt radiosignaler ud i 100 år, så er de lige nu nået 100 lysår ud. Og det er ret begrænset hvad der er af planeter der nu har modtaget det ekstremt svage signal, hvis det er det signal aliens vil navigere efter for at kunne besøge os. Jeg tror simpelthen ikke på at det er muligt for nogen som helst livsformer kommer og besøger os, hvis man tager de kæmpe afstande i betragting. Kan de så alligevel, så er vi ikke det værd.
Gravatar #3 - ToFFo
22. dec. 2017 12:48
#2 - Og for at aliens kan modtage signalerne, skal de også have udstyret til det, og lytte på de rigtige frekvenser. Måske er de så overbevist om de er alene, eller slet ikke har tænkt tanken, at de simpelthen ikke har tænkt på at bygge noget der kan sende signaler ud. Hvis vores signal blev samlet op, kan det også være de bare tænker at det er støj, fordi de ikke ved hvordan man skal tolke informationen. Det er vel som at sige "røvsnaps" til en kineser og håbe han kan regne ud hvad du mener :D

Jeg tror bestemt der er intelligent liv derude, men jeg er ikke sikker på at der er ligeså intelligent liv som os. Så snart man siger aliens, så tænker folk med det samme på væsener som er langt mere avancerede end os. Det kunne ligeså godt være modsat. Måske lever de stadig i en stenalder-agtig tid.
Gravatar #4 - Ufomekaniker
22. dec. 2017 12:58
ToFFo (3) skrev:
#2 - Og for at aliens kan modtage signalerne, skal de også have udstyret til det, og lytte på de rigtige frekvenser. Måske er de så overbevist om de er alene, eller slet ikke har tænkt tanken, at de simpelthen ikke har tænkt på at bygge noget der kan sende signaler ud. Hvis vores signal blev samlet op, kan det også være de bare tænker at det er støj, fordi de ikke ved hvordan man skal tolke informationen. Det er vel som at sige "røvsnaps" til en kineser og håbe han kan regne ud hvad du mener :D

Jeg tror bestemt der er intelligent liv derude, men jeg er ikke sikker på at der er ligeså intelligent liv som os. Så snart man siger aliens, så tænker folk med det samme på væsener som er langt mere avancerede end os. Det kunne ligeså godt være modsat. Måske lever de stadig i en stenalder-agtig tid.


hahaha ja

Der kommer osse en ikke ubetydelig tidsfaktor ind mht at radiosignalet jo er ret langsomt taget afstandene i betragtning. Sender vi noget ud til nogen der er 100 lysår væk, får de først signalet om 100 år, og vi får svar igen om yderligere 100 år, givet for forstår hinanden. Det er altså et pænt ringe WiFi signal til formålet.

Hvis vi sender noget nu til et stenalderfolk 100 lysår væk, kunne der faktisk være en lille bitte chance for, at de i mellemtiden har avanceret nok til at kunne forstå os. Men om mennesket stadig er her, når vi får et svar tilbage om yderligere 100 år, vides ikke.
Gravatar #5 - ToFFo
22. dec. 2017 14:53
#4 - Send noget clickbait. Det spreder sig så pisse hurtigt :D
Gravatar #6 - kblood
22. dec. 2017 15:54
Dansk ekspert afviser at video ikke er bevis for UFO? :P

In other news... himlen er blå :D

Selvfølgelig kan man jo sige at det teknisk set er en UFO så længe man ser noget i luften som man ikke ved hvad er... men...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login