mboost-dp1

DeIC - Danish e-Infrastructure Cooperation

Danmark er ude af den bedste halvdel af TOP500 for supercomputere

-

Mens mange andre lande investerer i nye supercomputere, falder Danmark ned ad ranglisten over de 500 største supercomputeranlæg i verden.

Danmarks største supercomputer, DeIC Nationale HPC, SDU, er placeret på plads 258 på juni-udgaven af TOP500-listen. På den forrige liste lå den daværende største danske supercomputer, Computerome, som nummer 235.

Ranglisten indeholder både supercomputere, der er ejet af forskningsinstitutioner og af det private erhvervsliv.

Vi skrev for nyligt om den nye nummer ét på listen af supercomputere – Sunway TaihuLight.

‘Selvom der bliver investeret i supercomputere i Danmark både blandt universiteter og industri, må vi konstatere, at de andre lande investerer mere, og derfor taber vi terræn. I denne konkurrence betyder størrelsen noget, da de største problemstillinger kun kan løses af de største anlæg,’ siger Kurt Gammelgaard Nielsen, direktør for HPC (High Performance Computing) i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).

DeIC afholdt national supercomputerdag den 30. maj for forskere og industri i anledning af, at den største nationale computer var blevet udvidet. På dagen var der en gennemgang af Danmarks tre nationale supercomputere, som DeIC har medfinansieret. De kan ses i denne video. Derudover er der en række mindre supercomputere både hos universiteterne og i erhvervslivet.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login