mboost-dp1

Apache Software Foundation

CouchDB udgivet i version 1.0

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak , indsendt af arne_v

Har man arbejdet med databaser, især såkaldte NoSQL-databaser, kender man sikkert til CouchDB. Databasen, der er sponsoreret af firmaet Couchio, er netop blevet frigivet i version 1.0.

CouchDB er dermed den første NoSQL-databse, der er klar til produktionsmiljøer, og i version 1.0 er der sket flere store forbedringer i forhold til tidligere udgaver.

Især to store ændringer skiller sig ud, den ene er en meget bedre ydelse, som Chris Anderson, økonomichef og medstifter af Couchio, oplyser er blevet op til 300 % hurtigere.

Det andet er, at databasen nu kan afvikles under Windows, hvor det før kun var muligt at bruge den på Linux. Der arbejdes p.t. også på at lave en udgave til Android.

CouchDB er Open Source og har været under udvikling siden 2005. Version 1.0-udgaven kan bl.a. hentes hos Couchio.





Gå til bund
Gravatar #1 - LordMike
16. jul. 2010 07:04
Er der nogen der kan vise et eksempel query på en sådan database?
Gravatar #2 - yardman
16. jul. 2010 07:18
kunne jeg også godt tænke mig at se... havde aldrig hørt om CouchDB indtil idag! :-)
Gravatar #3 - mireigi
16. jul. 2010 07:24
LordMike (1) skrev:
Er der nogen der kan vise et eksempel query på en sådan database?


PICKUP Pillow FROM Couch


Har ingen anelse.

EDIT:
Fandt det efter 2 min på Google.

function(doc) {
if (doc.last_name) {
emit(doc.last_name, doc);
}
}


Ovenstående henter alle records fra en tabel, hvor efternavnet er unikt. Kilde
Gravatar #4 - m910q
16. jul. 2010 07:34
JSON input og output via HTTP :)
Gravatar #5 - Cortz
16. jul. 2010 07:35
Hvad jeg ved af, er CouchDB en dokument database, og ikke en relationel database. Mere om Database queries osv http://sitr.us/2009/06/30/database-queries-the-cou...
Gravatar #6 - sebbdk
16. jul. 2010 07:39
nice kikkede på wiki google's implementering af dette(BigTable) tror jeg kunne være sjov at lege med, gad vide om CrouchDB også indeholder versionering af data og er scalerbar på samme måde som google's.
Tvivler på det men ku squ være nice.
Gravatar #7 - hojberg
16. jul. 2010 08:16
Her er en liste og en del af de store "nosql" databaser.
De bliver brugt ret meget til store skalerings opgaver.

http://nosql-database.org/
Gravatar #8 - decx
16. jul. 2010 13:16
CouchDB til Android ? For at erstatte SQLite eller? Lyder lidt optimistisk at køre en fuld DB server på en mobil enhed.
Gravatar #9 - nhn
18. jul. 2010 13:17
En af de ting der gør CouchDB (og andre databaser af samme type) meget anderledes end traditionelle relationelle databaser som f.eks MySql er at de faktisk slet ikke har queries på samme måde. I stedet laver man statiske "views" som bliver opdateret hver gang data indsættes eller ændres.

Hvor en query i MySql er noget du kører når du rent faktisk vil have adgang til dataen, vil du i CouchDB bede om et view, men da dette er statisk og allerede eksisterer vil de kunne være meget hurtigere end at køre en Query. Når man henter et view (som gerne giver en liste af key/values) kan man så lægge en begrænsning på hvilken keys man vil have vist, og på den måde tilgå præcist det data man er interesseret i.

Det #3 poster er en "map" function der genererer et view, men ikke en egentlig query.

(Er netop nu med til at starte et nyt firma op hvor vi har valgt at bruge CouchDB da dets datamodel passer meget bedre til vores formål end en relational db. Det sagt, så er der helt klart mange tilfælde hvor CouchDB ikke er egnet og hvor hvad man har brug for er en god gammel Sql db)
Gravatar #10 - arne_v
21. jul. 2010 19:08

CouchDB er dermed den første NoSQL-databse, der er klar til produktionsmiljøer,


Jeg troede ellers at Google, Yahoo og FaceBook var i produktion ...

:-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login