mboost-dp1

SXC - guitargoa

Computer-salget igen i fremgang

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Salget af computere faldt tidligere på året for første gang siden 2009, men nu ser det ud til, at markedet er ved at komme ovenpå igen.

Læs også: Computersalget falder for første gang siden 2009

Tal fra analysefirmaet IDC fortæller, at det globale antal af computere, som producenterne har sendt af sted fra fabrikkerne, er steget med 2,6 % til 84,4 millioner enheder i årets andet kvartal, hvilket dog ikke lever op til IDC’s forventede stigning på 2,9 %.

At væksten ikke stiger som forventet, skyldes blandt andet USA, hvor salget er faldet 4,2 % sammenlignet med samme periode sidste år. Til gengæld gør en stigning på hele 12 % fra Asien og området ved Stillehavet, Japan ekskluderet, op for dette fald.

HP fører stadig markedet med 15,2 millioner enheder afsendt sidste kvartal, 3 % mere end samme periode sidste år, hvilket giver en markedsandel på 18 % ifølge IDC. Dell er nummer 2 med 10,9 millioner afsendte enheder, hvilket giver en markedsandel på 12,9 % og en vækst på 2,8 %. Tredjepladsen tager Lenovo med 10,2 millioner enheder, hvilket giver en markedsandel på 12,2 % og en vækst på hele 22,9 %.

Acer fik afsendt 9,1 millioner enheder, hvilket er 10,1 % mindre end tidligere. Firmaet har stadig en markedsandel på 10,9 %.





Gå til bund
Gravatar #1 - Zombie Steve Jobs
14. jul. 2011 08:31
Og sjovt nok er salget af tablets faldet 28 procent i Q1. Ha.fucking.ha.
Gravatar #2 - Medallish
14. jul. 2011 08:42
Steve Jobs (1) skrev:
Og sjovt nok er salget af tablets faldet 28 procent i Q1. Ha.fucking.ha.

Håber det er et tegn på at Tablet moden snart er ved at være ovre, jeg har endnu ikke set en tablet blive brugt til noget konstruktivt som ikke enten ville være nemmere eller mere praktisk på en Smartphone eller Laptop.
Gravatar #3 - 1000tusind
14. jul. 2011 09:10
Kan man overhovedet forvente at markedet skal være i konstant vækst?
Selvom teknologien udvikles, så må der da opstå en mæthed i kundernes behov, så salget falder eller i det mindste stagnerer.

Medallish (2) skrev:
jeg har endnu ikke set en tablet blive brugt til noget konstruktivt som ikke enten ville være nemmere eller mere praktisk på en Smartphone eller Laptop.


Jeg så et par som brugte en iPad som indkøbsseddel i supermarkedet. Det er nemmere end at bruge smartphone eller laptop. (Men mon ikke papir og blyant havde klaret samme opgave lettere.)

Gravatar #4 - Dr_Mo
14. jul. 2011 09:19
1000tusind (3) skrev:
Jeg så et par som brugte en iPad som indkøbsseddel i supermarkedet. Det er nemmere end at bruge smartphone eller laptop.

Nu har jeg ikke en tablet, men jeg vil da mene at min indkøbsseddel (som skrives på computeren og synces automatisk til min smartphone) er mere praktisk udelukkende pga størrelsen. Jeg kan nemlig have den i lommen, mens jeg handler og cykler. En indkøbsseddel kan fint klares på en smartphone med ~4" skærm, jeg ved ikke hvorfor du insisterer på at bruge en tablet til det formål?
Gravatar #5 - Zombie Steve Jobs
14. jul. 2011 09:37
#4/3

Min indkøbseddel, på papir, er smartere og hurtigere og mere praktisk.
Gravatar #6 - 1000tusind
14. jul. 2011 09:43
Mr_Mo (4) skrev:
En indkøbsseddel kan fint klares på en smartphone med ~4" skærm, jeg ved ikke hvorfor du insisterer på at bruge en tablet til det formål?


Jeg insisterer overhovedet ikke, men jeg kan godt se fidusen i at have en tablet placeret i barnesædet på indkøbsvognen, når de var 2 personer som skal kunne se skærmen og betjene den i farten. Det er nemmere med en tablet end med en telefon.

Som tidligere nævnt ville jeg personligt foretrække papir og blyant.

Det kan måske alligevel give mening hvis man skal på storindkøb hvor papirs-indkøbslisten bliver uoverskuelig lang.

Whatever..
Gravatar #7 - Manofsciencemanoffaith
14. jul. 2011 09:45
Steve Jobs (5) skrev:
#4/3

Min indkøbseddel, på papir, er smartere og hurtigere og mere praktisk.


Fixed.

Desværre er den også skyld i, at regnskoven er ryddet. Men man kan jo ikke få det hele.
Gravatar #8 - graynote
14. jul. 2011 09:47
Steve Jobs (1) skrev:
Og sjovt nok er salget af tablets faldet 28 procent i Q1. Ha.fucking.ha.



Alt andet ville vel også være mærkeligt - markedet for tablets startede jo med at være fuldstændigt umættet, hvorfor mætingsgraden vil stige forholdsmæssigt hurtigt i begyndelsen.

Så jeg tror, at man skal passe på med at lægge for meget i tallene.

De (for mig) interessante og sigende tal kommer først når tabletmarkedet er blevet etableret, og eksisterende tabletbrugere skal tage stilling til, om de skal opgradere og fortsat være tabletbrugere - dét vil fortælle noget om, hvilken vej vinden blæser.
Gravatar #9 - moulder666
14. jul. 2011 09:50
Manofsciencemanoffaith (7) skrev:
Steve Jobs (5) skrev:
#4/3

Min indkøbseddel, på papir, er smartere og hurtigere og mere praktisk.


Fixed.

Desværre er den også skyld i, at regnskoven er ryddet. Men man kan jo ikke få det hele.


Hvorimod en Ipad er lavet af regnbuestøv og solskin!
Gravatar #10 - Longio
14. jul. 2011 09:54
Ej hold nu op, tablet kan jo vel sammenlignes lidt med bærbare pc'er eller de helt små bærbare pc'er som jeg ikke kan huske navnet på. Det bliver en dille som alle er vilde med i et kort stykke tid og så falder alle tilbage til det som er kraftigst og bedst til pengene.

Men ja tablets er sikkert fede, hvis man har noget at bruge dem til udover at spille angry birds på den :)
Gravatar #11 - Mnc
14. jul. 2011 10:00
Longio (10) skrev:
tablet kan jo vel sammenlignes lidt med bærbare pc'er notebooks eller de helt små bærbare pc'er som jeg ikke kan huske navnet på netbooks.
Gravatar #12 - nash
14. jul. 2011 10:24
"Problemet" (om man vil), er at der ikke er et tablet marked. Der er et iPad marked pt.

Om det holder ved er selvfølgeligt svært at sige, men pt. drøner iPad'en derudaf.

PS: E-readers sælger også ganske godt, men de bliver ofte behandlet i en anden kategori.
Gravatar #13 - Zombie Steve Jobs
14. jul. 2011 10:43
#12 E-readers er også faldet.
Gravatar #14 - Manofsciencemanoffaith
14. jul. 2011 11:23
moulder666 (9) skrev:
Hvorimod en Ipad er lavet af regnbuestøv og solskin!


Præcis min pointe
Gravatar #15 - nubus
14. jul. 2011 11:43
Steve Jobs (13) skrev:
#12 E-readers er også faldet.



Årsagen til at e-readers og tablets er gået ned i forhold til 4. kvartal er et begreb kaldet... jul! Salg til private boomer altid på den årstid. Desuden introducerede Apple iPad 2 i 1. kvartal, hvilket betød at kvartal 1. var blødt. Derfor sammenligner man altid udviklingen 1 år tilbage. Jul og skolers køb falder nemlig altid på de samme tidspunkter og salget er ikke jævnt fordelt mellem kvartalerne.

Hvis du sammenligner Q2 2011 med Q2 2010 ser det ud til at alene iPad er vokset med 180% (8,4 mio mod 3 mio). Dertil kommer Android.

Som det står i artiklen har IDC netop opjusteret forventningerne til det samlede salg af tablets i 2011. Det går altså fantastisk for tablets der på 1 år har snuppet 10% af salget. Nu mangler vi bare at "Steve Jobs" og resten af den lette garde forstår det.
Gravatar #16 - Taxwars
14. jul. 2011 13:03
1000tusind (3) skrev:

Jeg så et par som brugte en iPad som indkøbsseddel i supermarkedet. Det er nemmere end at bruge smartphone eller laptop. (Men mon ikke papir og blyant havde klaret samme opgave lettere.)


Den kan jo synces med clouden, der er der det er handy og bedre en en papirseddel. Par jeg kender som IKKE går ud og handler SAMMEN men hver for sig, kan krydse ting af på deres digitale cloud liste så den anden automatisk ved hvad der er blevet købt, samt hvis konen tilføjer noget til listen så ved manden det straks fordi det dukker op på listen (aldrig mere en undskyldning for at råbe af manden at han ikke har købt noget: "Jammen skat, du havde jo ikke skrevet det på listen" ;)

Mr_Mo (4) skrev:
En indkøbsseddel kan fint klares på en smartphone med ~4" skærm, jeg ved ikke hvorfor du insisterer på at bruge en tablet til det formål?


Hvorfor insistere du på at bruge en lille mikroskopis dims med små bogstaver? Fordi du er ung med skarpt syn (og fattig og ikke råd til en?)

Steve Jobs (5) skrev:
#4/3
Min indkøbseddel, på papir, er smartere og hurtigere og mere praktisk.


Min indkøbsseddel kan også bruges som lomme regner, og slå priser op i omkring liggende forretninger så jeg kan se om de nu også er sådan en god deal.
Gravatar #17 - praktikant muffe AKA pewbe
16. jul. 2011 18:30
Taxwars (16) skrev:
Hvorfor insistere du på at bruge en lille mikroskopis dims med små bogstaver? Fordi du er ung med skarpt syn (og fattig og ikke råd til en?)

Den kan være i lommen, det kan en tablet ikke.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login