mboost-dp1

Commodore

Commodores grundlægger er død

- Via Forbes - , redigeret af Pernicious

Jack Tramiel, der grundlagde Commodore i 1954, døde søndag. Tramiel kom fra en polsk/jødisk baggrund, overlevede Auschwitz, flyttede til USA som taxachauffør og levede derefter den amerikanske drøm fuldt ud.

Tramiel holdt i modsætning til IBM, Digital og Xerox fast i, at computere skulle bygges for masserne. Derved blev det. Med den ikoniske Commodore 64 leverede virksomheden et massivt hit. Alene C64 blev solgt i mellem 17 og 22 millioner eksemplarer, et tal der aldrig siden er overgået af en hjemmecomputer. For mange blev C64 deres første computer og det startede en industri af spil og tilbehør. Det blev også døden for flere af Commodores konkurrenter.

Den hårde priskrig fik bestyrelsen for Commodore til at afskedige Tramiel i 1984 – samme skæbne der året efter ramte Apples grundlægger Steve Jobs. Både Commodore og Apple valgte derefter at gå efter mere high-end, hvilket reducerede dem til nichefirmaer i forhold til Microsoft.

Ligesom Jobs startede Tramiel et konkurrerende firma. Det skete da Tramiel overtog resterne af Atari og introducerede Atari ST – der især i USA gjorde livet surt for Amiga.

Tramiels betydning for udbredelse af computere som noget alle havde råd til og betydning for spil, kan næppe overvurderes.





Gå til bund
Gravatar #1 - kblood
10. apr. 2012 09:18
Nooooes :( Jeg er igang med at gennemføre Spellbound til C64. Dengang var spil helt klart ikke nær så nemme at gennemføre som idag.

C64 var også min første computer, og så havde jeg en Amiga. Nu har jeg både C64 Forever og Amiga Forever, og en C64X fra det nye Commodore USA.

Jeg synes der er en del glemte guldklumper af spil fra den tid, som jeg håber på at lave til Android for at se om der ikke også er andre der ville synes at de var sjove :)
Gravatar #2 - binderup
10. apr. 2012 09:25
C128 var min første computer, og da jeg blev konfirmeret brugte jeg hele mit loot på en Amiga 500, med monitor og en Star nåleprinter.

Airborne Ranger til min gamle C128 står stadig i min hukommelse som værende et af de bedste spil jeg havde.
Gravatar #3 - Valkar
10. apr. 2012 09:40
Jeg sad hos en klassekammerat og kiggede på load skærme i timer fordi vi hele tiden ville skifte spil.

Det er klart et af de bedste minder fra folkeskolen.

Jeg fik desværre først selv en computer da min fars 386 blev afløst af en 486, men har spillet så rigeligt på C64 og Amiga inden PC dagene med Lemmings, Civilization og Warcraft.
Gravatar #4 - lost-viking
10. apr. 2012 09:45
Jeg har også spillet meget på C64. har stadig en C64.. det var jo det med at først at loade ABC turbo båndet hvor efter man kunne loade et andet bånd.. og massere af spolen frem og tilbage :P det tog evigheder at loade spil.. men det var det hele værd.. jeg har brugt mange mange timer foran sådan en maskine.. senere gik jeg dog over til amiga 500 og en 486 maskine med turbo knap da mine forældre købte dem senere hen.. men det trist at han er død.. En pioner inden for computere.. Hvil i fred :)
Gravatar #5 - binderup
10. apr. 2012 09:48
#3 hvad blev der i grunden af lemmings.

Den er da oplagt til Tablets!!
Gravatar #6 - Hack4Crack
10. apr. 2012 09:51
Lost-Viking (4) skrev:
Jeg har også spillet meget på C64. har stadig en C64.. det var jo det med at først at loade ABC turbo båndet hvor efter man kunne loade et andet bånd..

Uha ja... eller Turbo 2000 :D det var dejligt med de kasetter man kunne smide i, så gik det hele meget hurtigere :D

kasetter, som i de firkantet bokse som man monterede bagi commodoren
Gravatar #7 - Mnc
10. apr. 2012 10:03
binderup (5) skrev:
#3 hvad blev der i grunden af lemmings.

Den er da oplagt til Tablets!!


Der er et utal af remakes/lookalikes i flash.
Det skulle undre mig hvis man ikke også kan finde noget til Android/iOS
Gravatar #8 - Petrander
10. apr. 2012 10:07
Tramiels betydning for udbredelse af computere som noget alle havde råd til og betydning for spil, kan næppe overvurderes.


Det ved jeg nu ikke. Hvis ikke det var for Commodore, så vil en anden home-computer producent, fx Atari, havde gjort det samme. Jeg er selv groet op med en Tandy Color Computer, som jeg har kære minder til, på trods af, at den ikke havde den bedste grafik i forhold til.
Gravatar #9 - kblood
10. apr. 2012 10:08
Mnc (7) skrev:
binderup (5) skrev:
#3 hvad blev der i grunden af lemmings.

Den er da oplagt til Tablets!!


Der er et utal af remakes/lookalikes i flash.
Det skulle undre mig hvis man ikke også kan finde noget til Android/iOS


Desværre så nej. Så skal det være igennem en dos, Amiga, Nintendo eller Sega emulator til Android. Ved ikke om det også kan lade sig gøre på iOS. Worms er dog kommet til Android.

Der gik lang tid før jeg fandt ud af at Lemmings også fandtes til C64. Hvis jeg dog bare havde vidst det, så havde jeg købt det spil langt tidligere. Jeg måtte vente på at jeg fik fingre i en Amiga, så jeg kunne spille det. I dansk timerne syntes min dansk lære at det var sjovt at jeg brugte alle udsagnsords bøjningerne med lemming i sætningen. En hoppende lemming, en løbende lemming og hvad der ellers var af ord vi skulle bruge i sætninger i forskellige bøjninger :P Og jeg syede en pude med en lemming på. Så var sytimerne da ikke helt spildt.

Og så en 10 min video om alle de gode grunde til at købe en C64, selv idag :


Der er også vidoer omring hvorfor der er folk som bruger Amiga idag. Det kan åbenbart kun kører på PowerPC computere, men det giver jo helt nye muligheder for hvad jeg kan bruge min gamle Mac til :D En bærbar Amiga. Det kunne være awesome.
Gravatar #10 - Al Bundy
10. apr. 2012 10:09
RIP + LOAD "*",8,1
Gravatar #11 - WbcMatt
10. apr. 2012 10:13
Jeg spillet meget det spil, med den der abe der var i cirkus og skulle hoppe Rundt. Hvad hed det endelig. :) C64 var den fedeste com. :)
Savner også lemings. :)
Gravatar #12 - el_senator
10. apr. 2012 10:14
binderup (2) skrev:
Airborne Ranger

TAK! Jeg har ledt efter titlen på det spil så længe at jeg helt havde opgivet håbet! TAK!
Gravatar #13 - stjerne
10. apr. 2012 10:18
Havde en amstrad.....Den var feeeeed.
Gravatar #14 - binderup
10. apr. 2012 10:44
#12 var så iidt :-)

Til Amiga'en var favoritten Gravity Force ( ) Det var suverænt i 2 player. Joystikket der var formet som en håndgranet var som skabt til det spil.
Gravatar #15 - soda
10. apr. 2012 10:45
Kan huske mit første adventure spil var Zak Makraken and the alien mindbenders.

Det må siges, at være C64'erens udgave af Monkey Island til PC. Mht. humor.

Spillede selv meget Bubble Bobble (kom til 97. bane uden at dø en eneste gang)

Tapper blev gennemført 2 gange i samme spil, hvor efter jeg måtte slukke :(

Great Giana Sisters og Wonderboy in Monterland var oså meget spillet.

Gravatar #16 - NerdDeveloper
10. apr. 2012 10:50
Startede med VIC20 og så C64 med diskettestation og naturligvis bånd.

Fandt så ved et tilfælde ud af at den lokale radiostation afspillede div bånd med C64 spil på om natten, så man kunne optage et bånd og se hvilke spil det nu var blevet til... er ret sikker på det kostede branchen milliarder af kroner i tabt fortjeneste.
Gravatar #17 - alfabeta
10. apr. 2012 10:57
Startede med en spectrum 48k Sinclair derefter C64.

Nu er "bundkortet" desværre smuldret op, har ellers omkring 50 originale spil til at ligge på bånd.
Gravatar #18 - PzymeX
10. apr. 2012 11:04
binderup (2) skrev:
C128 var min første computer, og da jeg blev konfirmeret brugte jeg hele mit loot på en Amiga 500, med monitor og en Star nåleprinter


Sjovt nok var dette præcis hvad jeg gjorde.. Parallel importerede den gennem min onkel fra tyskland og måtte betale 17 kg for hele svineriet.. Men så havde jeg altså osse maskine med 512 kb ram, 4096 farver en printer med hele 10 nåle af mærket star.. suk det var tider.. :-)
Gravatar #19 - Facey
10. apr. 2012 11:05
C64 var også min første spille maskine, og også grundlaget for min første barndoms-ven, og med garanti grundstenen i min interessere for spil.. tak Jack Tramiel, for en masse sjove stunder bag skærmen
Gravatar #20 - dub
10. apr. 2012 11:05
binderup (5) skrev:
#3 hvad blev der i grunden af lemmings.

Den er da oplagt til Tablets!!


DHTML Lemmings virker på iOS så det virker nok også på Android.
Gravatar #21 - PzymeX
10. apr. 2012 11:08
binderup (14) skrev:
Til Amiga'en var favoritten Gravity Fo


Lol mand, ser lige dit næste indlæg og præcis dette spil var osse mit yndlings.. ja og især i 2. player..

Er du osse omkring 39 år gammel? :-)
Gravatar #22 - binderup
10. apr. 2012 11:13
PzymeX (21) skrev:


Er du osse omkring 39 år gammel? :-)


38 om et par mdr. :-)
Gravatar #23 - Coma
10. apr. 2012 12:03
C128 -> Amiga 500 + 512kb udvidelse -> Amiga 1200 + 030/fpu +8mb ram + hd/cdrom...

Good times....
Gravatar #24 - Coma
10. apr. 2012 12:21
kblood (9) skrev:



Der er også vidoer omring hvorfor der er folk som bruger Amiga idag. Det kan åbenbart kun kører på PowerPC computere, men det giver jo helt nye muligheder for hvad jeg kan bruge min gamle Mac til :D En bærbar Amiga. Det kunne være awesome.


AmigaOS 4 kræver special hw for at køre, du kan ikke bruge en gammel mac.

f.eks
http://a-eon.com/
Gravatar #25 - Sikots
10. apr. 2012 12:40
binderup (22) skrev:
PzymeX (21) skrev:


Er du osse omkring 39 år gammel? :-)


38 om et par mdr. :-)

Get a room... :P

Startede med C64, Live and Let Die var nok favoritspillet...
Og hvis ikke, så Boulderdash!
Gravatar #26 - HerrMansen
10. apr. 2012 12:50
Commode var før min tid - Den tidligste computer jeg har haft fat i må være en Amiga...something i mine tidlige teenage år i baglokalet af min mors tegnestue.

Nøj hvor blev der brugt mange timer på Super Frog og Pirates!
Gravatar #27 - Xarok
10. apr. 2012 13:09
Så istedet for at holde en ligther oppe, smider vi en kassette i og holder vores gamle fjernsyn oppe som flimmer farver.
Gravatar #28 - Lares
10. apr. 2012 13:53
?Syntax error
:(
Gravatar #29 - binderup
10. apr. 2012 14:14
#25

Jeg brugte selv ret meget tid på "boulder dash construction kit"
Det var fandme good times
Gravatar #30 - Holger_dk
10. apr. 2012 14:17
Trist... har også haft meget glæde af min Amiga 500(+) igennem tiderne.

R.I.P
Gravatar #31 - übermench
10. apr. 2012 14:57
Trist. Commodoren vil altid have en special plads i mit hjerte.

Hvil I Fred.
Gravatar #32 - retrospect
10. apr. 2012 15:35
Hvil i fred Tramiel.
"Computers for the masses..."

Fik aldrig råd til den C64/C128 jeg drømte om, men spillede og programmrede lystigt hos mine venner.

Købte mig en A-500 i 1988 som stadig virker fint den dag i dag.
Fik derefter en Amiga 2000, som jeg desværre solgte da jeg købte min Amiga 1200:-(

Gravatar #33 - Izaaq
10. apr. 2012 18:43
Det er en spændende tid, vi har levet i: Tiden hvor så mange nye produkter, der pludselig laver et leapfrog frem i features. C64, Amiga 500, Voodoo-grafik, internettet, smartphones, mv. Nye produkter, der bare har været noget fuldkommen nyt og har ændret den måde, vi lever på, eller opfatter, hvad der er teknisk muligt i ét stort ryk ad gangen.

Jeg synes da Battlefield 3 er federe end 2eren, men det er jo ikke ligefrem skelsættende nyt. Det kan man sige om mange produkter for tiden. Det er sjovt at have levet i en tid, hvor det hele lige som "startede" :)

RIP Tramiel. Dit fineste produkt holdt mig i hånden gennem en stor del af min barndom :)
Gravatar #34 - RMJ
10. apr. 2012 19:38
R.I.P

Det er sgu trist, det er enden på en ERA. ikke til at forstå det er så langtid siden man sad på sin Commodore 64, damn det var alligevel en god maskine. Ej at forglemme Amiga.

Fuck man begynder at føle sig gammel :(

?Syndax error indeed.
Gravatar #35 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
10. apr. 2012 20:05
tl;dr

Angående Lemmings - så er der "Chicks" til iOS - en Lemming-wannabe

Angående første "rigtige" computer - en Armstrad, mener den hed PCP - CPC? 496? Eller noget i den dur ... Grøn skærm, Keyboard med indbygget kassette afspiller :p

Det var tider!
Gravatar #36 - levels
10. apr. 2012 21:16
zx81 -> c16 -> vic20 -> c64 med sort og hvid skærm - men det forhindrede mig nu ikke i at være forelsket ;>

bruce lee - up'n down - giana sisters - bubble bobble - var nogle af de fede titler!
Gravatar #37 - kblood
10. apr. 2012 22:07
Coma (24) skrev:
kblood (9) skrev:



Der er også vidoer omring hvorfor der er folk som bruger Amiga idag. Det kan åbenbart kun kører på PowerPC computere, men det giver jo helt nye muligheder for hvad jeg kan bruge min gamle Mac til :D En bærbar Amiga. Det kunne være awesome.


AmigaOS 4 kræver special hw for at køre, du kan ikke bruge en gammel mac.

f.eks
http://a-eon.com/


Den specielle hardware krævet er jo at den har en powerpc processor, og det er den som gamle macs brugte. Den Mac jeg har er over 5 år gammel.
Gravatar #38 - imacomputer
11. apr. 2012 05:05
#5

newz.dk skrev:
#3 hvad blev der i grunden af lemmings.


Nu hedder de Apple fanbois :)
Gravatar #39 - trylleklovn
11. apr. 2012 07:27
Jeg har også maser af minder med commodore 64, selvom jeg er født i slutningen af dens æra, så hjalp det meget at mine forældre ikke lige havde råd til at købe det nyeste af det nye, så fik en commodore 64 af en kammerats far - vi brugte timer på at press play on tape - bubble bobble især står frem som et af de spil, der virkelig brillierede i coop.

Selvom Tamriel er død lever commodore 64 dog stadig videre, jeg sad så [url=]sent som i går[/url] og spillede Canabalt på min C64, som er ported fra iPhone.

Udover den rimeligt aktive demo scene, så bliver der stadigvæk udviklet, ported og cracked nye spil.

Nogle kan sågar købes som cartridges.
Gravatar #40 - kblood
11. apr. 2012 07:43
#39

Ja, og så var der også ham som portede Prince of Persia til c64:

http://www.popuw.com/com64.html

Det var der også en nyhed om her på Newz. Ret imponerende, men det brugte også både diskette og et modul, så hvis man skal have det til at køre på en original C64, så skal man have mulighed for at skrive hans modul kode til et fysisk modul, og få dataen over på en C64 diskette. (modul = cartridge)

Men godt nok imponerende at der sker så meget, på så gammelt hardware.
Gravatar #41 - trylleklovn
11. apr. 2012 07:51
#40 Den samme person, Mr. Sid, der lavede prince of persia porten udviklede også en canabalt port, parallelt med en anden udvikler, uden at de vidste det.
Har også prøvet Prince of Persia porten, den kører fuldstændig som på DOS, ret imponerende.
Gravatar #42 - ath
12. apr. 2012 10:39
Ak ja det var tider. Min første computer var C128. Jeg spillede Bubble Bobble til mine forældre blev sindsyge af melodien :)
Der var så mange gode spil: Bomb Jack, Boulder Dash, Giana Sisters, Agent USA, Lode Runner, International Karate +, Summer Games, Winter Games osv. Man sad med ABC Turbo og stillede på tonehovedet i båndafspilleren med en skruetrækker til striberne blev klare :)

I ungdomsklubben og hos venner spillede vi Amiga det var vild grafik i spil som: Ports of Call, F18 Interceptor, The Faery Tale Adventure, K240.
Gravatar #43 - kblood
12. apr. 2012 17:09
trylleklovn (41) skrev:
#40 Den samme person, Mr. Sid, der lavede prince of persia porten udviklede også en canabalt port, parallelt med en anden udvikler, uden at de vidste det.
Har også prøvet Prince of Persia porten, den kører fuldstændig som på DOS, ret imponerende.


Ja, den kvalitet er voldsomt imponerende. Og at det kan lade sig gøre i den opløsning. Det føles egentlig ikke som et C64 spil.

Jeg skal da vidst også have prøvet Canabalt porten hvis det er den samme.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login