Vatikanet prøver at nå den unge generation med deres ‘Click to pray’-rosenkrans, der kan forbindes til en iOS- eller Android-app.
Den katolske Vatikanstat har lavet en ny wearable-enhed, der digitalt skal hjælpe unge med at følge deres tro.
Den nye ‘Click to pray eRosary’ (eRosenkrans) kan således nu købes for 99 euro af vatikanet.
Enheden kan bæres som et armbånd og består af 10 perler og ét ‘smart-kors’, hvori teknikken sidder.
Den skal dog stadig forbindes til en smartphone via den tilhørende iOS-app eller Android-app.
Bedekransen aktiveres ved, at man laver korsets tegn, hvorefter den kan hjælpe en med tre forskellige bønner, hvor den ene af disse er tematisk og vil blive opdateret i løbet af et år.
Der er endda indbygget ‘health tracking’ i korset, så enheden kan vise data om ens helbred og opfordre en til at leve en sundere livstil.
Læs også Acer laver ‘smart’-bedekranse til buddhister.