mboost-dp1

Cisco Systems Inc.

Cisco også i nedgang pga. finanskrisen

- Via Physorg - , redigeret af Pernicious

Finanskrisen raser, og det antages, at det især er små firmaer, der bliver ramt mest, men nu kan Cisco, verdens største producent inden for netværksudstyr, også melde, at de har fået krisen tæt ind til livet.

John Chambers fra Cisco har udtalt, at på grund af et mere eller mindre komplet ophold i ordrer, forventer Cisco nu at omsætte for op til 1,5 milliarder dollars mindre end hidtil planlagt. Analytikere havde forventet en omsætning på 10,4 milliarder dollars, men Cisco mener, det reelle tal kommer til at ligge mellem 8,85 til 9,34 milliarder dollars.

Som reaktion på den forventede lavere omsætning forventer Cisco flere udgiftsbesparelser. Det skal blandt andet ske ved at mindske antallet af nyansættelser, skære ned på marketingsbudgettet og rejseomkostninger. I alt håber Cisco på den måde at kunne spare 1 milliard dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - Wazkyr
7. nov. 2008 12:54
Forsatan det er meget at skulle spare 1 milliard dollar som et firma. Lyder dog smart hvis de kan undgå det uden de store fyringer, men ved at stoppe ny ansættelser.
F.eks har Danmark en BNP på ca 200 milliarder dollar så det er da ikke håndøre vi tale om.

Men nu står de jo også for en stor del af "internettet" så de har med et rimeligt vigtigt organ at gøre, lad os håbe de ikke går konkurs :P
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login