mboost-dp1

Pixabay

Chrome 78-opdatering udrulles med ‘Forced Dark Mode’ og password-tjek

- Via engadget -

Mere sikkerhed, hurtigere fane-overblik og dark mode på alle sider er en del af Google Chromes nye opdatering.

Google er begyndt at udrulle Chrome 78 til Mac, Windows, Linux, Android og iOS.

Opdateringen betyder en række nye funktioner, der både ændrer design og funktionalitet i browseren. 

På siden til nye faner kan man nu vælge imellem flere baggrunde, eller man kan tilføje et billede som baggrund selv – og man kan ændre, hvordan genvejene på siden vises.

Derudover er den eksperimentelle ‘Forced Dark Mode’-funktion en del af Chrome 78, der kan gøre alle hjemmesider mørke uden at ændre på sidernes kildekode.

Da det er en eksperimentel funktion, der fremtvinger dark mode på siderne, er resultatet ikke altid lige pænt.

For at aktivere funktionen skal man indtaste chrome://flags/#enable-force-dark i ens adressselinje for at få hemmelige Chrome-indstillinger frem og slå funktionen til. Herefter skal man trykke ‘Enable’ i drop-down-menuen og trykke ‘Relaunch’ i bunden af ens browser-vindue for at genstarte Chrome.

Googles Password Checkup-udvidelse bliver også snart en del af Chrome 78. Med denne funktion kan man se, om man logger ind på sider med et password eller brugernavn, som f.eks. har været en del af et datalæk.

En anden ny tilføjelse er Tab Hover Cards, der skal give et overblik til dem, der har mange faner åbne på en gang.

Man kan tjekke, om Chrome er opdateret til version 78 ved at klikke på ‘Om Chrome’ under ens Chrome-indstillinger.

Læs også Google indbygger password-tjek direkte i Chrome.





Gå til bund
Gravatar #1 - jespersen.thomas
24. okt. 2019 09:43
Og den nye firefox har en fiks privacy protection report:

https://www.mozilla.org/en-US/firefox/70.0/release...
Gravatar #2 - larsp
24. okt. 2019 10:26
#1 Ja, den nye firefox 70 er lækker, har lige opdateret. Den blokerer tonsvis af tracking fra newz out of the box, samtidig med at et par harmløse reklamer stadig vises. Fin balance. (jeg kører uden adblocker extensions)
Gravatar #3 - pdj
24. okt. 2019 10:40
Force-dark virker MEGET bedre i Chrome78-Win end iOS' såkaldte Smart Inverter. Den stinker virkelig :-(

Men jeg synes ikke det virker ordentlig i Chrome78-iOS. Der kan man ikke slå det til/fri i Chrome men kikker på om iOS er i dark mode eller ej. Jeg synes bare ikke det virker. Jeg synes kun det er bjælken øverst og nederst der bliver mørk :-(
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login