mboost-dp1

Razor

CES2014: Razer fremviser nyt koncept – Project Christine

- Via Razerzone - , redigeret af Pernicious

Ved CES 2014 fremviser Razer i disse dage deres “Project Christine”-koncept, som går ud på, at få gjort pc’en modulær, stille og utrolig brugervenlig.

Hele pc’en er kølet af mineralsk olie, hvilket giver en god køling ved diverse komponenter, samt gør systemet støjsvagt.

De fleste nørder tænker nok, at en pc i forvejen er modulær, men Project Christine skal man ikke åbne computeren for at udskifte komponenter, man udskifter moduler.

Som konceptet er tænkt nu, så er det designet som værende dele/moduler, man blot køber og “stikker ind” i selve basen, og skal således ikke tænke på placering af hardware, kabelføring osv. Dermed vil konceptet være velegnet for både nybegyndere og entusiaster inden for “saml-selv-pc” genren.

Om Project Christine bliver til mere end et koncept, vil blandt andet være afhængig af feedback fra Razors traditionelle købere, gamerne. Det er derfor også for tidligt at tale om hvornår den vil kunne komme på markedet. Tidligere blev Project Fiona, et tablet-koncept, til realitet som Razor Edge i løbet af et års tid.

Du kan se en video af konceptet herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - ozorgnax
8. jan. 2014 07:01
De skal godt nok have udviklet nogen gode stik, hvis det system ikke skal blive irriterende efter kort tid.
Gravatar #2 - Slettet Bruger [4123396680]
8. jan. 2014 07:02
Jeg tænker højere latency...
Gravatar #3 - idiotiskelogin
8. jan. 2014 07:05
Bare pas på når ejeren af computeren begynder at skifte stil, blive cool og et hit hos damerne.
Der vil det være en godt ide at holde sig på afstand hvis man har sit liv kært.
Gravatar #4 - Net_Srak
8. jan. 2014 07:19
Det lyder umiddelbart til at det kunne blive ret dyrt, hvilket nok vil afskrække en del af "saml selv" gamerne.
Gravatar #5 - MatriXz
8. jan. 2014 07:45
#4 enig, i forvejen koster "gaming computere" 4x så meget som hvis man bare samler ting via edbpriser.dk eller lignende.. dette er oven i købet et samlesæt som man SKAL købe gennem denne producent, som vil have monopol på det marked indtil de engang gennem retssage får at vide at de skal tillade andre producenter at lave deres eget hardware som også kan benyttes til dette koncept..

I deem this idea good, but irelevant and way to pricy..
Gravatar #6 - Cain
8. jan. 2014 07:47
Plastic skrammel til overpris som alt andet Razer?
Gravatar #7 - Secret Agent
8. jan. 2014 07:48
Lyder ikke som en specielt god ide.

Man bliver jo rimelig låst til ting kun razor udvælger.
Gravatar #8 - vision-dk
8. jan. 2014 07:57
Naahh....
Som nævnt højere oppe i tråden, så bliver det hurtigt for dyrt, da der er potentiale for monopol-agtige forhold.

Desuden undrer jeg mig over om alle moduler har samme stik/interface? Det lyder også dyrt i givet fald og ellers er der vel ikke meget ide i det ift. selvbyggede maskiner. Jeg mener så svært er det altså ikke at flå siden af og sætte et par stik i.
Gravatar #9 - luuuuu
8. jan. 2014 08:00
Den eneste måde de nogensinde får det her indført er hvis de overtaler -alle- hardware producenter til i hvert fald at lave varianter af deres komponenter som alle passer. Desuden skal alle specifikationer være åbne og patentfrie så hvem som helst kan lave alle delene.
Gravatar #10 - moso
8. jan. 2014 08:34
Med mindre jeg selv kan bestemme, helt ned i detaljer, hvilken hardware der skal være i hvert enkelt modul (eller også skal jeg selv kunne udskifte hardwaren i hvert modul), så lyder det kun som en god idé. Jeg tror ikke det vil virke så specielt godt i praksis, med mindre hardwareproducenterne er med på idéen. Og det tvivler jeg stærkt på.
Gravatar #11 - jakobdam
8. jan. 2014 08:38
Ideen her er rigtigt god i sin grundessens. Men for at blive en success vil det kræve at flere støtter op om den; ikke kun Razor.

Men der er afgjort et behov for dette koncept; og det ville være dejligt hvis det kunne blive udbredt og en fremtidig standard. Omend de der lever af at samle PC'er nu om dage så ville ud og skulle lede efter nyt arbejde... ^_^
Gravatar #12 - RpR
8. jan. 2014 08:41
Mon ikke hvert modul bare er en caddy til almindelig hardware. Ellers bliver det helt uholdbart dyrt at producere.
Det kan dog hurtigt give problemer at fylde elektronik ind mellem andet elektronik. Mit Corsair 800D har 4stk hotswap HDD bays, hvor de selv har lavet en backplane til SATA. Det virker bare overhovedet ikke med SSD! Alm diske har intet problem...
Gravatar #13 - Desca
8. jan. 2014 08:49
Umiddelbart slet slet ikke noget der tiltaler mig. Det virker lidt som en dille for de unge mennesker som stadig benytter sig af LED lys og glas i siden af kabinettet så man kan kigge ind.

Jeg foretrækker noget stilrent og stille udstyr. Det der skriger til himlen om "SE MIG!".

Men konceptet er da meget fint!
Gravatar #14 - el_barto
8. jan. 2014 09:04
Altså... gamernørden med alt for lidt søvn og alt for meget Mountain Dew er god til en ting udover at game; nemlig at bygge PC'er. Ja, nogen vil endda sige at det er stort set det eneste han går op i. Kald det en hobby, en livsstil eller en mission.

Og nu vil de tage dette fra ham? Ved at tilbyde et produkt der er dyrere? I think not...
Gravatar #15 - Shadowblade
8. jan. 2014 09:12
Altså, vi ved godt at det her vil afføde en masse nubs som løber rundt og siger: "Se mig, jeg kan samle min egen computer." selvom de egentlig ikke har samlet en skid. Lidt ligesom folk der siger at de kan programmere efter de har lavet et batch script der skriver "Hello world!".

Jeg er heller ikke meget for konceptet. Enten er man en "dum" bruger som køber en færdiglavet computer i Føtex o.lign. eller også samler man selv og så er man interesseret i hardwaren.
Jeg ser ikke at der er brug for en mellem ting som formentlig bliver dyre end Føtex computeren selv i low-cost enden.
Gravatar #16 - lindysign
8. jan. 2014 09:21
Det er da enormt smart. Latency er vist ikke det store problem, og hvis det er, så skifter man nok blot mere og mere over til lyslederkabel eller andet der er bedre end den nuværende standard.

Den store udfordring bliver, at få flere producenter med på idéen. Personligt ville jeg gerne have en modulær opbygget PC, men jeg ville aldrig binde mig til en producent. En sådan binding har for mange ulemper som f.eks. øget pris, færre valgmuligheder, evt. dårligere ydelse i forhold til konkurrenterne, og mangel på understøttelse af andre enheder.

Der skal laves en fælles standard på en del områder før det bliver relevant, men det er en god idé!
Gravatar #17 - Cain
8. jan. 2014 10:23
Shadowblade (15) skrev:
Altså, vi ved godt at det her vil afføde en masse nubs som løber rundt og siger: "Se mig, jeg kan samle min egen computer." selvom de egentlig ikke har samlet en skid. Lidt ligesom folk der siger at de kan programmere efter de har lavet et batch script der skriver "Hello world!".

Jeg er heller ikke meget for konceptet. Enten er man en "dum" bruger som køber en færdiglavet computer i Føtex o.lign. eller også samler man selv og så er man interesseret i hardwaren.
Jeg ser ikke at der er brug for en mellem ting som formentlig bliver dyre end Føtex computeren selv i low-cost enden.


Ja for man er da virkelig leet når man kan noget så simpelt som at samle en computer eller skrive lidt kode. Har du det bedre med dig selv nu?
Gravatar #18 - desmonda
8. jan. 2014 11:35
Jeg kan gode lide ideen. Ser ingen problemer i at det skal være nemt at skifte hardware ud. Hvis de kan holde priserne nede på et fornuftig leje, så kan det godt blive en succes. Hvis det bliver alt for dyrt, og hardwaren sutter røv, så er det den dummeste ide ever. Men hey, os som ikke er super gode til at samle computer er jo et dumt folkefærd så der er nok også et marked for os... Hvis de får lavet det til et forholdsvis pænt design kan det også blive et fornuftigt produkt.
Gravatar #19 - dprocs
8. jan. 2014 11:37
Altid godt med noget mineralsk olie til køling, det er bare en skam at det kan være lidt pebret at fylde et akvarie til sin computer med det….

Det virker også fremragende hvis man vil gøre alm. lygter vandtætte…

Men ekspedienterne plejer at kigge underligt på en når man bestiller 5 liter af det (de er vist kun oplært i at det er et afføringsmiddel/hudpleje).
Gravatar #20 - Cubozoa
8. jan. 2014 11:56
Nu er jeg selv lidt gamernørd, og jeg syntes at konceptet er super cool, og coolnes er også en del af det at bygge en gamerpc.

Jeg ser ikke konceptet som en decideret konkurrent til det at bygge selv, og ej heller for pc byggere i det hele taget, der skal jo være nogen til at bygge modulerne :)

Jeg ser masser af muligheder, og hvis designet bliver som vist, så bliver det da den fedeste maskine at se på.

Det er i øvrigt langt fra alle gamere der selv bygger deres maskiner, jeg har bygget alle mine maskiner, på nær 3, og det var ikke kun prisen, der gjorde at jeg byggede, som andre pimper deres bil, for at gøre den personlig, så byggede jeg også computere for at have lidt personlighed i den, og den del vil klart mangle.

Men jeg bliver nød til at sige igen at det design, der er vist er så cool at det nok skal blive solgt.
Gravatar #21 - Herter
8. jan. 2014 12:13
idéen er gok nok, men hvem er målgruppen?

Jeg tænker det er nærmest perfekt for gamere med stor pengepung og begrænset interesse og viden om hardware. Så kan man opgradere sin pc løbende uden at skulle rode med bundkort og kølere osv..

Personligt ville jeg aldrig købe den, men kan sagtens se andre have en anden holdning. Iøvrigt også fedt at se noget nytænkning på området da udviklingen har været stillestående i lang tid nu (bortset fra på hardware siden selvf.) selve pc'en har jo ikke ændret sig i.. ja mange år..
Gravatar #22 - brostenen
8. jan. 2014 13:00
vision-dk (8) skrev:
Naahh....
Som nævnt højere oppe i tråden, så bliver det hurtigt for dyrt, da der er potentiale for monopol-agtige forhold.

Desuden undrer jeg mig over om alle moduler har samme stik/interface? Det lyder også dyrt i givet fald og ellers er der vel ikke meget ide i det ift. selvbyggede maskiner. Jeg mener så svært er det altså ikke at flå siden af og sætte et par stik i.


Koncept, der muligvis bliver svinedyrt. Monopol? Tror jeg ikke.
Der er for mange producenter af windows maskiner i verdenen til monopol forhold.
Gravatar #23 - Taizun
8. jan. 2014 15:47
MatriXz (5) skrev:
dette er oven i købet et samlesæt som man SKAL købe gennem denne producent, som vil have monopol på det marked indtil de engang gennem retssage får at vide at de skal tillade andre producenter at lave deres eget hardware som også kan benyttes til dette koncept.


Razer, monopol? HAHAHAHAHA.
Skal sgu aldrig eje deres plastic-affald, og kender en god mængde af personer som ej heller vil i nærheden af det. De bør sgu holde sig til deres mussemåtte-afdeling.
Gravatar #24 - Sonderwald
8. jan. 2014 16:45
Som koncept synes jeg det er en meget god ide.
Jeg har selv samlet mine PC'ere i flere år, men er ikke fordi jeg synes det er yderligere spændende at skifte komponenter ud. Hvis det kunne blive gjort nemmere vil jeg da fortrække det.

Jeg er helt enig i at hele ideen om monopol og højere pris, er noget skidt. Men konceptet tror jeg på kunne holde.

Hvis nu det var Valve der var kommet med konceptet, og ikke Razer, så kunne det godt være folk havde været mere åbne over for ideen? I dunno :)
Gravatar #25 - Wicker
9. jan. 2014 02:56
Jaja godt med en masser negativ stemning. Var det ikke også det man sagde ved de første smartphones, at for at det skal være virkelige effektivt skulle flere følge trop. Og se bare hvor de er idag. Håber helt bestemt dette her bliver fremtiden, det er jo så meget nemmere og skifte nyt grafik kort, istedet for man skal bøvle med kabler og om ens kabinet er stort nok etc.
Gravatar #26 - Hylle
9. jan. 2014 03:21
Det kan kun være dyrere end almindelig saml-selv så ikke noget for mig
Gravatar #27 - Ivpiv
9. jan. 2014 07:00
Det er utroligt det ikke allerede er sådan her.

Det kan sku ikke være så svært at lave, alt det ræs med stik og kabler inde i et kabinet hvor man samtidigt hvis man bruger fans skal tænke på airflow osv osv, er da håbløst..

At der ikke er nogen der har lavet modul løsninger inden for stort set ALT! er hovedløst åndsvagt.

Nu mangler det bare at de laver komponenter der er fremtidssikret, så vi ikke hvert 1-4 år skal smide hele bundkort, grafik kort osv osv i skraldespanden.. så begynder det at ligne noget der giver mening.
Gravatar #28 - Slettet Bruger [4123396680]
9. jan. 2014 07:07
#27
Nej ikke håbløst. Hvis man ikke har forstand på skidtet må man købe færdigsamlet, så nemt er dét.

Bagudkompabilitet betyder ofte at der skal lave ekstra arbejde, og det koster også resurser.
Gravatar #29 - kriss3d
9. jan. 2014 07:51
Jeg forstiller mig lidt at der f.eks sidder almindelige moduler i de kasser. F.eks et alm grafikkort i et modul og alle stik inkl vga/hdmi føres ud til et plug stik på modulet der i computeren så føres ud bagpå. Altså at man i princippet kunne skille et modul med et grafikkort ad og se (og muligvis udskifte) kortet med et andet).

På den måde ville alle producenter kunne lave ting til dette system. Men reelt set ville folk så enten selv skulle pille ved systemet for at sætte et større grafikkort i - og i så fald har du jo bare en ret fancy computer bygget op af moduler du alligevel selv skal bygge.

Jeg ville gerne have hørt hvad Razor selv havde tænkt sig.
Gravatar #30 - dprocs
9. jan. 2014 10:51
#29

Bliver også lidt noget rod når de har fyldt modulerne med mineralsk olie...
Gravatar #31 - dkkev
9. jan. 2014 13:01
ellers tak.. ser fint ud - men jeg foretrækker at beholde den arm og og det ben det setup kommer til at koste!
Gravatar #32 - Le-druidet-o-Hel
12. jan. 2014 18:27
Jeg er ikke så vild med designet minder om noget er set før i Europa.
BMW i sin tid lavede et hobby kabinettet var i stil med dette.

Jeg kan godt lide Razor tastatur. Jeg enig med Razorsslogan. slogan er: Tastatur er for ægte gamers og fremstillet af ægte gamers.
Gravatar #33 - markjensen
12. jan. 2014 18:44
Le-druidet-o-Hel (32) skrev:
Jeg kan godt lide Razor tastatur.


Vil du købe mit? Jeg kan ikke så godt lide det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login