mboost-dp1

Nvidia

CES2014: Ny Tegra-chip har next-gen konsol-egenskaber

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

Lige som sidste år har Nvidia valgt at annoncere deres nyeste SoC i forbindelse med CES-messen, der starter i morgen. Den nye SoC, der har gået under kodenavnet Logan, har fået navnet Tegra K1, uden tvivl en hentydning til, at GPU-delen er baseret på deres Kepler-arkitektur.

Netop anvendelsen af Kepler-arkitekturen, der er grundlaget for Nvidias nuværende generation af grafikkort, får firmaet til at proklamere, at GPU’en kan levere samme resultater som den nye konsolgeneration.

Om de 192 CUDA-kerner kan pumpe ligeså mange pixels ud må tiden vise, men funktionalitetsmæssigt holder den sig ikke tilbage, med understøttelse af DirectX 11 og OpenGL 4.4. Nvidia har ligeledes annonceret, at Unreal Engine 4 understøtter Tegra K1, og har i den forbindelse lavet en video, hvor samarbejdet beskrives og eksempler af K1 kan ses i aktion. Du finder videoen nederst.

Ud over en kraftig forbedret GPU, så kommer Tegra K1 i to forskellige varianter når det kommer til CPU. Den ene udgave, der udkommer i første halvår, er med et lignende design som i den nuværende Tegra 4-chip. Den kommer med en 32 bit 4+1 Cortex A15-konfiguration, der arbejder med op til 2,3 GHz og en 64 bit dual-kerne Denver CPU, der arbejde ved 2,5 GHz og forventes at dukke op i andet halvår.

Hvilken af de to løsninger som er hurtigst, vil tiden vise, men allerede for tre år siden blev sløret løftet for første gang for Denver. Dengang forlød det blot, at det ville blive en CPU udviklet i samarbejde med ARM og Nvidia, der også var tiltænkt desktop-computere. I dag fremgår det, at det er en sammensmeltning af CPU og GPU i stil med AMD’s Fusion-teknologi.





Gå til bund
Gravatar #1 - gramps
6. jan. 2014 13:12
Konsollerne kom før det her SoC. SoC'en kan levere samme grafik som konsollerne. Altså er konsollerne foran på grafikken.

Erasmus Montanus out.
Gravatar #2 - LaMaH
6. jan. 2014 14:07
#1

K1 kan faktisk levere bedre grafik end konsollerne, i det at de er begrænset til DX9, hvor K1 er begrænset til DX11.

Alt hvad du kan vise med nuværende kepler gpuer, kan K1 også klare.
Gravatar #3 - XorpiZ
6. jan. 2014 14:15
LaMaH (2) skrev:
K1 kan faktisk levere bedre grafik end konsollerne, i det at de er begrænset til DX9, hvor K1 er begrænset til DX11.


Både XB1 og PS4 kører DX11.
Gravatar #4 - dub
6. jan. 2014 14:16
XorpiZ (3) skrev:
Både XB1 og PS4 kører DX11.


Nu kører PS4 næppe DX11, men noget tilsvarende :)
Gravatar #5 - moulder666
6. jan. 2014 16:31
LaMaH (2) skrev:
#1

K1 kan faktisk levere bedre grafik end konsollerne, i det at de er begrænset til DX9, hvor K1 er begrænset til DX11.

Alt hvad du kan vise med nuværende kepler gpuer, kan K1 også klare.


http://da.wikipedia.org/wiki/Erasmus_Montanus

Tror liiiidt du missede pointen... :-)
Gravatar #6 - Mr.Smiley
6. jan. 2014 19:44
"Ny Tegra-chip har next-gen konsol-egenskaber"

- Så den har PS5/Xbox Two (?) egenskaber ?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login