mboost-dp1

ASUSTeK Computer Inc.

CES: ASUS demonstrerer fremtidigt laptop-koncept

- Via engadget - , redigeret af Emil

I forbindelse med CES-messen, der starter i morgen, så har den Taiwanesiske elektronikvirksomhed ASUS, der mest er kendt for at lave bundkort og bærbare computere, fremvist et koncept, der visualiserer, hvordan de mener, bærbare computere kan laves i fremtiden.

Udgangspunktet er papirfoldningskunsten origami og omfatter en laptop, der kan “foldes” på flere forskellige måder, så den har flere anvendelsesmuligheder.

Skærmen vil blive berøringsfølsom, ligesom den også vil kunne være transparent. Det giver mulighed for at overlappe to computeres skærme, der så kan “snakke” med hinanden og fælles vise informationer på skærmen.

Konceptet blev fremvist ved en præsentation, som Engadget har optaget en video af. Følg linket til kilden for at se videoen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Woodie
7. jan. 2009 11:32
Kan man folde den sammen til en papirflyver, og derved sende luftpost ?

OT
Ja tak, sådan ser fremtiden ud. Så skal bare have alle andre med på ideen.
Gravatar #2 - ktg
7. jan. 2009 11:39
.- Woodie -. (1) skrev:
Kan man folde den sammen til en papirflyver, og derved sende luftpost ?
Fremtidens svar på e-mailen.

Vil de mange muligheder ved forskellige fold ikke gøre ens laptop usandsynlig skrøbelig i længden!? Bare i dag kan det ene vippe-led, der er mellem skærmen og resten af maskinen på bærbare i dag, sagtens gå hen og blive ret slidt ved længere tids brug.
Gravatar #3 - Bermann
7. jan. 2009 11:39
mhm mhm mhm, men hva pokker er idéen med at sætte to skærme over for hinanden sammen, for at dele information - skulle den ene så læse spejlvendt/på hoved? Jeg må indrømme jeg ikke kan se det praktiske i noget af det de viser ud over "light and thin", men det er jo ikke ligefrem nogen nytænkning.

Hvis vi skal snakke "morphing laptops" der kan "foldes" eller på anden måde ændre form for at tilpasse sig opgave bedst muligt, mener jeg klart at det ville være mere brugbart at kunne "folde" tastetur delen om til en 2nd touch screen, a la nintendo DS, så man har flere måder at interagerer på. Det viste video'en i linket i hvert fald ingen henviselse til.

Tak for forsøget i det mindste - der skal massere af nye idéer (og en del som aldrig blir til noget) for at skabe fremgang.

*NB: Dette er ikke ment som flaming, men konstruktiv kritik - ingen grund til at give dårlig rating fordi man er uenig*
Gravatar #4 - mathiask
7. jan. 2009 13:29
Hvis nu fingerpad'en på min laptop var en touchscreen med en smartphone inde bag ved, og man så kunne ejecte den enhed, således at grafikkort, ekstra hukommelse, skærm, batteri og tastatur nærmest er et hylster...

Og hvis man så fik lavet en standardport til dette, således at man kunne låne et "hylster" ved studiekameraten eller forældrene uden problemer...


Det kunne realiseres om et halvt, så det er nok ikke særlig innovativt.

Alt det der origami-noget er vel også sejt nok, men jeg vil gerne have standardiseret nogle features. Det er vigtigt for mig at tingene kan snakke sammen.
Gravatar #5 - ismetteren
7. jan. 2009 14:29
#3 tror det er meningen at man skal sætte skærmene bagved hindanden. Derfor de skulle være transparante... men kan stadig ikke se meningen med det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login