mboost-dp1

CERN

CERN ønsker partikelaccelerator tre gange større end LHC i fremtiden

- Via CERN -

CERN har i en pressemeddelelse offentliggjort nogle af sine langsigtede planer for fremtiden, og de viser blandt andet, at man ønsker at bygge en partikelaccelerator tre gange større end Large Hadron Collider (LHC).

CERN fortæller i meddelelsen, at programmet for LHC er veldefineret for de næste to årtier, men at man endnu længere ude i fremtiden ønsker en partikelaccelerator med en omkreds på 80-100 km. Til sammenligning er LHC’s omkreds på 27 km.

På grund af dette ønske har CERN nu stiftet Future Circular Colliders (FCC)-programmet, som skal forsøge at finde frem til en partikelaccelerator, der kan nå op på en energi på 100 TeV. LHC’s maksimum er omkring 14 TeV.

FCC-programmet bliver et globalt samarbejde over de næste fem år, og tager sin begyndelse ved et møde på Université de Genève i næste uge.

CERN påpeger, at planerne for LHC blev startet tilbage i ’80erne, men at projektet først stod færdigt 25 år senere. Derfor er det ikke sikkert, hvornår den ønskede partikelaccelerator vil blive bygget, eller om den overhovedet bliver det i det hele taget. Indtil videre er CERNs prioritet at udbygge LHC, så antallet af kollisioner kan øges tifoldigt fra 2024 og fremefter.





Gå til bund
Gravatar #1 - Remmerboy
8. feb. 2014 14:26
de kan vel ligeså godt spare op til en partikelaccelerator der følger ækvatoren. så kan det vel ikke få størrere
Gravatar #2 - Laziter
8. feb. 2014 18:18
Det er da lige et projekt til Kickstarter der venter der :D
Gravatar #3 - bobske2
9. feb. 2014 13:54
Science above all.
Gravatar #4 - Hack4Crack
9. feb. 2014 16:26
Så kunne navnet passende være:
Very Large Hadron Collider (VLHC)

og hvis de vil have en større en senere kan den hedde:
Ultra Large Hadron Collider (ULHC)
Gravatar #5 - BetaLyte
10. feb. 2014 08:55
Åhh nej, så bliver de sorte huller tre gange større, og der vil være tre gange så mange partikler fra gud! o.O
Gravatar #6 - udenrigsministeren
10. feb. 2014 11:03
Blot lige for de jævnt begavede; hvad forventer forskerne at kunne opnå med den nye partikelaccelerator, de ikke kan klare med den nuværende?
Gravatar #7 - fe950
10. feb. 2014 13:45
udenrigsministeren (6) skrev:
Blot lige for de jævnt begavede; hvad forventer forskerne at kunne opnå med den nye partikelaccelerator, de ikke kan klare med den nuværende?


Vel, De vinder konkurrencen om den der har største tissemand Particle Accelerator.
Gravatar #8 - excentrikkeren
10. feb. 2014 16:37
Kom nu på banen og følg Moores lov, så får vi vel også partikel accelerator i danmark på et tidspunkt .-)
Gravatar #9 - KickAssFairy
10. feb. 2014 18:04
excentrikkeren (8) skrev:
Kom nu på banen og følg Moores lov, så får vi vel også partikel accelerator i danmark på et tidspunkt .-)


Well... Teoretisk set. Katapulter er vel også partikel acceleratorer?
Gravatar #10 - DrHouseDK
11. feb. 2014 07:57
Nu har jeg ikke drønmeget forstand på partikelacceleratorer (sjovt nok), men. Kan den eksisterende ikke optimeres, således man kan opnå mere hastighed med det eksakt samme udstyr?

Det ville vel også bane vejen for innovation fremfor bare at bygge større. (Advarsel: Bilanalogi! Tænker her på gamle dage hvor man lavede en 18-liters motor for at lave effekt, fremfor at turbolade)
Gravatar #11 - engfeh
11. feb. 2014 15:15
excentrikkeren (8) skrev:
Kom nu på banen og følg Moores lov, så får vi vel også partikel accelerator i danmark på et tidspunkt .-)


Jeg tror der er en del forskere i Aarhus der vil blive kede af at høre at der ikke er partikelacceleratorer i Danmark ;)
Der er måske nogen der har sprængt ASTRID2 i luften, ligesom det skete med den gamle ASTRID?
Gravatar #12 - michael
13. feb. 2014 09:35
Remmerboy (1) skrev:
de kan vel ligeså godt spare op til en partikelaccelerator der følger ækvatoren. så kan det vel ikke få størrere


Det skulle da lige være en partikelaccelerator ude i rummet...
Gravatar #13 - thimon
13. feb. 2014 11:34
Ideen med større partikelacceleratorer er såvidt jeg forstået at få størrre mængder energi ud af sammenstødet mellem to partikler, for eksempel protoner, elektroner eller andre partikler. Her kan man tænke på større kinetisk energi fra de sammenstødende partikler, hvor den kinetiske energi stiger med hastigheden.

Med en større accelerator med en større radius vil man vist også miste mindre energi end med en accelerator med en mindre radius e.g. mere krum. Her kan man tænke at en partikel helst vil rejse ligeud, men da acceleratoren er rund vil partiklens bane være drejet i forhold til en retning ligeud. Her skal partiklen så bruge energi på at dreje.

Jeg er ikke ekspert og det er lang tid siden jeg har haft fysik, så ovenstående er muligvis noget vrøvl, sludder og hvad der ellers findes af fnidder-fnadder. Ret mig gerne, hvis det er forkert.

Ved et sammenstød dannes der en tilstand, der nærmer sig universets begyndelse, big bang, hvor energien var meget højere end i dag. Med større partikelacceleratorer, og dermed større sammenstød, og dermed større energier fra sammenstødet, kan man "genskabe" tilstande tættere på big bang. Ved at genskabe tilstande tættere på big bang, kan man også observere nye partikler, og dermed få en bedre forståelse af hvordan universet fungerer.

Det kan man måske i fremtiden føre til rumskibe med overlyshastighed, teleportation eller hvad drømme nørder nu går rundt og har. Personligt vil jeg gerne have noget teleportation, da jeg er for doven og nærig til at bruge penge, energi og tid på at rejse til Mars og tilbage igen.

For eksempel var det på grund af LHC, at det var muligt at detektere og med meget stor sandsynlighed verificere eksisten af Higgs-partiklen, og dermed Higgs-feltet. Dette kan måske betyde noget for udviklingen af antityngdekraft, måske.
Gravatar #14 - Slettet Bruger [85301509]
13. feb. 2014 14:35
Energien er den samme som idag, energitætheden derimod...
Gravatar #15 - OxxY
13. feb. 2014 16:32
De har bare fundet regnefejlen der gjorde de ikke fik sat skub i apokalypsen denne gang, derfor den nye model :)
Gravatar #16 - kasperd
17. feb. 2014 10:32
thimon (13) skrev:
Her skal partiklen så bruge energi på at dreje.
Så længe partiklen bevæger sig med samme hastighed efter den er drejet er der heller ikke blevet tilført mere energi. Men det kræver en stor kraft at afbøje en partikel, der bevæger sig med den hastighed. Den kraft leveres af elektromagneter, og alle de elektromagneter der skal til fylder.

Det der bruger energi er køling af elektromagneterne plus selvfølgelig at partiklerne skal accelereres. Jeg gætter på at ringen består af skiftevis en lineær accelerator og en elektromagnet, der kan afbøje partiklerne med en brøkdel af en grad. Men så mange detaljer kender jeg dog ikke.

thimon (13) skrev:
Det kan man måske i fremtiden føre til rumskibe med overlyshastighed, teleportation eller hvad drømme nørder nu går rundt og har.
Mon ikke de fleste der arbejder med partikelacceleratorer er nået til en erkendelse af, at de idéer er science fiktion?

Men man behøver ikke overlyshastighed for at rejse til andre stjerner. Ved relativistiske hastigheder vil time-dilation sikre at rejsen ikke tager så lang tid. Og med en acceleration på 1G når man relativistisk hastighed inden der er gået et år.

Så skal vi drømme, så lad os drømme om at forskning med partikelacceleratorer giver os et svar på, hvordan vi laver et fartøj der kan levere 1G acceleration i flere år i træk.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login