mboost-dp1

Pixabay

Britisk hacker fængslet i seks år: Afpressede pornoside-brugere i 20 lande

- Via Sky News -

En britisk hacker afpressede pornoside-besøgende for millioner med malware-fyldte reklamer. Nu er han dømt til mere end seks års fængsel.

En britisk hacker med navnet Zain Qaiser er blevet dømt til seks år og fem måneders fængsel.

Det sker efter, at han har erklæret sig skyldig i at afpresse pornoside-brugere i mere end 20 lande. 

Han afpressede brugerne ved hjælp af reklamer, som spredte malware.

Malware-ofrene fik en besked, hvor afsenderen tilsyneladende var efterretningstjenester som FBI, der krævede en bøde på 300 till 1.000 dollars.

Det gjorde Qaiser i samarbejde med en russisk gruppe, som angiveligt tog størstedelen af fortjenesterne, men alligevel tjente hackeren over 700.000 pund.

Når de reklame-netværk, som Qaiser brugte til at sprede malware, prøvede at stoppe ham, udførte han også DDOS-angreb mod dem og truede med at fylde deres sider med børneporno.

Det vides ikke præcist, hvor mange der betalte bøden, men det vurderes til at være omkring 8.000 personer.

Dommeren i sagen fortalte, at der tilsyneladende ikke har været sager, som kan sammenlignes med denne i rækkevidde.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
10. apr. 2019 09:54
6 år er næsten for billigt sluppet
Gravatar #2 - Zalon
10. apr. 2019 10:34
Alligevel imponerende at man kan finde ud af at sprede malware, men ikke at gemme sig for politiet.

Men ud fra hvad jeg kan læse, så tyder det på at han blev busted i forbindelse med hvidvask af penge. Forstår så bare ikke helt hvordan de har fundet ud af hvad han har lavet på nettet, det dette er foregået 4 år tidligere.
Gravatar #3 - Vanvittig
10. apr. 2019 12:23
Britisk og britisk...

#1
Et mord i Danmark hvis det ikke var planlagt med lidt god opførsel på Hotel Storstrøm, der havde været 4-stjernet, hvis det ikke var for ringmuren.
Gravatar #4 - CBM
10. apr. 2019 12:58
Vanvittig (3) skrev:
Britisk og britisk...

#1
Et mord i Danmark hvis det ikke var planlagt med lidt god opførsel på Hotel Storstrøm, der havde været 4-stjernet, hvis det ikke var for ringmuren.

Og så siger de man ikke belønnes for at påpege sikkerhedsfejl
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login