mboost-dp1

Pixabay

Brave anklager Google for at omgå GDPR-regler med nyt reklame-system

- Via Forbes - , indsendt af arne_v

Folkene bag den privacy-fokuserede Brave-browser anklager Google for bevidst at omgå GDPR-reglerne, hvilket kan føre til en milliard-bøde.

Selskabet Brave har sendt beviser til det irske datatilsyn, der tilsyneladende indikerer, at Google har lavet en ‘GDPR workaround’.

Med denne workaround deler Google angiveligt milliarder af brugeres data med tusindvis af selskaber i hele verden.

Problemet omhandler Googles ‘DoubleClick/Authorized Buyers’-reklamesystem, der er aktiv på 8,4 millioner hjemmesider. Systemet sender personlig data om besøgende til over 2.000 selskaber flere milliarder gange dagligt.

Denne workaround forekommer, når en person besøger en hjemmeside med Google Ads implementeret. Her starter der nemlig en auktion med en varighed på millisekunder (RTB-auktioner), som afgør, hvilken annoncør skal have lov til at vise deres reklamer.

Her er det afgørende for annoncøren, hvem der besøger en side. Tidligere havde man et bruger-ID til dette formål, men for at overholde GDPR valgte Google at forbyde delingen af disse ID-numre.

Men i stedet for disse har man ‘Push Pages’, der hver især gøres særlig med en kode på omkring 2.000 tegn, der kobles på. Disse sider kan sammen med cookies bruges til at identificere personer, som Google deler data om.

Annoncører ville med nok data over tid – og potentielt ved at dele data med andre annoncører – kunne identificere individuelle brugere og få adgang til følsom data om dem.

Google mener ikke, de gør noget forkert og tilføjer desuden, at de samarbejder med det irske og britiske datatilsyn, der i øjeblikket undersøger, om disse auktioner er i strid med GDPR.

Læs også Google skal betale 200 millioner dollars i forlig for indsamling af børns data.





Gå til bund
Gravatar #1 - antimate
9. sep. 2019 06:08
when will they learn?
Gravatar #2 - T_A
9. sep. 2019 06:15
hehe fedt :)
Gravatar #3 - SukkerFri
9. sep. 2019 06:33
Let em burn. Let em burn good!
Gravatar #4 - sirius09
9. sep. 2019 10:38
Newz.dk er en af de sider hvor dette også finder sted.
Den nyeste udgave af BitDefender, indeholder en anti-tracker, som giver et overblik for den alm. bruger, så de kan se hvad der foregår i baggrunden.

På Newz.dk er der lige nu på denne side 6 tracker blokeringer.
En af dem blokere for at i tracker min færden videre ud på nettet, når jeg forlader Newz.dk.

At Google har lavet noget for at omgå det, det burde ikke komme bag på nogen.
GDPR reglerne gør jo ondt på pengepungen, så selvfølgelig finder de andre metoder, og når der bliver lukket ned for den, så høre vi bare senere om endnu en ny ting.

Med det sagt, så tvivler jeg på at Apple, Microsoft, Facebook, Amazon osv. er bedre.
Gravatar #5 - AliFC
9. sep. 2019 11:17
#4

Min Brave browser blokerer 9 cross-site trackere herinde :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login