mboost-dp1

Facebook

Børn skal lære at læse med hjælp fra Facebook

- Via TV 2 Nyhederne - , redigeret af Emil , indsendt af LordMike

I går gik statsministeren i gang med et eftersyn af den danske folkeskole, og i den forbindelse har Anne Vang, der er børne-­ og ungdomsborgmester i København netop afholdt en læsekonference, der skal komme med idéer til statsministeren.

En af idéerne, som kom frem, var at inddrage sociale tjenester som Twitter og Facebook mere i undervisningen. Årsagen er, at de trykte medier som aviser og bøger forsvinder mere og mere fra børnenes hverdag og erstattes af internettet, hvor det især er de sociale medier, der bruges meget tid på.

Anne Vang, børne­ og ungdomsborgmester i København skrev:
Godt hvert fjerde barn lærer i dag ikke at læse godt nok. Mange gange sker det, fordi lysten til at lære ikke er der. Brugen af de sociale medier i undervisningen skal ændre på det.

Skal de sociale medier benyttes i undervisningen, påpeger Vang, at der også skal følge midler med til at muliggøre opgaven, som flere computere og uddannelse af lærerne.





Gå til bund
Gravatar #1 - Borgbjerg
27. jan. 2010 14:08
Hmm...
Mig bekendt, er folk temmeligt ligeglade med grammatik og stavning, når de anvender de "hurtige beskeder" (sms, twitter, facebook). HVordan skal man lære noget fra et medie, som ikke tilbyder noget ordentligt at kigge på?

Det kunne blive spændende at høre mere, dog...
Gravatar #2 - el_senator
27. jan. 2010 14:09
Jeg synes helt ærligt man skal holde den slags indoktrinering ude af undervisningen. Jeg kan ikke komme med nogen direkte grund til hvorfor jeg synes det, men umiddelbart mener jeg det er forkert at blande et privat firma som Facebook og Twitter så drastisk ind i undervisningen.
Gravatar #3 - AlienDarkmind
27. jan. 2010 14:17
#1 tænkte det samme.. Hvordan kan de lære noget af at skrive forkert til hinanden? For mig virker det som en undskyldning for at finde en hurtig ny løsning.. Den er absolut ikke gennemtænkt da..
Gravatar #4 - Makey
27. jan. 2010 14:36
Twitter eller SMS, det kan være det samme. Blogs og Facebook kan måske lige gå, men så skulle det også gerne være i forbindelse med at lære et fremmedsprog, det er ikke ligefrem min erfaring at folk skriver pænt (grammatik, stavning) bare fordi de har adgang til online medier, nærmere lige omvendt, det bliver værre.
Gravatar #5 - Yocal
27. jan. 2010 14:43
#2 - Man lærer også at bruge Microsoft-produkter, eller sidder på stole fra "Stoleproducent X" og drikker skolemælk fra Arla. Som sådan ser jeg ikke noget problem at man benytter Facebook eller lign. i undervisningen.

#0 - Hvis det nu kunne virke modsat end som mange beskriver her, og bevirke at folk begynder at udfolde sig på Facebook som små sprogblomster - så er jeg helt klart en fortaler :-)

Men mon dog - om ikke andet et spændende forslag.

// Yoc.
Gravatar #6 - el_senator
27. jan. 2010 14:50
#5, Jeg er udemærket klar over situationen på andre områder, men det gør ikke det her mere korrekt.
Gravatar #7 - Emil
27. jan. 2010 14:50
#1, #3 og #4 > Nu er der jo ingen, der foreslår, at de bare skal slå sig løs på Facebook eller Twitter. Som med al anden undervisning, så handler det jo også om, at læreren skal sætte nogle rammer for, hvordan undervisningen skal foregå.

Man kunne forestille sig, at eleverne i en klasse skulle skrive en historie, hvor hver elev skal skrive tre sætninger i sin statusopdatering og sende teten videre til en ny elev, der så skal skrive de næste tre linjer på historien osv. Så kan man evt. lave en konkurrence, hvor det handler om at have færrest stavefejl, bedst grammatik osv., og hvor der gives point for at rette andre i kommentarene.

Differentierer man så forløbet til f.eks. at skulle skaleres op til ældre klasser, så kan man sige, at den forrige skal bestemme et ord fra en bestemt ordklasse, der skal indgå i den næstes historie, f.eks. "næste person skal bruge et tillægsord bøjet i superlativ".

Der er mange muligheder, ovenstående er bare lige, hvad jeg hurtigt kunne finde på i skyndingen, og vil formentlig kræve, at man bruger lidt mere tid på at planlægge det. Pointen er dog, at såfremt man som lærer kan sætte rammerne korrekt, så tror jeg Facebook kan anvendes meget fornuftigt til at lære eleverne at læse og skrive.
Gravatar #8 - incinerator
27. jan. 2010 14:53
Så kunne de jo også springe (almindelige) computere over og gå direkte til at lære at læse på et tablet-pc/iSlate/Kindle whatever. De må da passe perfekt til skolebrug, ikke?
Gravatar #9 - Hald
27. jan. 2010 14:56
I så fald skal dem der allerede er på facebook starte med at skrive ord og sætninger korrekt, det er dødsygt hvis fremtidens børn skriver lol og HAHhahHAH!!11 før de kan skrive far og mor.. Der er så mange der ikke kan skrive ordentlig, og det giver jo bare en masse ukendte mennesker ansvaret for at lære dem at skrive og læse, og når de voksne ikke gider skrive med børnene længere, så skriver de med hinanden.. blind leder blind.. useless..
Gravatar #10 - kurtadam
27. jan. 2010 15:05
Hvad med newz.dk? Så får de både lært dansk og engelsk på en gang.
Gravatar #11 - Slettet Bruger [3165742784]
27. jan. 2010 15:07
Næste generation af børn vil alle gå rundt med en blok Postits påført " x synes om dette" klar til brug :(
Gravatar #12 - Wupday
27. jan. 2010 15:07
Fuck Facebook!
Gravatar #13 - Yakuzing
27. jan. 2010 15:08
Er der nogen der har tænkt på at Facebook kræver man er 13 år? Hvordan kan børn lære at læse ved hjælp af en side de ikke har adgang til?

De kunne lave en lov der gør det ulovligt at sætte danske stemmer på film. Tegnefilm er ok.
Gravatar #14 - mslot
27. jan. 2010 15:10
Jeg lærte at læse og skrive i min ungdom, selvom vi havde n.dk. Kan ikke se at nutiden er anderledes.
Gravatar #15 - Zombie Steve Jobs
27. jan. 2010 15:39
#14 da jeg lærte at skrive, var der sgu ikke noget, som hed .dk. Pah.
Gravatar #16 - Killa
27. jan. 2010 15:44
Yocal (5) skrev:
#2 - Man lærer også at bruge Microsoft-produkter, eller sidder på stole fra "Stoleproducent X" og drikker skolemælk fra Arla. Som sådan ser jeg ikke noget problem at man benytter Facebook eller lign. i undervisningen.


Forskellen er at der ved brug af Facebook er nogle vilkår som eleven skal acceptere for at kunne bruge tjenesten, ved de eksempler du nævner, er det skolen der er ansvarlig.
Gravatar #17 - Lunxed
27. jan. 2010 15:58
Årsagen er, at de trykte medier som aviser og bøger forsvinder mere og mere fra børnenes hverdag og erstattes af internettet

Siden hvornår har børn læst i aviser? Jeg har godt nok aldrig hørt/set om børn, som starter med at læse i avis før de forstår mange af de svære ord.
Så man kan vel ikke sige at de forsvinder, når de aldrig har været en del af det.


Men syntes det ville være synd at de skal lære dårlig grammatik, og det flyder det ihvertfald med på facebook.

Og ja, de kunne da lige så godt forbyde, at sætte danske stemmer på film, computerspil, sådan at de kan lære at læse underteksterne.


Ville google wave ikke passe meget bedre ind?
Gravatar #18 - luuuuu
27. jan. 2010 16:45
Den gang jeg var dreng brugte vi sådan nogle ting kaldet bøger. Det var noget med de fældede træer og trykkede dem flade og sådan, meget fancy teknologi egentlig.

Uanset hvad, så lagde jeg da godt mærke til at efterhånden som årene gik, så blev der brugt færre og færre penge på at købe disse bøger her, og så tænker jeg.... er det et koncept de fuldstændig er gået væk fra nu til dags, eller hvordan hænger det sammen?
Gravatar #19 - TrolleRolle
27. jan. 2010 19:48
passer da ik at de ik skiver ornligt. ses tydeligt at det bar er sprogt der ændre sig. fx er nutids r ik the shit længer og d heller ik nødvendig at bruge ordet jeg 4 det står der jo i forvejen ens navn

nettet tjekker oz det hele for en så man ik laver stavfejl

Piece Åver and Out!
Gravatar #20 - onetreehell
27. jan. 2010 22:18
Jeg synes ikke vi skal lære børn at udstille sig selv på nettet (de har klaret det rimelig godt selv, med Arto f. eks.), og da slet ikke på en amerikansk hjemmeside hvor dansk lovgivning ikke gælder.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login