mboost-dp1

IT-dialog

Blog: IT-dialog lukker

- Via IT-dialog -

Efter knap et års drift lukker IT-dialog.

Da Lars, John og jeg i fællesskab startede arbejdet på IT-dialog i efteråret 2009, havde vi to klare mål: Det skulle være sjovt – og vi skulle tjene penge.

Mål nummer et blev hurtigt opfyldt. Det var sjovt og spændende at udvikle et nyt websted helt efter vores eget hoved. Vi fik også gode tilbagemeldinger fra læsere og kilder, da vi gik i luften i slutningen af januar 2010.

Men vi fandt ikke den rette model til at gøre IT-dialog til en levedygtig forretning. I sommeren 2010 indgik vi samarbejde med newz Media. De lagde en stor arbejdsindsats i at konvertere vores indhold til deres platform, og vi fik fornøjelsen af at møde en langt større læserskare.

Alligevel kom den forretningsmæssige side ikke til at hænge sammen. Så i juleferien traf vi den triste beslutning: IT-dialog lukker ned.

Tak til alle, der har fulgt os på vejen – vi ses nok i andre sammenhænge!

Siden vil forblive online lidt endnu, indtil en række praktiske ændringer er på plads.

Mvh
Torben





Gå til bund
Gravatar #1 - Norrah
10. jan. 2011 15:12
Ked af at høre, mange af nyhederne har uden tvivl været spændende at læse.
Gravatar #2 - syska
10. jan. 2011 15:14
Jeg har aldrig helt forstået konceptet bag ... men det har da været nogen udemærket nyheden, omend det kunne virke som om det var betalt af producenten at få dem ind nogen gange.

Vi burde også have en sektion på news omkring nye programmer/versioner ... så vi ikke flooder forsiden, da mange vil være MEGA ligeglade med det.

mvh
Gravatar #3 - zin
10. jan. 2011 15:19
Det er sgu en skam. IT-Dialog har ellers været "inde i maven" i newz-sitet. Der var potentiale, men hvis ikke det kan hænge sammen økonomisk, ja... Så er der ikke meget at gøre.
Gravatar #4 - fidomuh
10. jan. 2011 15:23
Men... "og vi skulle tjene penge." ... .... Hvordan vil i tjene penge paa noget som 134081304813413 andre sites ogsaa goer?

Reklamepenge er, ifoelge newz.dk, stort set intet. Det har taget newz.dk 6 aar at kommer op paa et niveau hvor det kan baere bare lidt udgifter til personale.

"Tjene penge" lyder for mig som "Vi skal have ferrarier!" og det faar man ikke af at lave et hobby-website.
[add]
Medmindre laver Facebook for 10+ aar siden.
Gravatar #5 - Magten
10. jan. 2011 15:27
Ærgeligt, men det lå vel lidt i kortene.. Der er har ikke været meget aktivitet derinde i lang tid :(

Jeg håber Newz.dk tager over på nogle af de nyhedsområder som IT-dialog dækkede.. Bl.a. virtualisering og server OS kunne være rart at høre mere om.
Gravatar #6 - nissen
10. jan. 2011 15:33
Det er sku de færreste iværksættere som tjener penge allerede første år - specielt hvis man vil leve på reklameindtægter alene - det er sku de færreste som kan. Det er meget muligt det var den rette beslutning at lukke sitet allerede, men det tager vel også mere end 1 år at opbygge et community/besøgstal som skulle kunne dække bare en brøkdel af udgifterne.
Bedre held med næste projekt.
Gravatar #7 - Main
10. jan. 2011 16:12
Mange af nyhederne er fantastiske for nørder på præcis det område den enkelte nyhed omhandler, men sammenhængen mellem den bruger der ønsker at høre om HP's jagt på SAP og kloning af et testmiljø, kan jeg ikke se.

Efter kun to gange på sitet, havde jeg dannet mig et billede af at IT-dialog var en newz.dk med kedelige nyheder og oplysninger jeg ikke kunne bruge til noget. Jeg brugte derfor ikke siden efter de to gange.

Det er selvfølgelig altid sørgeligt når et projekt ikke rammer, men jeg tror vi er mange der havde set den her bold ude, også for et år siden..
Gravatar #8 - D_V
10. jan. 2011 16:17
Ærgeligt at se den smutte, var nogen spændende ting imellem.

Desvære fungerede systemet med at se indlæg fra flere sektioner ikke optimalt, kunne ikke holde macnation og railgun ude på en ordentlig måde. Uden også at fjerne de nyheder der blev postet på flere sider..
(Kan godt være mig der bare var et kvaj).
Det førte jo så til at jeg sjældent fik kigget forbi itdialog. Hvilket nok var lidt ærgeligt, da der rent faktisk var lidt dybere artikler fra tid til anden.
Gravatar #9 - spectual
10. jan. 2011 16:35
Nå. Er der noget der hedder IT dialog

(pointe: budskabet er måske ikke kommet særlig vidt omkring)
Gravatar #10 - Sommer
10. jan. 2011 16:38
Mit dilemma i denne nyhed er lidt:
- Hvad skal der tjenes penge til?

I min verden vil en betalt redaktion smide nyheder ud i et tempo ala Ekstra Bladet, og så tror jeg på at der er en forretningsmodel såfremt man har læsere (i stil med Newz.dk som den er i dag). Men det tempo nyhederne havde på - langsomt - må der have været tid til økonomisk at finansiere det hele via en sidegescheft.

Fx lever jeg størstedelen af at lave hjemmesider, grafisk layout til flyers, plakater, opsætning af kataloger via et klientel som finder mig via Google og mund til mund. Det lever jeg godt og solidt af - uden at have råd til ferrari. Mine side geschefter, som jeg synes er sjovere, bliver finansieret på denne måde, og jeg bruger det som ren og skær "Having fun..." som så giver lidt småpenge, men altså ikke engang 10 kroner i timen, men nok til en biograftur i ny og næ med dem jeg laver det med. Og det giver så omvendt en fed motivation til at sidde og lave det til tider sure kodearbejde, osv.

Se det ikke som et surt opstød eller noget, men man kan ikke leve af 100 nyheder om måneden (som jeg tvivler på IT-dialoog på noget tidspunkt har givet?) ... men havde man tænkt ud af boksen og forsøgt at bruge sin viden og interesse til at komme ud og holde foredrag om nogle emner, konsulent arbejde, you name it, så kunne man bruge 3 dage på IT-dialog og 2 dage på "det knap så sjove". Indtil den dag man kan springe helt ud i det andet ;-)

Det er altid let at være bagklog, men en gennemtænkning kunne være en god idé inden... med mindre I har skulle betale boksen for at "komme ind på Newz.dk" selvfølgelig og der er bundet en del faste omkostninger op på det. :-) - Håber I indser at "der er ikke penge i det alligevel" men vælger at blive ved med at skrive nyhederne alligevel. Det kan være at det vil være en sund tidsinvestering i længden :)
Gravatar #11 - Grisly
10. jan. 2011 17:36
Må nok ærlig indrømme at jeg tit glemmer at der også er en IT-dialog herinde. I bliver simpelthen væk i mængden.
Var lige inde og kigge i nyhederne for de sidste par måneder og de var ganske interessante.

Det kunne have være dejligt at man i sin profil her på newz kunne sætte den op til at man kunne vælge hvilken af de 4 grupper man ønsker at følge med i, og at den så blandede dem og smed dem samlet på een side.
Gravatar #12 - Anders Fedеr
10. jan. 2011 17:42
Vi sagde jo I skulle ændre den røde farve!
Gravatar #13 - spangsberg
10. jan. 2011 18:04
Hmm

Det har været nogle interessante nyheder/artikler der er blevet poster i sektionen, men hvis man forventer at tjene penge på det skal man nok komme med mere end 7 artikler hver måned (December 2010)
Gravatar #14 - Slettet Bruger [2795582071]
10. jan. 2011 19:05
Grisly (11) skrev:
Det kunne have være dejligt at man i sin profil her på newz kunne sætte den op til at man kunne vælge hvilken af de 4 grupper man ønsker at følge med i, og at den så blandede dem og smed dem samlet på een side.


Det kan man da også O.o?
Ret profil -> Indstillinger -> Nyheder fra alle sektioner
Gravatar #15 - Magten
10. jan. 2011 19:10
X3N4T3 (14) skrev:
Det kan man da også O.o?
Ret profil -> Indstillinger -> Nyheder fra alle sektioner
Ja, og så får du nyheder fra alle sektioner, vist i alle sektioner.

Så kan man jo bare blackilste fx Railgun..

Det fungerer bare ikke i praksis.. Det bliver noget værre rod, og man kan fx ikke bare browse IT-Dialog nyheder kun.
Gravatar #16 - JSebastian
10. jan. 2011 19:38
Jeg har selv een af de første til at stille spørgsmål ved hvor smart det var skrive "nyheder" om produktnyheder som jeg ikke var vant til fra Newz. MEn IT-Dialog henvendte sig til IT-Prof. som gerne vil have "produktnyheder, nu arbejeder jeg indenfor IT og IT-Dialog har leveret lidt godt ind imellem.

Men nyhedsstrømmen var for lav og som tidligere nævnt, så er der 1289325718 andre sider som leverere nyheder om emnet - men kvalitet er altid i høj kurs, så når IT-Dialog leverede gennemtænkt journalistik - så var jeg glad for dem.

Tak for det - håber nogle vil videreudvikle området på Newz, fordi som IT-prof. passer indholdet mig meget godt, også her på Newz.
Gravatar #17 - dan1el
10. jan. 2011 23:44
har kørt et velgørenheds site i lidt over 1 år...uden at have tjent en nikkel...
nogen gange skl ting gøres uden at have hovedformål at tjene penge....hvis penge er det der driver værket, så kører værket ikke længe...sorry.
passion og en smule sindsyge...så er man nok bedre polstret.

Håber i finder noget i brænder mere for i fremtiden.
Gravatar #18 - arne_v
11. jan. 2011 00:12
#hvorfor

Det er nok ret svært at få et sådan site til at løbe rundt.

Men skulle man gøre det, så er mine ideer:

1) For at komme blive et sted den IT professionelle bruger til at holde sig orienteret er det nødvendigt at givet et komplet billede d.v.s. at 90+% af alle relevante produkt nyheder skal bringes. Hvis det kun er 5% så skal folk allligevel bruge andre kilder og så kan de nemt droppe at komme fast forbi.

2) For at kunne levere værdi i forhold til andre lignende sites, så vil det nok være godt at levere noget extra f.eks. links til tidligere nyheder omkring samme produkt, links til nyheder om konkurrerende produkter, links til reviews etc.. Det kunne også hjælpe med at gøre det til at blive folks foretrukne for den slags nyheder.

3) For at få forbedret økonomien skulle reklamerne nok sælges mere specifikt. 200 IT professionelle som er med til at købe for 200 mio. kroner HW & SW om året bør kunne tjene flere annoncekroner end 20000 gymansieelever og studerende som køber for 100 mio. kroner laptop og mobil telefon om året.
Gravatar #19 - fidomuh
11. jan. 2011 08:06
#18

3) kunne evt. udvides til at man laver partner deals med Dell, Lenovo, etc.
Man kunne evt. ogsaa faa Dell selv til at komme med deres tilbud paa sitet, istedetfor at de skal sende tilbudsmails ud over det hele.
Det har et par af Dells saelgere i hvert fald snakket stort om fra USA :)

4) Forvent at sitet giver underskud i min. 1 aar. Nok naermere 2-3.
Underskud behoever ikke vaere mere end 4-5000kr, men regn med det. Og regn med at skulle poste 1-2 timer fritid i det til at starte med.
Gravatar #20 - wc4
11. jan. 2011 10:07
Lidt ironisk at nu har IT-Dialog endelig fået opmærksomhed, og så er det pga. en nyhed om lukning..
Gravatar #21 - TheAvatar
11. jan. 2011 22:11
Jeg må også sige, at jeg har været godt tilfreds med de artikler jeg har læst.
De har været spændende, mere IT-prof og relevante og syntes også kvaliteten har været hævet et godt stykke over de andre Newz nyheder.
Jeg syntes også, at man har kunnet fornemme debatten på IT-dialog nyhederne har været meget mindre. Om det er pga manglende interesse tror jeg faktisk ikke, men tror de har været mere målrettet, bedre formuleret og indholdsmæssigt løftet godt op, ligeledes har de nok heller ikke nået det samme brede publikum grundet nyhedernes indhold.

Blog entries fra besøg til diverse arrangementer syntes jeg også har været spændende at læse om, da det har været lidt mere inde på livet end bare overfladisk "salgsgas" fra arrangører og deres partnere.

Syntes uden tvivl at IT-dialog gav Newz et frisk pust af nyt spændende indhold, og syntes det er en skam det ophører. Jeg kan dog heller ikke se, hvordan det umiddelbart skulle kunne give penge man kan leve for af de samme grunde som tidligere indlæg beskriver.
Gravatar #22 - syska
12. jan. 2011 00:31
#21
Tror den manglende debat skyldes at der ikke har været det samme EB, Newz, What ever forum flame bait på de nyheder.

Fjern alt irelevant fra overstående steder og der var heller ikke nær så mange kommentarer/snak/diskussion ... mens IT-Dialog i de emner jeg har været med, kun har været relevant :-)

Debatten bliver ofte smadret af flamebait og alt ligegyldigt crap.

Synes newz burde åbne endnu en sektion ... som kun reletere sig til nyt software.
Gravatar #23 - Emilm
19. jan. 2011 09:47
Skal vi snart have lukket ned for det her?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login