mboost-dp1

Pixabay

Bitcoin udleder mere CO2 end Kroatien

- Via Finans - , indsendt af arne_v

Udvindingen af bitcoin udleder mere CO2 end lande som Kroatien og Estland.

En ny tysk undersøgelse er kommet frem til, at de computere, som miner bitcoin, årligt udleder mellem 22 og 22,9 millioner ton CO2 årlig.

Det er mere CO2, end det lande som Kroatien, Estland og Jordan udleder. 

Det er også mere end det halve af den mængde CO2, som Danmark udleder.

Danmark udleder 35 millioner ton CO2 årligt ifølge Global Carbon Atlas, som de tyske forskere også har brugt som udgangspunkt for deres undersøgelse.

Bitcoin-værdien steg pludselig voldsomt i april efter en anonym køber investerede 100 millioner dollars i kryptovalutaen, hvilket fik den op over 5.000 dollars i værdi for første gang i lang tid – læs mere her.

Siden da har bitcoin-værdien faktisk fortsat sin stigning, så den nu er helt oppe over 8.000 dollars i værdi.

Der er dog stadig lang vej op til de 20.000 dollars, som én bitcoin var værd i slutningen af 2017.





Gå til bund
Gravatar #1 - kgp43
14. jun. 2019 05:20
Hvor meget CO2 bliver der udledt ved udvinding, håndtering og transport af guld, årligt?
Gravatar #2 - Kirsebær
14. jun. 2019 06:58
#1 Det ændrer jo ikke ved pointen.
Gravatar #3 - TwistedSage
14. jun. 2019 07:40
Ja så meget CO2 udledning for ingenting. Og når en bitcoin valuta forsvinder, er det hele spildt ;)
Gravatar #4 - Ihateit
14. jun. 2019 08:52
Spildt? Der er vel serviceydelser der bliver udført og varer der bliver solgt.
Gravatar #5 - Sn3akr
14. jun. 2019 09:06
#4 Hvilken service? Det er for tiden ikke meget andet end et lotteri hvor alle og enhver udgiver forskellige cryptovaluta i håb om at de en dag kan blive ramt af en boble som bitcoin gjorde, alt imens der pumpes CO2 ud i atmosfæren.
Problemet er bare at for det sker, så skal der nogle rige pengemænd til for at pumpe værdien kunstigt op, nøjagtigt ligesom de skete med bitcoin, så hvis servicen er at nogle rige kan franarre småsparere deres sparepenge ved hjælp af et ureguleret marked (samme grund til at aktiemarkedet er reguleret) så er servicen da godt nok der!
Gravatar #6 - Ihateit
14. jun. 2019 09:55
#5 Køber man ikke services og varer med kryptovaluta?
Gravatar #7 - antimate
14. jun. 2019 13:44
hold hold hold xD hvis regeringerne pressede hårde for grøn omstilling. ville bitcoins strømforbrug også hurtig blive konverteret. desuden. mon ikke mange bitcoin miners har egen solar sat op for at levere gratis strøm og der ved give en større gevinst i dag timerne? xD konvertions raten på solar til bitcoin gir sQ rigtig god mening :D har regnet lidt på det før hen. med danske strøm priser. var det ikke muligt at tjene på mining. det ville kræve solar. og så lave et system der kun miner i dags timerne. især sætte skub i mining hvor jeg bruger alt strømmen frem for at sende det på nettet som intet gir. eller tid tider koster mere for at komme af med strømmen end man får igen x'D
Gravatar #8 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. jun. 2019 06:18
Wait what?! Udleder Grønne Danmark virkeligt dobbelt så meget CO2 som Kroatien?
Gravatar #9 - mrtb
15. jun. 2019 07:01
PHP-Ekspert Thoroughbreed (8) skrev:
Wait what?! Udleder Grønne Danmark virkeligt dobbelt så meget CO2 som Kroatien?

Vi er næsten 1,5 gange så mange indbyggere, og hver indbygger udleder næsten 1,5 gange så meget CO2.
Generelt gør vi det ikke særlig godt ift. udledning af CO2 per indbygger.
Gravatar #10 - arne_v
15. jun. 2019 12:22
Ihateit (6) skrev:

#5 Køber man ikke services og varer med kryptovaluta?


Der er indtil flere historier i omløb om nogen der har købt lovlige varer/services med bitcoin gennem årene.

Men der er en stor spekulations andel og er (eller har været) en stor andel af betaling for ulovlige varer/services.
Gravatar #11 - Locodk
18. jun. 2019 05:42
Det er flot... der står: Forskerne fra Det Tekniske Universitet i den tyske by München har regnet ud, at computere, der genererer bitcoins, bruger en mængde strøm, der svarer til udledningen af mellem 22 og 22,9 mio. ton CO2 årligt.

Det er ikke det samme som at de faktisk udleder det.
Nogle af verdens største bitcoin farme står i Kina klods op ad hydroelektriske kraftværker som leverer grøn energi...

Læs fx.: https://www.wired.co.uk/article/bitcoin-mining-chi...
Gravatar #12 - arne_v
18. jun. 2019 14:15
#11

Hvis man er af den opfattelse at hvis der ikke blev produceret BitCoin, så ville man nedsætte produktionen af den billige vandkraft-elektricitet og opretholde produktionen af den dyre kulfyrings-elektricitet, så resulterer BitCoin produktionen ikke i mere CO2.

Men ..................
Gravatar #13 - richardx10
25. jun. 2019 18:25
Bitcoin mining får 74% af deres strøm fra vedvarende energi. https://cointelegraph.com/news/study-over-74-of-bi...

Skal vi begynde at lægge guld mining, hele banksektoren (Bygningerne, alt personalet, mobilpay, paypal og lign) sammen, er jeg sikker på at det ikke er Bitcoin der er den slemme her :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login