mboost-dp1

Andro Newz / YouTube

Billigere Google Pixel 3 ‘Lite’ lækket i detaljeret video (Opdateret)

- Via The Verge -

Ny video viser Googles Pixel 3 Lite frem og afslører specifikationer.

Alle spor peger på, at vi får en billig-udgave af Googles Pixel 3-smartphone, og nu afslører en video tilsyneladende nærmest alt, hvad der er værd at vide om den.

Videoen kommer fra en ny YouTube-kanal med navnet Andro News, men meget tyder på, at den er ægte, og alle detaljerne og designet passer med et tidligere læk fra november.

Designet minder meget om den almindelige Pixel 3 med kanter både i toppen og i bunden af telefonen, men Lite-versionen har kun et selfie-kamera på forsiden.

Videoen bekræfter specifikationer, som tidligere er blevet afsløret, som at den har en minijack-port, som hverken Pixel 3 eller Pixel 3 XL har. Resten af specifikationerne kan ses på billedet nedenfor.

En ny detalje er, at kameraet minder meget om det anmelderroste kamera på de dyrere Pixel 3-telefoner. Andro News hævder også, at den tager lige så gode billeder som den almindelige Pixel 3.

Ifølge videoen, kommer Google Pixel 3 Lite på markedet i foråret, efter at Google har afholdt deres årlige Google I/O-konference.

Opdatering: Den oprindelige video er blevet fjernet fra YouTube, men andre brugere har uploadet den igen, som man kan se herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
17. jan. 2019 18:43
Nej tak Google, ellers tak

Gravatar #2 - Remmerboy
17. jan. 2019 19:54
Afhængig af prisen, kunne jeg godt være interesseret (burde ikke koste meget mere end 2500 med de specs). Jeg vil dog gerne vide om den har mulighed for trådløs opladning
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login