mboost-dp1

Ice Universe / Twitter

Billede viser angiveligt Samsung Galaxy S10: Har et hul til front-kameraet

-

Et nyt billede viser angiveligt Samsungs kommende Galaxy S10 og dens hul-udskæring til front-kameraet i stedet for en notch.

Flere og flere detaljer dukker op om Samsungs næste flagskib, Galaxy S10. Nu har vi angiveligt også fået et billede af den kommende telefon og det hul i skærmen, hvor front-kameraet kan findes.

Hullet til kameraet hørte vi først om fra den som regel pålidelige tipster Evan Blass, og dette kunne den anden tipster Ice Universe så bekræfte med et billede, der siden er blevet slettet fra Twitter.

Hvis man ser nærmere på billedet, kan man også se kamerahullet oppe i venstre hjørne af telefonen.

Denne skærm med indbygget kamerahul lader til at være den ‘Infinity-O’-skærm, som Samsung afslørede sammen med deres andre nye skærme med notch – læs mere her.

Evan Blass og Ice Universe bekræfter desuden tidligere rygter, om at Galaxy S10 vil få en ultrasonisk fingeraftrykslæser i skærmen.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
16. nov. 2018 13:16
jeg kommer angiveligt ikke til at anskaffe mig en samsung galaxy s10
Gravatar #2 - larsp
16. nov. 2018 14:08
Sorry, det ligner bagsiden af en telefon med den ekstreme edge afrunding.

Fatter ikke at folk betaler top-dollar for bøjede displays.
Gravatar #3 - Da9L
16. nov. 2018 17:02
#2 - Nu har jeg for første gang netop købt mig en telefon med Edge skærm.. En Galaxy S9.. Og det gør jeg så ikke igen.. Antallet af fejl input er steget voldsomt efter jeg fik den.

Btw så skulle Newz måske til at udvide deres ordforråd lidt.. I bruger ordet "angiveligt" mindst én gang i hver anden artikel, hvis det overhovedet kan gøre det
Gravatar #4 - CBM
16. nov. 2018 17:43
Da9L (3) skrev:
#2 - Nu har jeg for første gang netop købt mig en telefon med Edge skærm.. En Galaxy S9.. Og det gør jeg så ikke igen.. Antallet af fejl input er steget voldsomt efter jeg fik den.

Btw så skulle Newz måske til at udvide deres ordforråd lidt.. I bruger ordet "angiveligt" mindst én gang i hver anden artikel, hvis det overhovedet kan gøre det

Og de vil angiveligt blive ved med at gøre det
Gravatar #5 - Ufomekaniker
18. nov. 2018 15:32
Interessant at de bruger det ord på en nyhedsside som egentlig hører hjemme på en side som sladderz.dk
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login