mboost-dp1

Atari

Basic fylder 50 år

- Via Dr. Dobbs - , indsendt af arne_v

Der har gennem computerens levetid eksisteret mange forskellige programmeringssprog, men et skiller sig ud som særlig sejlivet: Basic. Det kan i denne måned fejre sin 50 års fødselsdag.

Basic er en forkortelse for “Beginner’s All-purpose Symbolic Instruction Code”, og som navnet antyder, var det tænkt som en nemmere måde at lære at programmere på.

Det blev udviklet af to professorer fra Dartmouth College i New Hampshire ved navn John G. Kemeny og Thomas E. Kurtz tilbage i 1964. Målet var at udbrede brugen af computere til andre fag end matematik og fysik.

Programmeringssproget fik en god start og i løbet af 70’erne og 80’erne blev det meget populært, hvor langt de fleste pc-programmer blev lavet i Basic.

Populariteten faldt dog senere, da mere effektive sprog, som C og Pascal dukkede op. I dag eksisterer Visual Basic eller VB.Net som en arvefølger, der dog mest af navn har noget at gøre med det oprindelige Basic.





Gå til bund
Gravatar #1 - brokkehoved
30. apr. 2014 06:09
Hvordan kan noget, der er dødt fylde år?
Gravatar #2 - kristiankpoulsen
30. apr. 2014 06:24
Fantastisk system - vi bruger det stadig på arbejdet til en enkelt ting.
Utroligt hvor hurtigt en dos 6.2 med basic er til at starte op på en SSD :-)
Gravatar #3 - Etherial
30. apr. 2014 06:27
#1: Det er der en del, der kan - specielt ikoner som Elvis, og HCA.

http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=19126

http://www.bt.dk/musik/i-dag-er-det-kongens-foedse...


Dvs. BASIC er vores svar på Elvis. Fuck.
Gravatar #4 - Hack4Crack
30. apr. 2014 06:32
LOAD "*",8,1

Jeg er vokset op med Basic V2 :D
Gravatar #5 - cnr
30. apr. 2014 06:36
Husker stadig alle de fede grafik ting man kunne lave med et Simon's Basic cartridge til C64, eller hvordan en lille hurtig poke kommando kunne skabe syrede effekter
Gravatar #6 - el_barto
30. apr. 2014 06:47
Ah, at sidde og taste 8 A4-sider fyldt med kodelinjer ind og efter 2 uger endelig kunne skrive "RUN". Og så virker det ikke... må indrømme at jeg ikke savner det voldsomt. Men lidt nostalgisk er det da at tænke på :)
Gravatar #7 - assassin2007
30. apr. 2014 07:33
Basic er absolut det bedste sprog til introduktion af programmering af microprocessor osv. Når man så har lært det mest basale så er det lettere at lære videre med sprog som C som klart er det bedste til det formål.
Gravatar #8 - Montago.NET
30. apr. 2014 07:45
Det er ikke kun navnet som VB har til fælles med BASIC

Syntaxen i VB er meget ekspressiv (ligesom BASIC) eg:

--------------------------
For VarName As Integer = 0 To 100 Step 1
If VarName % 10 == 0 Then
Exit For
End If
Next
--------------------------

Hvilket gør det meget nemt at lære VB

Desværre gør det så også at ting som er 'pæne' i C-syntax bliver grimme i VB og omvendt...

Jeg er fx pænt misundelig på VB.NET's mulighed for at skrive XML direkte i koden !!! det er virkelig smukt lavet:
--------------------------
Dim contacts = _
<Contacts>
<Contact>
<Name>Patrick Hines</Name>
<Phone Type="Home">206-555-0144</Phone>
<Phone Type="Work">425-555-0145</Phone>
<Address>
<Street1>123 Main St</Street1>
<City>Mercer Island</City>
<State>WA</State>
<Postal>68042</Postal>
</Address>
</Contact>
</Contacts>
--------------------------
Gravatar #9 - Slettet Bruger [1058256162]
30. apr. 2014 07:52
Montago.NET (8) skrev:

--------------------------
Dim contacts = _
<Contacts>
<Contact>
<Name>Patrick Hines</Name>
<Phone Type="Home">206-555-0144</Phone>
<Phone Type="Work">425-555-0145</Phone>
<Address>
<Street1>123 Main St</Street1>
<City>Mercer Island</City>
<State>WA</State>
<Postal>68042</Postal>
</Address>
</Contact>
</Contacts>
--------------------------


Kan du ikke lave følgende i C#?

string contacts = @"
<Contacts>
<Contact>
<Name>Patrick Hines</Name>
<Phone Type="Home">206-555-0144</Phone>
<Phone Type="Work">425-555-0145</Phone>
<Address>
<Street1>123 Main St</Street1>
<City>Mercer Island</City>
<State>WA</State>
<Postal>68042</Postal>
</Address>
</Contact>
</Contacts>
";
Gravatar #10 - niko-laj
30. apr. 2014 07:53
Kun mig der har brugt pænt meget tid på QBASIC Gorillas?
Gratis spil, som var med i DOS. :-)

Fandt lige et klip, vækker minder.
Gravatar #11 - GrillBiller
30. apr. 2014 08:35
yeps.. LOAD "gianasisters",8,1
og så en masse snyde Poke koder før man skrev Run ;-)
Det var tider
Jeg satsede dog på Comal80 tilbage i min C64tider...
Gravatar #12 - bbpedersen
30. apr. 2014 08:46
#1
BASIC er på ingen måde dødt.
Der bliver stadig lavet flere mikrocontrollere der kan fortolke det.
Gravatar #13 - Montago.NET
30. apr. 2014 09:37
#9

jo - men det er på ingen måde det samme !

VB.NET ved at du skriver XML og giver dig intellisense til det - hvorimod hvis du i C# skriver en verbatim string, så får man ingen hjælp.
Gravatar #14 - Ulver
30. apr. 2014 10:13
#10 Årh hvor fedt! Havde ingen ide hvad det spil hed, så tak herfra :D Sjove minder herfra, med en tvær søster som fik tæsk deri!
Gravatar #15 - tentakkelmonster
30. apr. 2014 10:37
#10: Da jeg var teenager, moddede jeg det Gorilla spil helt vildt, og fik lavet en menu i starten, hvor man kunne vælge hvilken en af solsystemets planeter man ville spille på. Jeg tilføjede variende parametre for vind, atmosfærens tæthed, tyngdekraft og baggrundsfarve med nogenlunde rigtige værdier. Det blev det kun endnu mere grineren af. ;)
Gravatar #16 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
30. apr. 2014 11:33
Ready [enter]

Syntax error, can not read Y

>_<
Gravatar #17 - excentrikkeren
30. apr. 2014 12:07
VBA bliver stadig brugt i stor stil, og jeg kan ikke forestille mig det dør foreløbigt
Gravatar #18 - cnr
30. apr. 2014 13:47
>#16

Det er er vel logik? Du kan ikke bare bede den om at læse Y når du ikke har defineret Y vel - ogkunbøsserbrugermellemrum!
Gravatar #19 - kblood
30. apr. 2014 14:01
brokkehoved (1) skrev:
Hvordan kan noget, der er dødt fylde år?


Det er da ikke dødt. Selv min hjemmeside kører Basic :)
http://www.dionysus.dk/

Okay, seriøst er der faktisk stadig folk der koder C64. Det er måske mere i maskinkode. Men dødt er det nu ikke helt. Jeg har også stadig en C64 koblet til derhjemme ved mine forældre.
Gravatar #20 - joeyjoejoejoe
30. apr. 2014 14:59
brokkehoved (1) skrev:
Hvordan kan noget, der er dødt fylde år?
HVAD MED JESUS 2014
Gravatar #21 - TrolleRolle
30. apr. 2014 15:16
#4 og #11

Sådan lidt flueknepperagtigt så er LOAD er ikke end del af BASICs kommandoer. Så det eneste jeres pral med at kunne BASIC viser, er at I kun brugte jeres maskine til at spille på. Sørgeligt :-p



Gravatar #22 - Clauzii
30. apr. 2014 15:44
Hentede (mest for sjov, for et par uger siden) MS QuickBasic 4.5 + lidt extra .lib filer - det spiller meget godt - lidt svga, nogle ikoner og en menu og med mp3-filer understøttet - mangler "lige" at kode en browser (som om), men 3-4 timer tog det at lave et skrivebord med ovenstående. Det fa'me nemt :)

OnT: Tillykke!
Gravatar #23 - arne_v
30. apr. 2014 15:57

I dag eksisterer Visual Basic eller VB.Net som en arvefølger, der dog mest af navn har noget at gøre med det oprindelige Basic.


Er nok at overfortolke lidt på:


VB.NET is a substantially different language than its forebears. There are hints of the ancestors, but that's a far cry from saying it's a directly derived language. For example, you cannot compile 1970s BASIC with VB.NET today, unless you completely rewrite the code.


VB.NET er meget forskelligt fra original BASIC.

Men der er mere end navnet tilfælles. Meget af den basale syntax i VB.NET er arvet fra original BASIC.
Gravatar #24 - arne_v
30. apr. 2014 16:07
#23

DIM
FOR TO STEP NEXT
GOTO
IF THEN
REM

virker ens i Dartmouth BASIC og VB.NET.

Gravatar #25 - GrillBiller
30. apr. 2014 16:39
TrolleRolle (21) skrev:
#4 og #11

Sådan lidt flueknepperagtigt så er LOAD er ikke end del af BASICs


Så siger vi det ;-)
10 PRINT "Skriv dit navn her ";:INPUT A$
20 PRINT A$ "er hyppig bruger af Goto kommando"
30 END
Gravatar #26 - burgurne
30. apr. 2014 17:46
Ak ja, Tilbage til Vic20. Det var før Commodore C64 udkom. En Vic20 brugte Basic, og det var der jeg første gang så det, og lærte at bruge det. Men der var kun 3,5 KILObyte ram i maskinen, så jeg købte en "SuperExpander" til 799,-kr (!!!!). Så fik maskinen 3,5 KILObyte ram mere og kommando'en "Circle", som både kunne lave cirkler og ovaler!!
799,-kr for 3,5kilobytes ram??!!?? Prøv at regne ud, hvad 2 8Gbyte ram ville have kostet dengang :)

Basic i en Vic20 var forbavsende let at lære, måske pga maskinens begrænsede muligheder, men det gav en rigtig god basisviden inden jeg opgraderede til en Commodore C64. Efter C64 fortsatte jeg med "AMOS-Basic" i en compilerversion på Amiga, så i mange år var basic en stor del af mit "programmerings-univers".

Tillykke med de 50 år :)
Gravatar #27 - biopv
1. maj 2014 08:42
Nu har jeg lige sendt min ældste knægt (10 år) på programmeringskursus i dag (GOTO konf.) - hvor de skal bruge scratch og unity3d.

Snakkede lidt med kolleger om intro til programmering, og smallbasic blev nævnt - det ser faktisk ganske fint ud : http://smallbasic.com/

Hyggeligt med lidt nostalgi her på siden...
Gravatar #29 - 1000tusind
1. maj 2014 12:01
Jeg kan anbefale Monkey (efterfølger til Blitzmax) til alle som ønsker at slamkode basic under moderne forhold. Demoversionen kan compile til HTML5, så du kan køre dine programmer direkte i browseren.

http://www.monkey-x.com/

Gravatar #30 - sg17a
1. maj 2014 20:18
Lidt om fortran og ikke så meget basic.

I ingeniørverdenen er der stadig rigtig mange programmer der er skrevet i Fortran, som er fra midt 1950'erne (Wiki siger 1956). Dette sprog har derved 8 år mere på bagen end Basic.

Også fortran har undergået en markant udvikling fra hulkort kodesprog til at have en visuel brugerflade.

Som regnemaskine er der nogle fordele med fortrankoden, men tiden er også ved at løbe fra dette sprog.
Gravatar #31 - arne_v
2. maj 2014 14:19
#30

Fortran, Cobol og Lisp er alle ældre end Basic.
Gravatar #32 - arne_v
2. maj 2014 14:29
#Fortran

Fortran er et suverænt godt sprog til det man kalder scientific computing eller talknusning på mere jævnt dansk.

Efter min bedste overbevisning er der ingen af de nyere generelle sprog som C, C++, Java, C# etc. der kan løse den opgave lige så godt.

Og Fortran bruges stadig på verdens super computere.

Men til lidt mindre opgaver er høj niveau løsninger som Matlab og R nok begyndt at overtage.

Jeg kan godt lide Fortran. Mit første programmeringssprog - Fortran V (også kendt som Fortran 77) på NOS.


Gravatar #33 - tentakkelmonster
2. maj 2014 19:46
arne_v (24) skrev:
DIM
FOR TO STEP NEXT
GOTO
IF THEN
REM

Ohh.... my... god. Det der er nok det mest bizarre stykke kode, jeg nogensinde har set i BASIC. Virker det virkeligt?
Gravatar #34 - Slettet Bruger [1058256162]
2. maj 2014 20:00
tentakkelmonster (33) skrev:
Ohh.... my... god. Det der er nok det mest bizarre stykke kode, jeg nogensinde har set i BASIC. Virker det virkeligt?


Nej, det er ikke faktisk funktionsdygtig kode. Det er blot koncepter/dele af sproget der fungere ens i de 2 sprog.

Dim myVar = 1;

For i = 1 To 10 Step 2
...
Next

GOTO someplace

If true Then

Rem This is a remark
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login