mboost-dp1

Dell

Bærbare kan sælges som mobiltelefoner

- Via Business.dk - , redigeret af Emil , indsendt af holmen

I den nærmeste fremtid kan det være, at det bliver muligt at købe en lille bærbar computer til blot én krone, lige som det er muligt at købe en mobiltelefon til en krone.

Det er netop modellen med tilskud til mobiltelefoner, som kan finde vej til bærbare computere. Årsagen er, at de små computere snart vil begynde at blive udstyret med indbygget trådløst modem til mobil bredbånd.

Den første model fra LG er blevet præsenteret på IFA-messen i Berlin. Den er endnu ikke prissat, men en lav pris grundet tilskud fra en teleoperatør, kan blive en mulighed.

Nogle analytikere advarer om idéen, der kan komme til at koste mange penge for teleselskaberne, fordi mange typisk springer væk fra selskabet, når bindingsperioden stopper. Alternativet er, at tilskuddet ikke bliver helt lige så stort, som det ses i udlandet, hvor der oftest tillades meget længere bindingsperioder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Abe
3. sep. 2008 13:32
Hvis dét ikke suppleres med en helt fantastisk genindvindings-revolution, så øjner jeg umiddelbart et problem for miljøet.

Se bare hvad der sker med vores gamle mobiltelefoner - især dem, der kun kostede en krone...

...for slet ikke at tale om strømmen.

Edit: uden udskiftning af bærbare hver 6. måned bliver markedet vist også ret hurtigt mættet. Hvad med om man gjorde PCMCIA-kortet til den del, man kunne købe og senere smide ud? Eller lavede en særlig (intern, tak!) udvidelsesport kun til 3G-moduler?
Gravatar #2 - BeLLe
3. sep. 2008 13:45
Eller lavede en særlig (intern, tak!) udvidelsesport kun til 3G-moduler?


Det er jo netop det de har gjort. Jeg har lige været til en præsentation af levonovos nye serier af bærbare og de har alle mulighed for at man smider et simkort direkte i dem og så er man på nettet via mobilt bredbånd
Gravatar #3 - 3214N
3. sep. 2008 14:02
#2
Dell har det samme, og har haft det i et stykke til ny. Man kan også købe dem billigere, med en aftale fra en teleudbyder.
Der er så også indbygget GPS i, og man kan spore den hvis den bliver stjålet, og man kan lave en remote-wipe af den.
Gravatar #4 - cazper33
3. sep. 2008 14:20
Nogle analytikere advarer om idéen, der kan komme til at koste mange penge for teleselskaberne, fordi mange typisk springer væk fra selskabet, når bindingsperioden stopper.

Mon ikke teleselskaberne er voksne nok til selv at beregne hvad tilskuddet skal være for at det kan løbe rundt?!



Alternativet er, at tilskuddet ikke bliver helt lige så stort, som det ses i udlandet, hvor der oftest tillades meget længere bindingsperioder

Ja, præcis - ligesom tilskuddet på mobiltelefoner er lavere i DK end mange andre lande, fordi bindingsperioden kun må være 6 mnd. Det har teleselskaberne da allerede fuldstændig styr på...!?
Gravatar #5 - Hůňděštějlě2
3. sep. 2008 14:38
Fin idé.
Hvis det ellers bliver nogenlunde rimelige priser ifht. at betale hele indkøbsprisen med det samme, er det klart en mulighed jeg vil overveje...
Gravatar #6 - BeLLe
3. sep. 2008 14:46
Jeg vil nok gå uden om telia hvis de begynder med det her... de har ikke rigtig styr på hvad et data abonnement bør koste
Gravatar #7 - Niversen
3. sep. 2008 15:36
fona sælger allerede med tilskud... det er dog ikke til en krone, men betydeligt nedsat
Gravatar #8 - Flemhans
3. sep. 2008 15:37
Alt er jo en telefon. Computer, mobil, høreapparat, walkie, kan alle bruges som tlf. Hvor går så grænsen for hvad der gives tilskud til?

Hvorfor er der ikke andre brancher hvor man i så høj grad ser det med tilskud?

Fx madbranchen. Burgeren koster 1 kr, til gengæld får du rigtig ondt i mavsen.
Gravatar #9 - Dijkstra
3. sep. 2008 16:37
#7 præcis. Skriver faktisk dette indlæg på en tilskudscomputer fra Fona. En Acer Aspire til 1699.

Men jeg er da enig med analytikerne. Man behøver jo ikke være einstin for at regne ud at man ikke kan give mere i tilskud end det man får ind i bindingsperioden. (Ja jeg ved godt at det er forsøgt, - men så beder de imervæk også om at blive udnyttet!)

Men mon ikke prisen vil sive en smule på de små bærbare, - og mon ikke 3 får det til at virke med Linux.

Og så er vi pludseligt meget tæt på 1 kr! Forudsat at 3 fortsat giver et lige så stort tilskud.

Og en af kravene for det er nok at prisen på mobilt bredbånd forbliver på de 299 pr. md. jeg betaler.
Det er jeg måske ikke helt sikker på at det gør.

Alternativt at de laver de samme fup-ordninger som nogle (ikke 3, men bl.a. Debitel CallMe, hvor prisen er ekstra høj, - men tilskudet så også).
Gravatar #10 - TheAvatar
3. sep. 2008 19:43
Resumeet får det til at lyde, som om det er det nyeste nye, med sådanne modems indbygget i maskinerne.
Så ny er denne teknologi altså ikke.
HP har f.eks. haft det i hvad ved jeg... 6-12 måneders tid i deres business laptops, og til kun en mindre merpris, end modeller uden.
Men okay - nyheden er vel "tilskuds-modellen" - resumeet fokuserer bare meget på denne "nye" teknologi.
Gravatar #11 - ostelarsen
3. sep. 2008 22:35
I det hele taget burde det ikke være lovligt at skrive at en mobil-telefon koster en krone. Det er der jo ikke nogen telefoner som gør. Det er en metode, som ligesom alle andre lignende metoder prøver at vildlede kunderne til at tro at prisen på en vare er en anden end den som officielt fremgår.
Gravatar #12 - Mnc
4. sep. 2008 00:34
#7:
Offtopic, men.

Var jeg den eneste der lagde mærke til Fona's / 3's regnestykke, i det link??
Minimumsomkostninger: 6 x 299 kr. = 1.794 kr. + oprettelse 99 kr. = 1.992 kr.
Hvordan blev 99 til 198 kroner?
Gravatar #13 - futte0975
4. sep. 2008 05:55
#11
Netop fordi priserne på mobiler kan virke vildledende, så skal teleselskaberne altid oplyse hvad prisen er over 6 måneder. Forbrugeren har dermed noget at kunne sammenligne telefoner på og dette er vedtaget ved lov, operatørene kan ikke sælge en telefon uden at oplyse en pris der kan samlignes med andre telefoner/abonnementer.
Gravatar #14 - trylleklovn
4. sep. 2008 07:21
Synes den artikel er lidt.. ja hvad skal man sige. Det er jo ikke fordi der ikke findes afbetalingsløsninger på alt slags elektronik allerede. Tror ikke at det kommer til at ændre markedet specielt meget, at nogle små bærbare får indbygget 3g teknologi f.eks.

Nogle analytikere advarer om idéen, der kan komme til at koste mange penge for teleselskaberne, fordi mange typisk springer væk fra selskabet, når bindingsperioden stopper.

Folk springer vel kun væk fordi de kan få et mere fordelagtigt abn. hos en anden udbyder. Så hvis udbyderen vil holde på kunderne så gør dette ved at konkurrere med de andre.

En strategi telia tydeligvis ikke har forstået.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login