mboost-dp1

Team Breker

Auktion over teknologiske klenodier

- Via Breker - , redigeret af Pernicious

Det tyske auktionshus, Breker, solgte sidste år en Apple 1 computer til 3.7 millioner kroner. Nu har Breker en ny auktion, hvor de sælger flere klenodier relateret til computere.

Udover igen at sætte en Apple 1 til salg sammen med en Apple Lisa-1, vil Breker også sælge andre klenodier, som for eksempel en Enigma-maskine fra 2. verdenskrig, der blev brugt til kryptering. Vurderingen lyder på mellem 100.000 og 200.000 kroner.

En anden maskine er en kopi fra 1920 af den første lommeregner, der blev udviklet og fabrikeret af den franske fysiker Blaise Pascal i 1652, som vurderes til 200.000 kroner. Endnu en maskine fra det tidlige tyvende århundrede er verdens første magnetiske diskoptager lavet af Valdemar Poulsen i 1909. Poulsen opdagede, at en stålplade kunne gemme et mønster ved hjælp af en magnet, som han fik udstedt et patent på. Vurderingen lyder på mellem 100.000 og 200.000 kroner.

Den første personlige computer er også til salg i form af en Scelbi-8H fra 1973, der benytter sig af Intels 8008 processor med 1 kB hukommelse. Vurderingen er på 100.000 til 150.000 kroner.

Udover de ovenstående maskiner er der også skrivemaskiner, mekaniske dukker, en enkelt telefon fra Ericsson og flere andre mekaniske anordninger fra det nittende og tyvende århundrede.





Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. maj 2013 18:17
Den Apple 1, til 3,7 mio - hvad var der specielt ved den, taget i betragtning af at Enigma står til 100-200.000?
Gravatar #2 - Ronson ⅍
18. maj 2013 18:24
Thoroughbreed (1) skrev:
Den Apple 1, til 3,7 mio - hvad var der specielt ved den, taget i betragtning af at Enigma står til 100-200.000?




Thoroughbreed (1) skrev:
Apple


Gravatar #3 - Danish Dude
18. maj 2013 19:48
Thoroughbreed (1) skrev:
Den Apple 1, til 3,7 mio - hvad var der specielt ved den, taget i betragtning af at Enigma står til 100-200.000?


Jeg advarer bare lige forsigtigt imod, at du i denne auktion benytter dig af den sædvanlige strategi om bare at råbe: 'Jeg tager resten ubeset'! B-)
Gravatar #4 - arne_v
19. maj 2013 00:28
den franske fysiker Blaise Pascal


Han var også fysiker. Men jeg vil mene at han er mere kendt for at være matematiker (og filosof).
Gravatar #5 - Qw_freak
21. maj 2013 05:53
arne_v (4) skrev:
den franske fysiker Blaise Pascal


Han var også fysiker. Men jeg vil mene at han er mere kendt for at være matematiker (og filosof).


Var det ikke ham der lagde navn til tryk-enheden Pascal, i så fald er han vel mest almindelig kendt som fysiker?
Gravatar #6 - Saxov
21. maj 2013 15:06
Qw_freak (5) skrev:
Han var også fysiker. Men jeg vil mene at han er mere kendt for at være matematiker (og filosof).


Var det ikke ham der lagde navn til tryk-enheden Pascal, i så fald er han vel mest almindelig kendt som fysiker? [/quote]
Jo jo, opg lagde navnet til programmerings sproget Pascal... så han er vel mere kendt i nørd kredse som programmør ;)

Eller vent.. ;)
Gravatar #7 - arne_v
21. maj 2013 15:15
#5 & 6

http://en.wikipedia.org/wiki/Pascal_%28programming...


named in honor of the French mathematician and philosopher Blaise Pascal


:-)

Gravatar #8 - arne_v
21. maj 2013 15:17
#5

Mere seriøst så mener jeg at hans bidrag til sandsynlighedsregning burde være mere kendt end hans hydraulik arbejde.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login